Organdonation

Organdonation

En personer, der dør af en hjernelidelse, er i respirator og får stillet diagnosen hjernedød kan være organdonor.

Se dette actioncard for overblik

Hvis tilstanden fører til ophørt blodcirkulation til hjernen, vil patienten være en mulig donor, og transplantationskoordinatoren kontaktes. [1]

Hvem skal give tilladelse til donation? Patienten eller dennes pårørende skal give tilladelse.

Er patienten egnet som organdonor? Din lokale transplantationskoordinator vurderer, om patienten medicinsk er egnet som donor og vurderer hvilke organer, der kan bruges. Dette sker sammen med transplantationsteamet ved det enkelte transplantationscenter. Det er derved ikke op til den behandlende læge at afgøre og ved alle patienter uanset grundsygdom bør transplantationskoordinator kontaktes.

Findes patienten i donorregistret? Transplantationskoordinatoren undersøger i donorregistret, om patienten har taget stilling til organdonation.

Står patienten ikke i registret, undersøger donorafdelingen, om patienten har et donorkort, eller mundtligt eller skriftligt har givet sin holdning til kende. Se Sundhedsstyrelsens vejledning om samtykke til transplantation fra afdøde personer (.pdf)

Herunder i tillæg skema til dokumentation af samtykke til donation [2]

Politiet skal i særlige tilfælde give grønt lys til donation I nogle tilfælde skal lægen, på den afdeling hvor donor ligger, indberette dødsfaldet til politiet med henblik på eventuel iværksættelse af retslægeligt ligsyn og eventuel retslægelig obduktion. Det sker f.eks. ved:erhvervssygdom, selvmord eller pludselig død, som ikke er forudset af lægelige grunde. Såfremt der skal foretages retslægeligt ligsyn, er det en betingelse for at udtage transplantationsmateriale fra den afdøde, at politiet har erklæret sig indforstået hermed. Ved ofre for trafikulykker må transplantationsindgreb dog gennemføres, såfremt politiet ikke på eget initiativ har nedlagt forbud herimod. Se vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester m.v (pdf)

Religion Langt de fleste religioner er positivt indstillet overfor organdonation. Spørgsmålet om organdonation bør derfor altid stilles, uanset patientens religiøse tilhørsforhold.

Kan udenlandske statsborgere i Danmark være donorer? Ja

Der findes på Neurokirurgisk afdeling samt Neurointensiv afdeling ern række nøglepersoner for hvem deres opgave er at have ansvaret for, at sikre at organdonation kan finde sted i alle relevante situationer, at implementere nationale initiativer fra Dansk Center for Organdonation i egen afdeling/afsnit, samt at holde dig orienteret om emnet organdonation mm. Du er altid velkommen til at rette henvisning til en af disse ved generelle spørgsmål i forbindelse med organdonation. For tiden er nøglepersonerne følgende:

Afsnit 2093 Overlæge Karen-Lise Welling, Sygeplejerske Lisa Lykke Jensen, Sygeplejerske Bodil Rislund

Afsnit 2092 Overlæge Niels Agerlin, 1. reservelæge Morten Ziebell

Hjernedød

Organdonation forudsætter at patienten erklæres for hjernedød. Hjernedødskriteriet blev indført ved lov i 1990 og gjorde det muligt at transplantere organer ud over nyrerne.

Dødens konstatering En persons død kan konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion. Sundhedsloven afs. XIII kapitel 54 §176 (.pdf)

Hjernedødsundersøgelse Inden hjernedødsundersøgelsen påbegyndes, skal forskellige betingelser være opfyldt. Se bekendtgørelse nr. 1249 af 06/12/2006 og "konstatering af hjernedød - tjeklisten" på Dansk Neurokirurgisk Selskabs hjemmeside [3] Tjeklisten er udarbejdet af et udvalg af speciallæger under Dansk Neurokirurgisk Selskab. For at konstatere om hjernedøden er indtrådt, fortages der en klinisk undersøgelse af hjernefunktionen. Undersøgelsen omfatter de reflekser, der udgår fra hjernestammen herunder undersøgelse af respirationscentrets reaktion på CO2 stimulation. Konstatering af en persons død ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion skal foretages af to læger. Den ene skal være den læge, som har behandlet patienten i den sidste fase af sygdommen. Den anden læge skal være speciallæge i neurokirurgi, neuromedicin eller neurofysiologi. De to undersøgelser skal foretages med mindst 1 times mellemrum. Tidspunktet for den sidste undersøgelse er tidspunktet for dødens indtræden.

Råder hospitalet ikke over en af de omtalte speciallæger, kontaktes vagthavende transplantationskoordinator, som sørger for, at der tilkaldes en speciallæge.

Anden diagnostisk metode Der er visse situationer, f.eks. hvis pupilreaktionen ikke kan undersøges pga. udtalt hævelse af ansigtet, hvor en fuldgyldig hjernedødsundersøgelse ikke kan foretages. I disse tilfælde vil det ud fra et lægeligt skøn blive vurderet, om den kliniske undersøgelse skal suppleres med to cerebrale cirkulationsundersøgelser (4-kars arteriografi). Se Bek nr. 1249 af 06/12 2006 § 5 (pdf) og se "konstatering af hjernedød -tjeklisten" på Dansk Neurokirurgisk Selskabs hjemmeside (pdf)

Tidspunktet for den sidste undersøgelse er tidspunktet for dødens indtræden. I Danmark kan andre undersøgelser aktuelt ikke erstatte 4-kars arteriografi.

Ved yderligere information henvises til Dansk Center for Organdonations Hjemmeside

Der henvises i øvrigt til VIP for ansatte i regionhovedstaden Hjernedødsundersøgelse

Opdaterede checkliste til konstatering af hjernedød: http://www.dnks.dk/fileadmin/dnks/Vejledninger/Hjernedoedsundersoegelse_december_2013.pdf]