Anbefalelsesværdige kurser
Her giver vi hinanden tips om anbefalelsesværdige kurser.
ATLS
ATLS er anerkendt som grundkurset for læger der arbejder med modtagelse og behandling af traumepatienter. Kurset indeholder mange praktiske øvelser. Afsluttes med en multiple choice eksamen og en praktisk case-baseret prøve. ATLS-kurset kan varmt anbefales.
--Viola Olesen 4. dec 2012, 16:31 (UTC)
Copenhagen Skull Base Course
Hands-on-kirurgisk kursus. Her trænes standard- og avancerede adgange til strukturer nær kraniebunden. Undervisningen foregår på engelsk. Man får nok mest ud af kurset, hvis man har været minimum et par år i neurokirurgien.
--Viola Olesen 4. dec 2012, 10:01 (UTC)
Operative Skills in Neurosurgery
The Royal College of Surgeons of England holder til i historiske bygninger midt i London. Ikke desto mindre er undervisningsfaciliteterne topmoderne. Kurset er et hands-on-kursus, hvor der foruden forelæsninger foretages dissektioner og øves basale neurokirurgiske adgange. Til dig, som ikke kan vente på færdighedskurset i Aarhus eller er sulten efter mere af samme skuffe. Overnatning på Nuffield College (i nabobygningen) kan anbefales - især hvis man ikke er ked af Harry Potter-stemning.
--Viola Olesen 4. dec 2012, 16:51 (UTC)