Abstraktionssvækkelse

Fra NeuroWiki
Version fra 27. dec 2015, 20:57 af Jannick Brennum (diskussion | bidrag) Jannick Brennum (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

"Metaforer, ordsprog, vittighedstegninger og underforståethed i verbale ytringer bliver tit ikke forstået af patienter med hjerneskade især ved læsioner præfrontalt, selv om deres tænkning iøvrigt kan virke velordnet. Herudover kan der være en mærkværdig dissociation mellem en tilsyneladende forståelse af regler eller abstrakte principper og patientens handlinger, som fortsætter løsrevet fra denne forståelse. Patienten kan fx i en sorteringsopgave vedblive med en forkert udførelse af opgaven, samtidig med at han verbalt giver udtryk for, at det er forkert, og hvad han i stedet burde gøre. I neuropsykologi forbindes abstraktionsbegrebet med Kurt Goldstein (1878-1965), som mente, at forstyrrelser i abstraktion var grundlæggende for mange symptomer ved hjerneskade. I dag tillægges begrebet ikke denne generelle betydning."


Kilder

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH --Sine Munk 4. mar 2013, 13:31 (UTC)