Anomi
"Benævnelsesvanskeligheder ved hjerneskade forekommer ofte og optræder som symptom ved praktisk taget alle afasityper. Optræder anomi isoleret, kaldes det anomisk afasi. Ved denne afasiform er spontantalen flydende, men præget af ordmobiliseringsbesvær, hyppige pauser, omskrivninger og eventuelt også verbale parafasier. Sprogforståelse og gentagelse er normal eller næsten normal. Det essentielle ved anomisk afasi er den svigtende evne til at benævne genstande og - omend i mindre grad - udpege genstande, som undersøgeren benævner. Desuden findes vekslende grader af aleksi og agrafi. Skyldes anomien en læsion i temporallappen, kan patienten yderligere have varierende grader af verbale indprentnings- og hukommelsesvanskeligheder. Anomi rammer i højere grad navneord end andre ordklasser."
Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.
/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH
--Sine Munk 4. mar 2013, 12:53 (UTC)