Forskel mellem versioner af "Epilepsikirurgi"

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Linje 3: Linje 3:
 
Epilepsikirurgi kommer først og fremmest på tale ved ''medikamentel intraktabel epilepsi'', hvilket pr. definition er fortsatte epileptiske anfald trods behandling med to antiepileptiske præparater separat og i kombination. Hvis der er tale om en simpel operation med lille risiko, kan man dog tale for en tidlig operation frem for livslang behandling med medicin med bivirkninger.
 
Epilepsikirurgi kommer først og fremmest på tale ved ''medikamentel intraktabel epilepsi'', hvilket pr. definition er fortsatte epileptiske anfald trods behandling med to antiepileptiske præparater separat og i kombination. Hvis der er tale om en simpel operation med lille risiko, kan man dog tale for en tidlig operation frem for livslang behandling med medicin med bivirkninger.
  
Epilepsikirurgi er reguleret af Sundhedsstyrelsen og er centraliseret på Rigshospitalet. Det kræver udredning i det tværfaglige epilepsikirurgiske team bestående af neurokirurger, neurologer med epileptologisk ekspertise, neurofysiologer, neuropædiatere, neuroradiologer(Hvidovre) og neuropsykologer fra RH og epilepsihospitalet Filadefia.
+
Epilepsikirurgi er reguleret af Sundhedsstyrelsen og er centraliseret på Rigshospitalet. Det kræver udredning i det tværfaglige epilepsikirurgiske team bestående af neurokirurger, neurologer og neuropædiatere med epileptologisk ekspertise, neurofysiologer, neuroradiologer(Hvidovre) og neuropsykologer fra RH og epilepsihospitalet Filadefia.
  
  
 
[[Fil:Epilepsi-operation-NeuroWiki.JPG|right]]
 
[[Fil:Epilepsi-operation-NeuroWiki.JPG|right]]
 +
 +
Figuren viser en oversigt over anvendte og eksperimentelle behandlinger. Fokal epilepsi kan behandles med resektion mens mere generaliseret epilepsi kan behandles med stimulation og disconnection. Ved '''resektion''' fjernes det område hvor epilepsien starter (Ictal onset zone) hvorved epilepsien kan kureres ved at fjerne et relativt lille område af hjernen som måske ikke har nogen brugbar funktion pga sygdom i vævet. Der kan være tale om fjernelse af en godartet svulst som irriterer det tilstødende hjernevæv. Ved en ''corticotomi'' fjernes et tilsyneladende normalt stykke hjernebark hvor epilepsien starter. Det kan være en udviklingsdefekt i hjernevævet (cortical dysplasi) som er så beskeden at den ikke viser sig på en MR scanning. Disse "MR-negative" tilfælde stiller specielle udfordringer. Se intrakranielt EEG. Fjernelse af en sklerotisk (ardannet) hippocamus er den hyppigste resektive epilepsioperation. Se Hippocampectomi. Principielt kan hippocampussklerose også behandles ved '''destruktion''' af hippocampus
 +
 +
Ved '''disconnection''' overskæres baner for at bremse spredningen af de epileptiske signaler. Ved ''callosotomi'' overskæres hjernebjælken delvist og ved ''funktionel hemisfærektomi'' afbrydes forbindelsen mellem den ene hjernehalvdels bark og resten af nervesystemet
 +
 +
Ved '''stimulation''' af nervus Vagus (''Vagusstimulation'') eller thalamus (''DBS mod epilepsi'') påvirkes hjerne biokemisk så tendensen til generaliserede anfald mindskes. Der eksperimenteres med systemer som kan registrere starten af et anfald og bryde det ved lokal elektrisk stimulation i hjernen - her betegnet ''feed-back system''.
 +
 
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 1. feb 2013, 14:51 (UTC)
 
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 1. feb 2013, 14:51 (UTC)

Versionen fra 4. feb 2013, 16:32

Epilepsikirurgi tilstræber at lindre eller kurere epilepsi. Hvis epilepsien er en følge af en sygdom som i sig selv er alvorlig eller progredierende (fx en malign tumor eller AVM) og som kræver behandling, falder det udenfor definitionen på epilepsikirurgi. Ved et lavgradsgliom som man ud fra neuroonkologisk betragtning ville observere, men hvor man opererer for at lindre epilepsi, kan man opfatte det som epilepsikirurgi.

Epilepsikirurgi kommer først og fremmest på tale ved medikamentel intraktabel epilepsi, hvilket pr. definition er fortsatte epileptiske anfald trods behandling med to antiepileptiske præparater separat og i kombination. Hvis der er tale om en simpel operation med lille risiko, kan man dog tale for en tidlig operation frem for livslang behandling med medicin med bivirkninger.

Epilepsikirurgi er reguleret af Sundhedsstyrelsen og er centraliseret på Rigshospitalet. Det kræver udredning i det tværfaglige epilepsikirurgiske team bestående af neurokirurger, neurologer og neuropædiatere med epileptologisk ekspertise, neurofysiologer, neuroradiologer(Hvidovre) og neuropsykologer fra RH og epilepsihospitalet Filadefia.


Epilepsi-operation-NeuroWiki.JPG

Figuren viser en oversigt over anvendte og eksperimentelle behandlinger. Fokal epilepsi kan behandles med resektion mens mere generaliseret epilepsi kan behandles med stimulation og disconnection. Ved resektion fjernes det område hvor epilepsien starter (Ictal onset zone) hvorved epilepsien kan kureres ved at fjerne et relativt lille område af hjernen som måske ikke har nogen brugbar funktion pga sygdom i vævet. Der kan være tale om fjernelse af en godartet svulst som irriterer det tilstødende hjernevæv. Ved en corticotomi fjernes et tilsyneladende normalt stykke hjernebark hvor epilepsien starter. Det kan være en udviklingsdefekt i hjernevævet (cortical dysplasi) som er så beskeden at den ikke viser sig på en MR scanning. Disse "MR-negative" tilfælde stiller specielle udfordringer. Se intrakranielt EEG. Fjernelse af en sklerotisk (ardannet) hippocamus er den hyppigste resektive epilepsioperation. Se Hippocampectomi. Principielt kan hippocampussklerose også behandles ved destruktion af hippocampus

Ved disconnection overskæres baner for at bremse spredningen af de epileptiske signaler. Ved callosotomi overskæres hjernebjælken delvist og ved funktionel hemisfærektomi afbrydes forbindelsen mellem den ene hjernehalvdels bark og resten af nervesystemet

Ved stimulation af nervus Vagus (Vagusstimulation) eller thalamus (DBS mod epilepsi) påvirkes hjerne biokemisk så tendensen til generaliserede anfald mindskes. Der eksperimenteres med systemer som kan registrere starten af et anfald og bryde det ved lokal elektrisk stimulation i hjernen - her betegnet feed-back system.

--Bo Jespersen 1. feb 2013, 14:51 (UTC)