Død

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning


Baggrundsviden om håndtering af afdøde i Neurokirurgisk og Neuroanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet

Indhold

  • Definitioner
  • Highlights fra Sundhedsloven
  • Hvad sker der rent praktisk med den afdøde?
  • Elektronisk dødsattest
  • Nødprocedure

Definitioner

Dødskriterier En persons død kan konstateres ved

  • uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed: Hjertedødskriteriet
  • ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion: Hjernedødskriteriet.

Der er tale om at døden konstateres og ikke ”at blive synet første gang”, som nogle siger.

Dødstidspunktet er det tidspunkt, hvor dødens indtræden er konstateret enten efter hjertedødskriteriet eller hjernedødskriteriet.

For sidstnævnte er dødstidspunktet, når 2. hjernedødsundersøgelse er udført og pt. erklæret hjernedød.

Dødstegn Tegn på at døden er indtrådt: rigor, livores, cadaverositas evt. ”andet”.

Sædvanligvis kræves mindst 1 dødstegn af de 3 første. Her i klinikken er der et tilfælde, hvor man må krydse af i ”andet” og det er i tilfælde af organdonation, hvor ligsynet foretages kort efter organudtagningen, da vil der ikke være rigor eller livores, men fravær af organer der er uforeneligt med livets beståen, hvorfor man må krydse af i ”andet”.

Ligsyn er en undersøgelse foretaget af en læge, hvor det afgøres om døden er indtrådt. Ved ligsynet skal dødstegn iagttages og dødsmåde (naturlig død, ulykke, selvmord, drab/vold) og dødsårsag så vidt muligt fastslås.

Dødstegn dokumenteres på dødsattestens side 1 og dødsmåde og dødsårsag angives på attestens side 2.

Highlights fra Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005

Har ophævet Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. Lov nr. 402 af 13. juni 1990 Reglerne om transplantation findes nu i sundhedslovens § 52 - § 56 og reglerne om ligsyn og obduktion m.v. i sundhedslovens § 176 - § 192. [1] Der er tale om regler der handler om transplantation fra levende og afdøde personer og regler om dødens konstatering, ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet, retslægeligt ligsyn, dødsattester, omsorg for lig. Herudover er der regler om retslægelig obduktion og lægevidenskabelig obduktion. Denne lov har således stor praktisk betydning for det lægelige arbejde i Danmark.

Indberetning til politiet § 179 Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet i følgende 7 situationer:
1. Når en person findes død
2. Når dødsfaldet skyldes strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde,
3. når døden er indtrådt pludselig og ikke er forudset af lægelige grunde,
4. når der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring,
5. når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom,
6. når dødsfald forekommer i Kriminalforsorgens institutioner, eller
7. når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse. Eufomandødsfald. Du skal kontakte politiet i 7 situationer

Man ringer til afdødes politikreds eller Københavns politi, station 2: tlf: 0-114 (hovednr). I situation nr. 5 er det en af klinikkens overlæger, der skal kontakte politiet. (NK-instruks om dødsfald i afdelingen)

Hvad sker der rent praktisk med den afdøde? Døden konstateres Ligsyn Elektronisk indberetning. Underskrevet side 1 medfølger Fil:Eksempel.jpg Fil:Eksempel.jpg Fil:Eksempel.jpg Sengeafsnit 6-timers stue kapel

Først konstateres personen død, typisk oppe på et sengeafsnit. Derefter vil afdøde oftest blive kørt til 6-timersstuen ved TC, hvor man afventer fremkomst af dødstegn. Disse iagttages ved ligsynet. Herefter udfyldes den elektroniske dødsattest, indsendes, udprintes og underskrives. Nu kan man ringe til portørerne, 5-1438, og bede dem om at køre afdøde til kapellet. Den underskrevne side 1 følger med afdøde. Kopi af side 1 og 2 lægges i journalen. Den eneste undtagelse for elektronisk indberetning er i tilfælde af retslægeligt ligsyn, hvor NK-lægen INTET udfylder elektronisk.

§ 183 "…Førend ligsyn er afsluttet og dødsattest er udstedt, må liget ikke anbringes i kiste eller føres til kapel."

Elektronisk dødsattest Forudsætter at man har en arbejds-digital signatur. Kontakt sekretær Ulla Klarskov.

Rigshospitalets direktion har besluttet at for ptt. indlagt på RH udfylder den læge, der udfører ligsynet, både side 1 og side 2 i den elektroniske dødsattest. (RH instruks om dødsfald på RH).

Sådan logger du på elektronisk dødsattest

  • 1. Dobbeltklik TDC-ikonet på skrivebordet.
  • 2. Klik på det lille TDC-ikon, der nu er kommet frem i nederste højre hjørne af skærmen.
  • 3. Log ind med dit RH-nummer (HUSK STORT RH) og dit password.
  • 4. Dobbeltklik på Indberetningsklienten, den lysegrå kongekrone.Fil:Eksempel.jpg
  • 5. Marker dit navn, klik på login.
  • 6. Login igen.

Hjælp til elektronisk indberetning af dødsfald [2]

Teknisk hjælp: RH servicedesk: Tlf: 5-3636 (døgndækning)

Hjælp til attesten: SST: Tlf: 72 22 77 17 (hverdage, dagtid), mail: jmm@sst.dk

Nødprocedure Har man problemer med at indberette et dødsfald elektronisk, og man f.eks. gerne vil have flyttet afdøde til kapellet, så kan man bruge nødproceduren. Den går helt enkelt ud på at man bruger den papirbaserede attest (som findes i alle sengeafsnit). Gennemslaget (kopi side 1) gemmes til elektronisk indberetning. Efterfølgende skal samme læge altid udfylde den elektroniske dødsattest. Det gælder både side 1 og 2.

Forhold vedrørende obduktion og organdonation er omtalt andre steder. Obduktion(henvisninger til MORS kittelcheckliste og selvstændige artikler om obduktion og organdonation).