Hebb, Donald O.

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning

"Canadisk psykolog, 1904-1985. Hebb var i årtierne efter 2. Verdenskrig en af de mest indflydelsesrige psykologer, og nogle af hans ideer om adfærdens biologiske grundlag er fortsat aktuelle. Han udførte tidligt dyreeksperimentelle arbejder sammen med Karl Lashley (1890-1958), og i 1940'erne undersøgte han som en af de første hjerneskadede patienter, især patienter med læsioner præfrontalt, med psykologiske testmetoder. Langt større betydning end hans eksperimentalarbejder fik imidlertid hans bog ‘The organization of behavior’ fra 1949. Hebb var med denne bog og sin insisteren på at forstå, hvad der foregår mellem stimulus og respons, med til at danne grundlaget for opgøret med den radikale behaviorisme.

Som et alternativ til at forstå adfærd og tænkning via metaforer med velbeskrevne, men ikke-biologiske egenskaber (fra Descartes pumpeværk til vore dages computer-metafor) var det Hebbs forslag, at man skulle forklare adfærd og tænkning via det organ, som faktisk producerer dem, nemlig hjernen. Den var til gengæld ikke velbeskrevet, men Hebbs hypoteser blev betydningsfulde for forskningen. Han fremsatte tre grundlæggende postulater: 1) Forbindelser mellem neuroner øger deres styrke som en funktion af graden af korrelation mellem aktiviteten præ- og postsynaptisk. Dette svarer til, hvad der fortsat kaldes en ‘Hebb synapse’ og i moderne neurovidenskab er blevet identificeret som et nøgleelement i indlæring som forudsagt af Hebb. I kognitiv videnskab er postulatet også inkorporeret som den grundlæggende indlæring i visse typer af kunstige neurale netværk, hvor forbindelsesvægtene ændres som i en ‘Hebb-synapse’. 2) Grupper af neuroner, som har tendens til at ‘fyre’ samtidig, danner celle-ensembler, hvis aktivitet vedvarer efter den begivenhed, som udløste fyringsaktiviteten. Aktiviteten i celle-ensemblet kommer herved til at danne begivenhedens cerebrale repræsentation. 3) Tænkning er den sekventielle aktivering af et sæt af celle-ensembler.

Hebbs model var den første af sin art og dermed ufuldstændig, vag og spekulativ. Bl.a. neural inhibition blev inkorporeret senere, og modellen blev frugtbar som grundlag for ny forskning. Blandt de eksperimentelle områder, som har deres grundlag i Hebbs model, kan nævnes betydningen af tidlig erfaring for perceptuel udvikling, sensorisk deprivation, selvstimulation samt hele området vedrørende synaptisk plasticitet og indlæring.


Litteratur:

Hebb, D.O. (1949). The organization of behavior: A neuropsychological theory. New York: Wiley."


Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--Sine Munk 17. mar 2013, 08:59 (UTC)