CPP

Traumatisk hjerneskade - patofysiologi og klinik set fra et neurokirurgisk synspunkt

CPP er forskellen mellem middeltrykket i det ekstrakraniale kredsløb (MAP) og det intrakraniale tryk (ICP):

CPP = MAP-ICP.

Ved ICP ≥ 20-25 mmHg eller CPP ≤ 60-70 mmHg, og hvor årsagen ikke er et rumopfyldende hæmatom/kontusion, er reduktion af intrakraniale volumina nødvendig for at minimere risikoen for iskæmi. Dette opnås ved sedation/analgesi, drænage af cerebrospinalvæske via indlagt kateter i ventrikelsystemet, mannitol/hyperton NaCl, hyperventilation og barbitursyrecoma.

Desværre foreligger der ingen stærkere videnskabelig evidens for de enkelte behandlingers rækkefølge, kombination og varighed, hvorfor der internationalt er en vis variation i både behandlingsmål og behandlingsmetoder. I nogle centre anvendes ICP ≥ 20 mmHg uanset CPP-niveau som behandlingsgrænse, mens den amerikanske Brain Trauma Foundation i 2000 efter en kritisk litteraturgennemgang anbefalede CPP ≥ 60 mmHg som monitorerings- og behandlingsmål med den tilføjelse, at aggressive forsøg på at opretholde CPP over 70 mmHg med væske og pressorstoffer burde undgås på grund af risikoen for adult respiratory distress syndrome.

Lund-konceptet (udviklet i Lund i Sverige), er en tredje anvendt behandling (og forebyggelse) af forhøjet ICP. Metoden, hvorefter man tillader CPP-værdier under 60 mmHg, indebærer fysiologisk regulation af intrakraniale volumina ved hjælp af en række farmaka (benzodiazepin, thiopental, metoprolol, clonidin og dihydroergotamin) samt plasmaindgift af albumin og blodtransfusioner.

Ved traumatisk hjerneskade bør MAP-trykket reguleres således: MAP = CPP + ICP: MAP > 60 + ICP

Kilde: Vagn Eskesen: Traumatisk hjerneskade - patofysiologi og klinik set fra et neurokirurgisk synspunkt (Ugeskr Læger 2007;169(3):208)