CT
CT-skanning
Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).
På Rigshospitalet benytter vi både CT-skanninger der bliver lavet på røntgen afdelingen = radiologisk klinik og på operationsafdelingen i forbindelse med operationer i hjernen. På billedet til højre af en normal hjerne ses en såkaldt tom-skanning, dvs. der er ikke givet kontraststof. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til forskellige dele af hjernen ses på billederne. Den normale hjerne optager ikke kontrast men ved en række sygdomme som bylder i hjernen, kræft i hjernen og nogle godartede tumorer ses der kontrastopladning.
Med en CT-angion (CTA) kan man fremstille hjernens blodkar. Ved denne undersøgelse injiceres kontrasten i venen umiddelbart før undersøgelsen, således at skanning laves mens konstanten strømmer i gennem hjernens blodkar. CTA bruges til påvisning af karsygdomme i hjernen som eksempelvis aneurysmer (udposninger på blodkar) og arterie-venøse misdannelse (AVM).
--Jannick Brennum 31. mar 2018, 16:22 (UTC)