http://neurowiki.dk/index.php?title=Endof%C3%A6notype&feed=atom&action=historyEndofænotype - Versionshistorie2024-03-28T09:25:41ZVersionshistorie for denne side i NeuroWikiMediaWiki 1.32.0http://neurowiki.dk/index.php?title=Endof%C3%A6notype&diff=6401&oldid=prevJannick Brennum med 27. dec 2015, 20:502015-12-27T20:50:50Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="dk">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">←Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Versionen fra 27. dec 2015, 20:50</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l2" >Linje 2:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 2:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>====<del class="diffchange diffchange-inline">Referencer</del>====</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>====<ins class="diffchange diffchange-inline">Kilder</ins>====</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Gottesman, I. I. & Gould, T. D. (2003). The endophenotype concept in psychiatry: Etymology and strategic intentions. American Journal of Psychiatry, 160, 636-645."</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Gottesman, I. I. & Gould, T. D. (2003). The endophenotype concept in psychiatry: Etymology and strategic intentions. American Journal of Psychiatry, 160, 636-645."</div></td></tr>
</table>Jannick Brennumhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Endof%C3%A6notype&diff=6153&oldid=prevJannick Brennum med 27. dec 2015, 17:292015-12-27T17:29:17Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="dk">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">←Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Versionen fra 27. dec 2015, 17:29</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1" >Linje 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>"Neuropsykiatriske lidelser som autisme, skizofreni og ADHD har en heritabilitet på 0.6-0.9, og der er typisk både betydelig komorbiditet (dvs. personen opfylder også de diagnostiske krav til en eller flere andre lidelser) og øget forekomst i familien af både samme og beslægtede lidelser. Disse forhold gør det vanskeligt at identificere de genetiske faktorer og har medført en interesse for de såkaldte endofænotyper, som antages at være tættere på identificerbare genetiske faktorer end lidelsen i sig selv (Gottesman & Gould, 2003). Biologiske endofænotyper udgør så at sige et led mellem diagnosen og genet og kan fx være en neurokemisk markør, et bestemt mønster ved kognitive billeddannelsesstudier eller en kognitiv funktion. Eksempler fra skizofreniforskning er forstyrrelser i tidlig informationsbehandling og perseveration i sorteringsopgaver. Blandt kriterierne for en endofænotype er bl.a., at den skal optræde hos raske familiemedlemmer (evt. i svagere grad end hos de syge), og at den skal være arvelig. Neuropsykologisk forskning af skizofreni, depression og andre psykiatriske sygdomme omfatter af disse grunde i dag ofte raske familiemedlemmer.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>"Neuropsykiatriske lidelser som autisme, skizofreni og ADHD har en heritabilitet på 0.6-0.9, og der er typisk både betydelig komorbiditet (dvs. personen opfylder også de diagnostiske krav til en eller flere andre lidelser) og øget forekomst i familien af både samme og beslægtede lidelser. Disse forhold gør det vanskeligt at identificere de genetiske faktorer og har medført en interesse for de såkaldte endofænotyper, som antages at være tættere på identificerbare genetiske faktorer end lidelsen i sig selv (Gottesman & Gould, 2003). Biologiske endofænotyper udgør så at sige et led mellem diagnosen og genet og kan fx være en neurokemisk markør, et bestemt mønster ved kognitive billeddannelsesstudier eller en kognitiv funktion. Eksempler fra skizofreniforskning er forstyrrelser i tidlig informationsbehandling og perseveration i sorteringsopgaver. Blandt kriterierne for en endofænotype er bl.a., at den skal optræde hos raske familiemedlemmer (evt. i svagere grad end hos de syge), og at den skal være arvelig. Neuropsykologisk forskning af skizofreni, depression og andre psykiatriske sygdomme omfatter af disse grunde i dag ofte raske familiemedlemmer.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">'''Litteratur:'''</del></div></td><td colspan="2"> </td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></del></div></td><td colspan="2"> </td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Gottesman, I. I. & Gould, T. D. (2003). The endophenotype concept in psychiatry: Etymology and strategic intentions. American Journal of Psychiatry, 160, 636-645."</del></div></td><td colspan="2"> </td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></del></div></td><td colspan="2"> </td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></del></div></td><td colspan="2"> </td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.</del></div></td><td colspan="2"> </td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">====Referencer====</ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">*Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.</ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">*Gottesman, I. I. & Gould, T. D. (2003). The endophenotype concept in psychiatry: Etymology and strategic intentions. American Journal of Psychiatry, 160, 636-645."</ins></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></del></div></td><td colspan="2"> </td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 08:14 (UTC)</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 08:14 (UTC)</div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Kategori: Neuropsykologi]]</ins></div></td></tr>
</table>Jannick Brennumhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Endof%C3%A6notype&diff=5131&oldid=prevSine Munk: Oprettede siden med '"Neuropsykiatriske lidelser som autisme, skizofreni og ADHD har en heritabilitet på 0.6-0.9, og der er typisk både betydelig komorbiditet (dvs. personen opfylder også de dia…'2013-03-17T08:14:07Z<p>Oprettede siden med '"Neuropsykiatriske lidelser som autisme, skizofreni og ADHD har en heritabilitet på 0.6-0.9, og der er typisk både betydelig komorbiditet (dvs. personen opfylder også de dia…'</p>
<p><b>Ny side</b></p><div>"Neuropsykiatriske lidelser som autisme, skizofreni og ADHD har en heritabilitet på 0.6-0.9, og der er typisk både betydelig komorbiditet (dvs. personen opfylder også de diagnostiske krav til en eller flere andre lidelser) og øget forekomst i familien af både samme og beslægtede lidelser. Disse forhold gør det vanskeligt at identificere de genetiske faktorer og har medført en interesse for de såkaldte endofænotyper, som antages at være tættere på identificerbare genetiske faktorer end lidelsen i sig selv (Gottesman & Gould, 2003). Biologiske endofænotyper udgør så at sige et led mellem diagnosen og genet og kan fx være en neurokemisk markør, et bestemt mønster ved kognitive billeddannelsesstudier eller en kognitiv funktion. Eksempler fra skizofreniforskning er forstyrrelser i tidlig informationsbehandling og perseveration i sorteringsopgaver. Blandt kriterierne for en endofænotype er bl.a., at den skal optræde hos raske familiemedlemmer (evt. i svagere grad end hos de syge), og at den skal være arvelig. Neuropsykologisk forskning af skizofreni, depression og andre psykiatriske sygdomme omfatter af disse grunde i dag ofte raske familiemedlemmer.<br />
<br />
'''Litteratur:'''<br />
<br />
Gottesman, I. I. & Gould, T. D. (2003). The endophenotype concept in psychiatry: Etymology and strategic intentions. American Journal of Psychiatry, 160, 636-645."<br />
<br />
<br />
Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.<br />
<br />
<br />
/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH<br />
<br />
--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 08:14 (UTC)</div>Sine Munk