Vegetativ tilstand

"(Synonymer: apallisk syndrom; postkomatøs mangel på bevidsthed (‘unawareness’)). Den klassiske definition er fravær af enhver kortikal funktion vurderet klinisk. Der er hos vegetative patienter (i modsætning til hjernedød) spontan hjerteaktivitet og respiration, spontan øjenåbning og bevaret søvn-vågenheds cyklus styret af hjernestammen. Der kan være refleksive bevægelser. Der er ingen tale, men der kan være grynten. Der er ingen psykologisk meningsfuld respons på stimulation. Tilstanden kan skyldes akut læsion af hjernen, men ses også i slutstadiet af progredierende degenerative og metaboliske forstyrrelser.

Ved akutte læsioner, både traumatiske som fx i forbindelse med svære hovedtraumer og ved ikke-traumatiske som fx svær apopleksi, kan tilstanden udvikle sig fra koma, hvor de definitoriske hændelser er tilbagevenden af spontan øjenåbning og søvn-vågenheds cyklus. Der kan fra denne tilstand ske yderligere bedring, men nogle patienter forbliver i vegetativ tilstand i lang tid, undertiden flere år. Man taler om persisterende vegetativ tilstand, når den har bestået over en vis tidsperiode, uden at der er enighed om hvor længe.

Vegetativ tilstand skal skelnes fra locked-in syndrom og fra akinetisk mutisme, som begge overfladisk kan ligne, men er radikalt anderledes i kraft af bevaret bevidsthed."

Kilder

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH --Sine Munk 14. mar 2013, 13:56 (UTC)