Vagusstimulator - Versionshistorie

Bo Jespersen: /* Sandsynlighed for effekt */

2016-05-26T06:46:29Z

Sandsynlighed for effekt

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2016, 08:46
Linje 9:		Linje 9:

	==Sandsynlighed for effekt==		==Sandsynlighed for effekt==
	I runde tal kan man regne med at halvdelen af patienter som får vagusstimulator får halveret hyppigheden af anfald eller bedre. Nye opgørelser tyder på endnu bedre tal: 36% få <50% anfaldsreduktion, 64% får >=50% anfaldsreduktion og 22% får mere end 90% anfaldsreduktion. Nogle procent bliver anfaldsfrie. Der kan også være mindskning af anfaldsstyrken. Da vagusstimulatoren har en antidepressiv effekt ser man også et bedre humør og mere energi.		I runde tal kan man regne med at halvdelen af patienter som får vagusstimulator får halveret hyppigheden af anfald eller bedre. Nye opgørelser tyder på endnu bedre tal: 36% få <50% anfaldsreduktion, 64% får >=50% anfaldsreduktion og 22% får mere end 90% anfaldsreduktion. Nogle procent bliver anfaldsfrie, men nogen opnår slet ikke nogen effekt. Der kan også være mindskning af anfaldsstyrken. Da vagusstimulatoren har en antidepressiv effekt ser man også et bedre humør og mere energi.

	==Bivirkninger af stimulationen==		==Bivirkninger af stimulationen==

Bo Jespersen: /* Sandsynlighed for effekt */

2016-05-26T06:45:00Z

Sandsynlighed for effekt

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2016, 08:45
Linje 9:		Linje 9:

	==Sandsynlighed for effekt==		==Sandsynlighed for effekt==
	I runde tal kan man regne med at halvdelen af patienter som får vagusstimulator får halveret hyppigheden af anfald eller bedre. Nye opgørelser tyder på endnu bedre tal: 25% få <50% anfaldsreduktion, 64% får >=50% anfaldsreduktion og 22% får mere end 90% anfaldsreduktion. Nogle procent bliver anfaldsfrie. Der kan også være mindskning af anfaldsstyrken. Da vagusstimulatoren har en antidepressiv effekt ser man også et bedre humør og mere energi.		I runde tal kan man regne med at halvdelen af patienter som får vagusstimulator får halveret hyppigheden af anfald eller bedre. Nye opgørelser tyder på endnu bedre tal: 36% få <50% anfaldsreduktion, 64% får >=50% anfaldsreduktion og 22% får mere end 90% anfaldsreduktion. Nogle procent bliver anfaldsfrie. Der kan også være mindskning af anfaldsstyrken. Da vagusstimulatoren har en antidepressiv effekt ser man også et bedre humør og mere energi.

	==Bivirkninger af stimulationen==		==Bivirkninger af stimulationen==

Jannick Brennum: /* Komplikationer til operationen */

2015-12-24T15:57:00Z

Komplikationer til operationen

← Ældre version		Versionen fra 24. dec. 2015, 17:57
Linje 27:		Linje 27:
	[[Fil:Vagusstim2Wiki.jpg\|right]]		[[Fil:Vagusstim2Wiki.jpg\|right]]

			==VNS Nervus Vagus Stimulation Implantation==
			{{#ev:youtube\|15FXKqwJLt0\|700}}

	[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 29. jan 2013, 13:25 (UTC)		[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 29. jan 2013, 13:25 (UTC)
			--[[Bruger:Jannick Brennum\|Jannick Brennum]] 24. dec 2015, 15:57 (UTC)

Bo Jespersen med 23. apr. 2013, 11:00

2013-04-23T11:00:21Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2013, 13:00
Linje 1:		Linje 1:
	Under udarbejdelse		Under udarbejdelse
	[[Fil:Ptinfo2.png\|right]]		[[Fil:Ptinfo2.png\|right\|link=Vagusstimulator - Patientinformation]]
	[[Fil:VNS_implant.jpg\|right]]		[[Fil:VNS_implant.jpg\|right]]
	En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.		En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.

Bo Jespersen med 23. apr. 2013, 10:54

2013-04-23T10:54:44Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2013, 12:54
Linje 1:		Linje 1:
	Under udarbejdelse		Under udarbejdelse
	[[Fil:Ptinfo2.png]]		[[Fil:Ptinfo2.png\|right]]
	[[Fil:VNS_implant.jpg\|right]]		[[Fil:VNS_implant.jpg\|right]]
	En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.		En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.

Bo Jespersen med 23. apr. 2013, 10:54

2013-04-23T10:54:02Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2013, 12:54
Linje 1:		Linje 1:
	Under udarbejdelse		Under udarbejdelse
			[[Fil:Ptinfo2.png]]
	[[Fil:VNS_implant.jpg\|right]]		[[Fil:VNS_implant.jpg\|right]]
	En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.		En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.

Bo Jespersen med 6. feb. 2013, 22:10

2013-02-06T22:10:12Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2013, 00:10
Linje 11:		Linje 11:

	==Bivirkninger af stimulationen==		==Bivirkninger af stimulationen==
	De fleste patienter føler ~~nogele~~ symptomer når systemet stimulerer hver femte minut, men de aftager med tiden. Der er hæshed eller en vibrerende stemme, men man kan godt tale alligevel. Der kan være smerter eller prikken på halsen eller i svælget, og man hoster måske ved stimulationen og der kan være åndenød. Sjældent ses kvalme og snorken.		De fleste patienter føler nogle symptomer når systemet stimulerer hver femte minut, men de aftager med tiden. Der er hæshed eller en vibrerende stemme, men man kan godt tale alligevel. Der kan være smerter eller prikken på halsen eller i svælget, og man hoster måske ved stimulationen og der kan være åndenød. Sjældent ses kvalme og snorken.

	[[Fil:Vagusstim1Wiki.jpg\|right]]		[[Fil:Vagusstim1Wiki.jpg\|right]]
Linje 17:		Linje 17:
	Arret på halsen vokser altid pænt sammen, mens arret på brystet ikke bliver så pænt pga hudens beskaffenhed. Stimulatoren buler lidt frem under huden. Ledningen kan anes under huden hvor den passerer over kravebenet, og arvæv omkring ledningen kan give noget stramning.		Arret på halsen vokser altid pænt sammen, mens arret på brystet ikke bliver så pænt pga hudens beskaffenhed. Stimulatoren buler lidt frem under huden. Ledningen kan anes under huden hvor den passerer over kravebenet, og arvæv omkring ledningen kan give noget stramning.

	Batteriet skal skiftes efter 5-7 år. I sjældne tilfælde kan ledningen knække og en ny ledning på sættes på nerve ovenover den eksisterende ledning idet det kan være meget vanskeligt at fjerne spiralerne omkring nerven som er indlejret i arvæv. Hvis der ikke er nogen effekt af stimulationen kan man fjerne udstyret, men vil typisk efterlade en stump af ledningen på nerven ~~so m~~ er indlejret i arvæv.		Batteriet skal skiftes efter 5-7 år. I sjældne tilfælde kan ledningen knække og en ny ledning på sættes på nerve ovenover den eksisterende ledning idet det kan være meget vanskeligt at fjerne spiralerne omkring nerven som er indlejret i arvæv. Hvis der ikke er nogen effekt af stimulationen kan man fjerne udstyret, men vil typisk efterlade en stump af ledningen på nerven som er indlejret i arvæv.

	MR scanning af halsen og brystkassen kan ikke lade sig gøre med mindre stimulatoren fjernes. MR af hoved, arme, ben og underkrop er muligt med en speciel spole. Hvis systemet er fjernet, men en ledningstump er efterladt på nerven kan MR-scanning give nogen opvarmning af nerven som næppe er skadelig.		MR scanning af halsen og brystkassen kan ikke lade sig gøre med mindre stimulatoren fjernes. MR af hoved, arme, ben og underkrop er muligt med en speciel spole. Hvis systemet er fjernet, men en ledningstump er efterladt på nerven kan MR-scanning give nogen opvarmning af nerven som næppe er skadelig.

Bo Jespersen med 6. feb. 2013, 22:06

2013-02-06T22:06:19Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2013, 00:06
Linje 13:		Linje 13:
	De fleste patienter føler nogele symptomer når systemet stimulerer hver femte minut, men de aftager med tiden. Der er hæshed eller en vibrerende stemme, men man kan godt tale alligevel. Der kan være smerter eller prikken på halsen eller i svælget, og man hoster måske ved stimulationen og der kan være åndenød. Sjældent ses kvalme og snorken.		De fleste patienter føler nogele symptomer når systemet stimulerer hver femte minut, men de aftager med tiden. Der er hæshed eller en vibrerende stemme, men man kan godt tale alligevel. Der kan være smerter eller prikken på halsen eller i svælget, og man hoster måske ved stimulationen og der kan være åndenød. Sjældent ses kvalme og snorken.

			[[Fil:Vagusstim1Wiki.jpg\|right]]
	==Bivirkninger som følge af kirurgi og apparat==		==Bivirkninger som følge af kirurgi og apparat==
	Arret på halsen vokser altid pænt sammen, mens arret på brystet ikke bliver så pænt pga hudens beskaffenhed. Stimulatoren buler lidt frem under huden. Ledningen kan anes under huden hvor den passerer over kravebenet, og arvæv omkring ledningen kan give noget stramning.		Arret på halsen vokser altid pænt sammen, mens arret på brystet ikke bliver så pænt pga hudens beskaffenhed. Stimulatoren buler lidt frem under huden. Ledningen kan anes under huden hvor den passerer over kravebenet, og arvæv omkring ledningen kan give noget stramning.
Linje 23:		Linje 24:
	Der er risiko på nogle procent for infektion i såret efter operationen. I nogle af disse tilfælde må systemet fjernes indtil infektionen er saneret. Manipulationen af nervus vagus kan giver dysfunktion af nerven i en periode eller permanent. Herved kan der være hæshed. Man opererer på halsen hvor der er vigtige nerver og kar. Der er en meget lille risiko for alvorlig skade, ligesom der er en lille risiko ved narkose.		Der er risiko på nogle procent for infektion i såret efter operationen. I nogle af disse tilfælde må systemet fjernes indtil infektionen er saneret. Manipulationen af nervus vagus kan giver dysfunktion af nerven i en periode eller permanent. Herved kan der være hæshed. Man opererer på halsen hvor der er vigtige nerver og kar. Der er en meget lille risiko for alvorlig skade, ligesom der er en lille risiko ved narkose.

	~~[[Fil:Vagusstim1Wiki.jpg\|right]]~~
	[[Fil:Vagusstim2Wiki.jpg\|right]]		[[Fil:Vagusstim2Wiki.jpg\|right]]


	[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 29. jan 2013, 13:25 (UTC)		[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 29. jan 2013, 13:25 (UTC)

Bo Jespersen med 6. feb. 2013, 22:05

2013-02-06T22:05:10Z

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 ==Mekanisme==
-Tre gummispiraler vikles omkring den venstre n. vagus på halsen. De to øverste spiraler har elektroder. Når stimulationen overskrider grænsevædien udløses et aktionspotentiale ved katoden som ligger mest kranielt og det probagerer i begge retninger. Det caudale signal bremses ved anoden og herved er den afferente påvirkning af organerne ikke så kraftig, mens det kraniale signal fortsætter upåvirket til hjernestammen. Her kan måles øget mængde af visse neurotransmittere, bla GABA. Den corticale blodgennemstrømning øges.
+Tre gummispiraler vikles omkring den venstre n. vagus på halsen. De to øverste spiraler har elektroder. Når stimulationen overskrider grænsevædien udløses et aktionspotentiale ved katoden som ligger mest kranielt og det probagerer i begge retninger. Det caudale signal bremses ved anoden og herved er den afferente påvirkning af organerne ikke så kraftig, mens det kraniale signal fortsætter upåvirket til hjernestammen. Her kan måles øget mængde af visse neurotransmittere, bla GABA, og den corticale blodgennemstrømning øges.
 [[Fil:Vagusstim1Wiki.jpg|right]]

Bo Jespersen med 5. feb. 2013, 21:05

2013-02-05T21:05:28Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2013, 23:05
Linje 1:		Linje 1:
	Under udarbejdelse		Under udarbejdelse
	[[Fil:VNS_implant.jpg\|right]]		[[Fil:VNS_implant.jpg\|right]]
			En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.

			==Mekanisme==
			Tre gummispiraler vikles omkring den venstre n. vagus på halsen. De to øverste spiraler har elektroder. Når stimulationen overskrider grænsevædien udløses et aktionspotentiale ved katoden som ligger mest kranielt og det probagerer i begge retninger. Det caudale signal bremses ved anoden og herved er den afferente påvirkning af organerne ikke så kraftig, mens det kraniale signal fortsætter upåvirket til hjernestammen. Her kan måles øget mængde af visse neurotransmittere, bla GABA. Den corticale blodgennemstrømning øges.

	[[Fil:Vagusstim1Wiki.jpg\|right]]		[[Fil:Vagusstim1Wiki.jpg\|right]]
	[[Fil:Vagusstim2Wiki.jpg\|right]]		[[Fil:Vagusstim2Wiki.jpg\|right]]

← Ældre version		Versionen fra 24. dec. 2015, 17:57
Linje 27:		Linje 27:
	[[Fil:Vagusstim2Wiki.jpg\|right]]		[[Fil:Vagusstim2Wiki.jpg\|right]]

			==VNS Nervus Vagus Stimulation Implantation==
			{{#ev:youtube\|15FXKqwJLt0\|700}}

	[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 29. jan 2013, 13:25 (UTC)		[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 29. jan 2013, 13:25 (UTC)
			--[[Bruger:Jannick Brennum\|Jannick Brennum]] 24. dec 2015, 15:57 (UTC)