Hoveduddannelse i neurokirurgi
Artiklen er under opbygning.
Synonymer: uddannelse, A-kurser, kursist
Hoveduddannelsen i neurokirurgi varer fire år. Sammensætningen af forløb og ansættelser i hoveduddannelsesstillingen er afhængig af hvor i landet, man får sin hoveduddannelsesstilling. Fælles for alle hoveduddannelsesforløb er dog at man har et neurologisk ophold, der varer 3 mdr., og at man bliver bredt uddannet både indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi.
NYHED 12.10.12
Der er opslået tre nye hoveduddannelsesforløb i neurokirurgi til besættelse pr. 1.1.2013. Der er en stilling i hhv. Region Nord, Region Syd og Region Øst. Ansøgningsfrist er 29.10.12. Ansættelsessamtaler finder sted 15.11.12 i Odense. Læs stillingsopslaget --Viola Olesen 24. okt 2012, 21:10 (UTC)
Indholdsfortegnelse
Målbeskrivelse
Målbeskrivelse til uddannelsen i Øst
Logbog
Tip til dig, som har fået hoveduddannelse: Print logbogen ud (97 sider) og anbring papirerne i en mappe (din personlige logbog, hvor du skal samle underskrifter).
Vi glæder os til at logbogen en gang enten kommer i kittellommeformat eller bliver elektronisk.
Kurser
De tidligere LAS-kurser (ledelse, administration og samarbejde) undergår en omstrukturering for tiden. I stedet for LAS III-kurset skal man i stedet tilmelde sig SOL 2. Link til SOL 2- tilmelding og opdatering om SOL 3
Har man ikke en akademisk grad, skal man også deltage i forskningstræningskursus, som arrangeres regionalt. Fælles for alle regioner er, at der formuleres og besvares en forskningsopgave og opgaven endeligt godkendes ved en præsentation ved et møde i DNKS eller andet videnskabeligt forum.
Der er følgende A-kurser i hoveduddannelsen:
- A-kursus i neuroonkologi.
- Akut neurologi og neurokirurgi.
- Rygsygdomme og socialneurologi.
- Klinisk og paraklinisk undersøgelsesteknik.
- Kirurgisk færdighedskursus i neurokirurgi.
Du skal selv sørge for at tilmelde dig kurserne, når du har fået hoveduddannelse. Det er en god idé at bede vagtplanlæggeren om fri i god tid. De fire førstnævnte kurser er fælles med neurologer i hoveduddannelse. Man tilmelder sig via YNNN's hjemmeside. Tilmeld dig kommende A-kurser
Færdighedskurset bliver annonceret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om neurokirurgi, men du får nærmere besked af din uddannelsesansvarlige overlæge.
EANS eller Beitostølen
Uddannelsen i Neurokirurgi suppleres med kurser i enten SNS-regi eller EANS-regi. SNS er det skandinaviske neurokirurgiske selskab og EANS er det europæiske neurokirurgiske selskab.
Kursusrækken i SNS-regi afholdes i Beitostølen, Norge. I EANS foregår undervisningen på skift forskellige steder i Europa. Uddannelserne er ligeværdige.
Du skal selv vælge i hvilket regi, du tager din uddannelse, altså enten Beitostølen eller EANS. Vær opmærksom på, at der er begrænsede pladser på EANS-kurserne.
Kontaktpersoner:
- Beitostølen: Gorm von Oettingen, Aarhus.
- EANS: Marianne Juhler, Rigshospitalet.
Skema til refusion af udgifter ved rejse til EANS- eller Beitostølen-kursus
--Viola Olesen 21. sep 2012, 11:11 (UTC)