Perseveration og stimulusbunden adfærd

Fra NeuroWiki
Version fra 17. mar 2013, 14:50 af Sine Munk (diskussion | bidrag) Sine Munk (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '"Perseveration er uhensigtsmæssige gentagelser eller en tendens til at blive ved med en handling eller tankegang tilsyneladende uden indre kontrol over adfærden. Apatiske og …')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

"Perseveration er uhensigtsmæssige gentagelser eller en tendens til at blive ved med en handling eller tankegang tilsyneladende uden indre kontrol over adfærden. Apatiske og aspontane patienter har svært ved at påbegynde en handling. Men er de først kommet i gang med den, kan de også have svært ved at ændre den eller standse den igen. Hos patienter med præfrontal læsion kan denne mangel på evne til at løsrive sig fra en aktivitet blive udtalt. Hvis de fx bliver bedt om at skrive deres navn, kan de fylde et helt ark med navnet. Deres adfærd kan også blive stereotyp med hyppige gentagelser af de samme ytringer, bevægelser og handlinger.

I mangel på indrestyring bliver disse patienter abnormt afhængige af ydre stimuli. De svarer for eksempel på spørgsmål med en let omskrivning (ekkolali: »Hvordan har du det i dag?« – »Hvordan har jeg det i dag?«). I nogle tilfælde efterligner de undersøgerens gestus og handlinger, og tilfældige genstande vækker på samme måde automatisk den adfærd, som er genstandens ’handleopfordring’, også når det er socialt upassende (’utilization’).

Traditionelt har man set den abnorme afhængighed af ydre stimuli som en forrykket balance mellem parietallap og frontallap, men en del forhold tyder på, at det snarere drejer sig om balancen mellem mediale og laterale dele af frontallapperne. Normalt er vores handlinger bestemt af både egne forventninger, behov, ønsker og internaliserede sociale normer på den ene side, og vores perception af stimuli i den ydre verden på den anden. Balancen mellem de to er afstemt. Parietallapperne og deres forbindelser med laterale dele af frontallapperne får os til at være opmærksomme på omverdenen – de mediale dele af frontallapperne på de indre tilskyndelser. Ved læsion forrykkes balancen mellem de to sæt af kræfter, og vi får overdreven opmærksomhed mod det indre eller det ydre.


Litteratur:

Gade, A. (2009) Forstyrrelser i motivation og målrettet adfærd. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund."


Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--Sine Munk 17. mar 2013, 13:50 (UTC)