Neuropsykologi - Versionshistorie

Jannick Brennum med 27. dec. 2015, 18:56

2015-12-27T18:56:12Z

← Ældre version		Versionen fra 27. dec. 2015, 20:56
Linje 11:		Linje 11:
	Der var tidligere en noget pessimistisk holdning til genoptræning efter hjerneskade. Man mente, at mulighederne var begrænsede, fordi tabte hjerneceller ikke gendannes. Men inden for visse grænser er kompensation eller bedring mulig, blandt andet ved reorganisering af funktionernes lokalisation. Denne reorganisering menes at være afhængig af aktivitet (se [[Neuronal plasticitet]]). Mange patienter profiterer også af hjælp til at lære at kompensere for tabte funktioner og af hjælp til at skabe et nyt livsgrundlag. På denne baggrund tilbydes nu i stigende omfang neuropsykologisk genoptræning efter hjerneskade, især til yngre personer.		Der var tidligere en noget pessimistisk holdning til genoptræning efter hjerneskade. Man mente, at mulighederne var begrænsede, fordi tabte hjerneceller ikke gendannes. Men inden for visse grænser er kompensation eller bedring mulig, blandt andet ved reorganisering af funktionernes lokalisation. Denne reorganisering menes at være afhængig af aktivitet (se [[Neuronal plasticitet]]). Mange patienter profiterer også af hjælp til at lære at kompensere for tabte funktioner og af hjælp til at skabe et nyt livsgrundlag. På denne baggrund tilbydes nu i stigende omfang neuropsykologisk genoptræning efter hjerneskade, især til yngre personer.

	~~'''Litteratur:'''~~

	Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund.		====Kilder====
			*Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund.
	Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (red.) (2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.		*Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (red.) (2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.
			*Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.
	Kolb, B., & Whishaw, I.Q. (2008). Fundamentals of human neuropsychology. (6. Ed.). New York: Freeman."		*Kolb, B., & Whishaw, I.Q. (2008). Fundamentals of human neuropsychology. (6. Ed.). New York: Freeman."


	~~Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.~~


	/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH		/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

	--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 4. mar 2013, 10:33 (UTC)		--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 4. mar 2013, 10:33 (UTC)
			[[Kategori: Neuropsykologi]

Sine Munk med 4. mar. 2013, 10:36

2013-03-04T10:36:31Z

← Ældre version		Versionen fra 4. mar. 2013, 12:36
Linje 15:		Linje 15:
	Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund.		Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund.

	Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (red.)(2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.		Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (red.) (2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.

	Kolb, B., & Whishaw, I.Q. (2008). Fundamentals of human neuropsychology. (6. Ed.). New York: Freeman."		Kolb, B., & Whishaw, I.Q. (2008). Fundamentals of human neuropsychology. (6. Ed.). New York: Freeman."

Sine Munk med 4. mar. 2013, 10:35

2013-03-04T10:35:36Z

← Ældre version		Versionen fra 4. mar. 2013, 12:35
Linje 10:		Linje 10:

	Der var tidligere en noget pessimistisk holdning til genoptræning efter hjerneskade. Man mente, at mulighederne var begrænsede, fordi tabte hjerneceller ikke gendannes. Men inden for visse grænser er kompensation eller bedring mulig, blandt andet ved reorganisering af funktionernes lokalisation. Denne reorganisering menes at være afhængig af aktivitet (se [[Neuronal plasticitet]]). Mange patienter profiterer også af hjælp til at lære at kompensere for tabte funktioner og af hjælp til at skabe et nyt livsgrundlag. På denne baggrund tilbydes nu i stigende omfang neuropsykologisk genoptræning efter hjerneskade, især til yngre personer.		Der var tidligere en noget pessimistisk holdning til genoptræning efter hjerneskade. Man mente, at mulighederne var begrænsede, fordi tabte hjerneceller ikke gendannes. Men inden for visse grænser er kompensation eller bedring mulig, blandt andet ved reorganisering af funktionernes lokalisation. Denne reorganisering menes at være afhængig af aktivitet (se [[Neuronal plasticitet]]). Mange patienter profiterer også af hjælp til at lære at kompensere for tabte funktioner og af hjælp til at skabe et nyt livsgrundlag. På denne baggrund tilbydes nu i stigende omfang neuropsykologisk genoptræning efter hjerneskade, især til yngre personer.
	== Litteratur: ==
			'''Litteratur:'''

	Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund.		Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund.

Sine Munk med 4. mar. 2013, 10:35

2013-03-04T10:35:09Z

← Ældre version		Versionen fra 4. mar. 2013, 12:35
Linje 10:		Linje 10:

	Der var tidligere en noget pessimistisk holdning til genoptræning efter hjerneskade. Man mente, at mulighederne var begrænsede, fordi tabte hjerneceller ikke gendannes. Men inden for visse grænser er kompensation eller bedring mulig, blandt andet ved reorganisering af funktionernes lokalisation. Denne reorganisering menes at være afhængig af aktivitet (se [[Neuronal plasticitet]]). Mange patienter profiterer også af hjælp til at lære at kompensere for tabte funktioner og af hjælp til at skabe et nyt livsgrundlag. På denne baggrund tilbydes nu i stigende omfang neuropsykologisk genoptræning efter hjerneskade, især til yngre personer.		Der var tidligere en noget pessimistisk holdning til genoptræning efter hjerneskade. Man mente, at mulighederne var begrænsede, fordi tabte hjerneceller ikke gendannes. Men inden for visse grænser er kompensation eller bedring mulig, blandt andet ved reorganisering af funktionernes lokalisation. Denne reorganisering menes at være afhængig af aktivitet (se [[Neuronal plasticitet]]). Mange patienter profiterer også af hjælp til at lære at kompensere for tabte funktioner og af hjælp til at skabe et nyt livsgrundlag. På denne baggrund tilbydes nu i stigende omfang neuropsykologisk genoptræning efter hjerneskade, især til yngre personer.

	== Litteratur: ==		== Litteratur: ==

Linje 18:		Linje 17:

	Kolb, B., & Whishaw, I.Q. (2008). Fundamentals of human neuropsychology. (6. Ed.). New York: Freeman."		Kolb, B., & Whishaw, I.Q. (2008). Fundamentals of human neuropsychology. (6. Ed.). New York: Freeman."


	Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.		Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

Sine Munk med 4. mar. 2013, 10:34

2013-03-04T10:34:31Z

← Ældre version		Versionen fra 4. mar. 2013, 12:34
Linje 1:		Linje 1:

	~~== Neuropsykologi ==~~
	"Læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Det traditionelt væsentligste grundlag for slutninger om denne sammenhæng hos mennesker har været studier af patienter med hjerneskade, hvor man sammenholder skadens anatomiske lokalisation med forstyrrelser i sprog, hukommelse, opmærksomhed, perception, bevidsthed og andre funktioner. I de senere år er der også taget andre metoder i brug, fx billeddannelse af hjernens aktivitet hos normale. Klinisk neuropsykologi er anvendelse af denne viden i diagnostik, rådgivning og behandling af hjerneskadede patienter.		"Læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Det traditionelt væsentligste grundlag for slutninger om denne sammenhæng hos mennesker har været studier af patienter med hjerneskade, hvor man sammenholder skadens anatomiske lokalisation med forstyrrelser i sprog, hukommelse, opmærksomhed, perception, bevidsthed og andre funktioner. I de senere år er der også taget andre metoder i brug, fx billeddannelse af hjernens aktivitet hos normale. Klinisk neuropsykologi er anvendelse af denne viden i diagnostik, rådgivning og behandling af hjerneskadede patienter.

Linje 12:		Linje 10:

	Der var tidligere en noget pessimistisk holdning til genoptræning efter hjerneskade. Man mente, at mulighederne var begrænsede, fordi tabte hjerneceller ikke gendannes. Men inden for visse grænser er kompensation eller bedring mulig, blandt andet ved reorganisering af funktionernes lokalisation. Denne reorganisering menes at være afhængig af aktivitet (se [[Neuronal plasticitet]]). Mange patienter profiterer også af hjælp til at lære at kompensere for tabte funktioner og af hjælp til at skabe et nyt livsgrundlag. På denne baggrund tilbydes nu i stigende omfang neuropsykologisk genoptræning efter hjerneskade, især til yngre personer.		Der var tidligere en noget pessimistisk holdning til genoptræning efter hjerneskade. Man mente, at mulighederne var begrænsede, fordi tabte hjerneceller ikke gendannes. Men inden for visse grænser er kompensation eller bedring mulig, blandt andet ved reorganisering af funktionernes lokalisation. Denne reorganisering menes at være afhængig af aktivitet (se [[Neuronal plasticitet]]). Mange patienter profiterer også af hjælp til at lære at kompensere for tabte funktioner og af hjælp til at skabe et nyt livsgrundlag. På denne baggrund tilbydes nu i stigende omfang neuropsykologisk genoptræning efter hjerneskade, især til yngre personer.


	== Litteratur: ==		== Litteratur: ==
Linje 23:		Linje 20:

	Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.		Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


	/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH		/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

	--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 4. mar 2013, 10:33 (UTC)		--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 4. mar 2013, 10:33 (UTC)

Sine Munk: Oprettede siden med ' == Neuropsykologi == "Læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Det traditionelt væsentligste grundlag for slutninger om denne sammenhæn…'

2013-03-04T10:33:52Z

Oprettede siden med ' == Neuropsykologi == "Læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Det traditionelt væsentligste grundlag for slutninger om denne sammenhæn…'

Ny side

== Neuropsykologi ==
"Læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Det traditionelt væsentligste grundlag for slutninger om denne sammenhæng hos mennesker har været studier af patienter med hjerneskade, hvor man sammenholder skadens anatomiske lokalisation med forstyrrelser i sprog, hukommelse, opmærksomhed, perception, bevidsthed og andre funktioner. I de senere år er der også taget andre metoder i brug, fx billeddannelse af hjernens aktivitet hos normale. Klinisk neuropsykologi er anvendelse af denne viden i diagnostik, rådgivning og behandling af hjerneskadede patienter.

Neuropsykologi rækker som videnskabelig disciplin tilbage til den tidlige lokalisation af funktioner i hjernen, som startede med franskmanden Paul Brocas påvisning af talecenteret i 1861. Den blev afgrænset fra neurologi og andre neurovidenskaber efter 2. verdenskrig, hvor man erkendte et behov for større viden i forbindelse med undersøgelse og genoptræning af krigsveteraner med skudlæsioner i hjernen, men er i sin natur fortsat tværvidenskabelig.

I moderne neuropsykologiske studier sættes ændringer i udførelsen af forskellige typer af opgaver ofte i relation til komponenter i psykologiske modeller eller teorier om den normale kognitive funktion. Herved kan patienters vanskeligheder forstås og forklares. Mønstre af skadede og intakte funktioner hos neurologiske patienter kan også bruges til at drage konklusioner om organisationen af de normale, intakte kognitive processer (se [[Kognitiv neuropsykologi]]).

Der er mange potentielle fejlkilder i slutninger om psykologiske funktioners lokalisation på grundlag af studier af hjernelæsioner. Resultaterne fra undersøgelser af patienter sammenholdes derfor med resultater af både dyrestudier og eksperimenter med funktionel billeddannelse (fx positron emissionstomografi (PET) og funktionel MR-skanning (fMRI)) hos normale forsøgspersoner under udførelsen af kognitive opgaver. Disse teknikker giver en grafisk fremstilling af stofskifteaktiviteten eller blodgennemstrømningen i hjernen og dermed et indirekte mål for den neurale aktivitet, som er forbundet med personens handlinger, følelser og tanker under eksperimentet.

Kliniske neuropsykologer arbejder på neurologiske hospitalsafdelinger og på specielle genoptræningsinstitutioner med undersøgelse, rådgivning og behandling af patienter med hjerneskade, fx demens og følger efter apopleksi og andre fokale læsioner. Undersøgelse omfatter typisk opgaver eller prøver til måling af hukommelse, perception, sprog, tænkning og andre former for kognitive funktioner. Patienternes præstationer i prøverne sammenlignes med normalværdier for raske personer med samme alder og uddannelse. Ofte er nogle funktioner skadede, mens andre er intakte. I disse tilfælde kan man slutte, hvilke dele af hjernen der ikke fungerer normalt, hvilket kan have diagnostisk værdi. Mange patienter med hjerneskade har ikke selv muligheder for at erkende de vanskeligheder, som hjerneskaden medfører, og undersøgelsens resultater er derfor også vigtige for rådgivning. For rådgivning og planlægning af genoptræning bruges viden om både skadede og intakte funktioner. Se også neuropsykologisk undersøgelse.

Der var tidligere en noget pessimistisk holdning til genoptræning efter hjerneskade. Man mente, at mulighederne var begrænsede, fordi tabte hjerneceller ikke gendannes. Men inden for visse grænser er kompensation eller bedring mulig, blandt andet ved reorganisering af funktionernes lokalisation. Denne reorganisering menes at være afhængig af aktivitet (se [[Neuronal plasticitet]]). Mange patienter profiterer også af hjælp til at lære at kompensere for tabte funktioner og af hjælp til at skabe et nyt livsgrundlag. På denne baggrund tilbydes nu i stigende omfang neuropsykologisk genoptræning efter hjerneskade, især til yngre personer.

== Litteratur: ==

Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund.

Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (red.)(2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.

Kolb, B., & Whishaw, I.Q. (2008). Fundamentals of human neuropsychology. (6. Ed.). New York: Freeman."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 4. mar 2013, 10:33 (UTC)