Parietallappen

Introduktion

Figur 1

Parietallappen er lokaliseret fra sulcus centralis anteriort til sulcus parieto-occipitalis posteriort og inferiort afgrænset af sulcus lateralis, eller fissura sylvii. Udover en lang række kortikale funktioner er parietallappen en særligt risikabel neurokirurgisk region på grund af de mange lang baner (pathways/tract/fasikler) i hvid substans som løber igennem parietallappen. Den anteriore del af parietallappen (gyrus postcentralis) er fokus for primær kortikal processering af somatosensoriske input fra thalamus mens en væsentlig del af den posteriore parietallap integrerer forskellige sensoriske modaliteter. Parietallappen har også andre funktioner en rent sensoriske, herunder initiering af motoriske funktioner, sprogfunktioner (dorsal stream), regnefunktioner, visuelle funktioner (dorsal stream) erkendelse af rumlig organisering.

Anatomi

Figur 2

Figur 3

Parietallappen kan opfattes som bestående at en lateral konveks flade, en mesial flade ind mod falx cerebri og en inferior falde mod lateralfissuren strækkende sig i dybden ind til Insula afgrænset fra denne af sulcus circumferans.

Lateral fladen

Lateral fladen opdeles i følgende dele relateret til gyri og sulci, samt i et vist omfang til funktioner:

• Gyrus postcentralis (Brodmann area 3) som omfatter primær sensorisk kortex, nogen gange beskrives gyrus postcentralis som en del af central lobe omfattende gyrus præ- og postcentralis, i stedet for som en del af parietallappen. Anteriort afgrænses gyrus postcentralis af sulcus centralis, posteriort af sulcus postcentralis.
• Lobulus superiore (Brodmann area 5 & 7) udgør den posteriore posteriore del af parietallappen, strækkende sig fra sulcus postcentralis til occipitallappen og inferiort afgræsenset af sulcus intraparietale mod lobulus inferiore
• Lobulus inferiore (Brodmann area 39 & 40) udgør den posteriore inferiore del af parietallappen. Som lobulus superiore er den anteriort afgrænset af sulcus postcentralis og posteriort af occipitallappen. Inferiort er den afgrænset af sulcus lateralis og superiort af sulcus intraparietale. Lobulus inferiore omfatter gyrus supramarginalis som omkranser den posteriore del af sulcus lateralis og gyrus angularis som omkranser den posteriore del af sulcus temporalis superior

Mesialfladen

Mesialfladen af parietallappen omfatter præcuneus og den posteriore halvdel af lobulus paracentrale. Inferiort er afgræsningen sulcus cinguli.

Inferiorfladen

Her grænser gyrus postcentralis og lobulus inferiore mod sulcus lateralis og Insula

Funktion

Overordnet er parietallappen involveret i processering af sensoriske inputs, men også i en række andre kognitive funktioner. Den præcise lokalisering af disse funktioner er usikre. Dette skyldes ikke mindst at langt de fleste funktioner ikke er baseret på neuroner i et enkelt område, men at der er komplekse funktioner der er afhængige af at fungere i et bredt distribueret neuronalt netværk. Nedenfor angives en række funktioner relateret til anatomiske dele af parietallappen. Disse lokalisationer er bl.a. baseret på dyrestudier med single cell studier og på vågenoperationer med mapping eller intrakranielle elektrodestudier (grids, strips og dybdeelektroder).

Gyrus postcentralis

Gyrus postcentralis (Brodmann area 3) ofte i daglig klinisk praksis omtalt som sensorisk kortex. Dette stamme fra Wilder Penfield's homonculus (den lille mand) hvor han illustrerede den topografiske lokalisering af motoriske og sensoriske funktioner i henholdsvis gyrus præ- og postcentralis samt hvor store grupper af neuroner der er engageret i processering af funktioner relateret til forskellige kropsområder. Således er der allokeret megen processerings kraft til håndfunktionen i forhold til eksempelvis underarmen. Homunculus er baseret på hans observationer under vågen operationer, primært på epilepsi patienter. Penfields homonculus har været et stærkt pædagogisk og memoteknisk værktøj, men det er også en forsimpling som Penfield selv gjorde opmærksom på. Eksempelvis fandt Penfield ikke en generel skarp afgrænsning af motoriske områder til gyrus præcentralis, hos nogle patienter fandt han lignende aktivering i gyrus postcentralis.

Figur 4

Lobulus superior

Lobulus superior er engageret i spatiel orientering, herunder rum og retningssans. Den modtager betydende visuel input via dorsal stream fra occipitallappen, primært sensorisk input fra gyrus præcentralis og via thalamocortikale forbindelser.

Sulcus intraparietale

Figur 5

Viden om funktioner i sulcus intraparietale stammer særligt fra dyrestudier og i et vist omfang i fMRI studier på mennesker, men det er usikkert hvor megen af denne viden der findes fra neurofysiologiske enkelte celle studier på dyr der kan overføres til mennesker.

Sulcus intraparietale opdeles i følgende fem segmenter (Figur 5): anterior, lateral, ventral, caudal, and medial, hvor den:

• Anterioere del er involveret i visuel kontrol af håndbevægelser
• Laterale og ventrale der er involveret i visuel opmærksomhed og sakkade bevægelser af øjnene
• Ventrale og medialde de er involveret i visuel kontrol af at række ud eller pege
• Central del er involveret i dybdesyn / opfattelse af dybde opfattelse baseret på binoculært syn (set med begge øjne)

Udover disse funktioner er sulcus intraparietale involveret i:

• Læring af serier af fingerbevægelser.
• Forståelse af tal og aritmetik (det er påvist mindre gråsubstans hos børn med akalkuli i sulus intraparietale

Alle dele af sulcus intraparietale har forbindelse til frontallappen med kobling til eksekutive funktioner.

Videoer

40 minutters foredrag om parietallappen

{{#ev:youtube|X7hq47Rf2eY&feature=relmfu|600|right|40 minutter foredrag om parietallappen af Rhawn Joseph}}

--Jannick Brennum 28. dec 2015, 17:09 (UTC)--