Forskel mellem versioner af "Deep Brain Stimulation"

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Linje 6: Linje 6:
 
[[Fil:BRW-ramme.jpg]][[Fil:CT-ramme.jpg]][[Fil:Rammeopstilling.jpg]]
 
[[Fil:BRW-ramme.jpg]][[Fil:CT-ramme.jpg]][[Fil:Rammeopstilling.jpg]]
 
=== Microrecording ===
 
=== Microrecording ===
[[Fil:Mikroelektrode-lav.jpg]]
+
[[Fil:Mikroelektrode-lav.jpg|right]]
For at konfirmere at stikkanalen går igennem STN-kernen udføres mikrorecording
+
For at konfirmere at stikkanalen går igennem STN-kernen udføres mikrorecording. En elektrode på 1 mm har en fin elektrode i spidsen (Se fig) som kan opfange aktionspotentialer fra enkelte nerveceller og det viser sig som spikes på kurven med tilfældig interval og amplitude. De mange neuroner som ligger længere borte viser sig ved en kraftigere baseline. Vævet rundt om STN-kernen en nervebaner og er relativt stille, og derned er den 4 mm store kerne let at genkende. Substansia nigra under STN kernen er mindre karakteristisk men kan have en mere jævn frekvens. Neuronerne i GPe g GPi har udladninger i tog med pauser imellem, men disse signaler er ikke så pålidelige at der tages konsekvens af registreringen. I nogle DBS-centre foretager man microrecording med indføring af fem elektroder symmetrisk med 2 mm mellemrum (Se de fem huller på indføringsapparatet). Herved kortlægger man STN-kernen ud fra signalerne: Den elektrode som går tættest på kernens centrum har det karakteristiske signal over den længste afstand. På Rigshospitalet foretager vi kun microrecording med én elektrode med to begrundelser: Der kommer ekstra læsion af hjernevævet på vej ind til kernen, og præcisitionen af den MR-baserede stereotaktiske lokalisation af kernen er bedre end opløseligheden i microrecording på 2 mm. Hvis vi ikke har et godt signal ved microrecording med en kanal har vi dog en vanskelig beslutning om hvilken retning vi skal gå
  
[[Fil:MER.jpg]][[Fil:RRøntgenopstilling-lav.jpg]][[Fil:STN-iPlan.jpg]][[Fil:STN-Schaltenb-MR.jpg]]
+
[[Fil:RRøntgenopstilling-lav.jpg]][[Fil:STN-iPlan.jpg]][[Fil:STN-Schaltenb-MR.jpg]]
  
 
Deep Brain Stimulation (DBS) er elektrisk stimulation dybt i hjernen som kan lindre symptomer ved visse hjernesygdomme.
 
Deep Brain Stimulation (DBS) er elektrisk stimulation dybt i hjernen som kan lindre symptomer ved visse hjernesygdomme.

Versionen fra 28. apr 2013, 18:18

Ptinfo2.png

Links: Deep Brain Stimulation mod Parkinsons sygdom - Patientinformation

Operation

BRW-ramme.jpgCT-ramme.jpgRammeopstilling.jpg

Microrecording

Mikroelektrode-lav.jpg

For at konfirmere at stikkanalen går igennem STN-kernen udføres mikrorecording. En elektrode på 1 mm har en fin elektrode i spidsen (Se fig) som kan opfange aktionspotentialer fra enkelte nerveceller og det viser sig som spikes på kurven med tilfældig interval og amplitude. De mange neuroner som ligger længere borte viser sig ved en kraftigere baseline. Vævet rundt om STN-kernen en nervebaner og er relativt stille, og derned er den 4 mm store kerne let at genkende. Substansia nigra under STN kernen er mindre karakteristisk men kan have en mere jævn frekvens. Neuronerne i GPe g GPi har udladninger i tog med pauser imellem, men disse signaler er ikke så pålidelige at der tages konsekvens af registreringen. I nogle DBS-centre foretager man microrecording med indføring af fem elektroder symmetrisk med 2 mm mellemrum (Se de fem huller på indføringsapparatet). Herved kortlægger man STN-kernen ud fra signalerne: Den elektrode som går tættest på kernens centrum har det karakteristiske signal over den længste afstand. På Rigshospitalet foretager vi kun microrecording med én elektrode med to begrundelser: Der kommer ekstra læsion af hjernevævet på vej ind til kernen, og præcisitionen af den MR-baserede stereotaktiske lokalisation af kernen er bedre end opløseligheden i microrecording på 2 mm. Hvis vi ikke har et godt signal ved microrecording med en kanal har vi dog en vanskelig beslutning om hvilken retning vi skal gå

RRøntgenopstilling-lav.jpgSTN-iPlan.jpgSTN-Schaltenb-MR.jpg

Deep Brain Stimulation (DBS) er elektrisk stimulation dybt i hjernen som kan lindre symptomer ved visse hjernesygdomme.

Ved parkinsonsygdom er en samling nerveceller i den subthalamiske kerne overaktiv(Subtalamic nucleus = STN). Ved at stimulerer denne kerne elektrisk, med 3 Volt af høj frekvens (130 Hz) kan man hæmme denne overaktivitet. Der er ikke tale om helbredelse af sygdommen, og sygdommen vil skride fremad, dog vil symptomerne være på et svagere niveau end uden behandlingen. Der vil ikke kunne opnås et bedre resultat end den bedste funktion af medicinen, til gengæld er effekten konstant. Det er altså en ide, at få behandlingen når sygdommen er så fremskredent, at virkningen af medicinen svinger (on/off – fænomen). Med DBS skal man sandsynligvis fortsat have medicin, men i mindre mængde.

--Bo Jespersen 3. feb 2013, 15:07 (UTC)