Frontallappen - Versionshistorie

Jannick Brennum: /* Funktion */

2016-01-04T17:57:13Z

Funktion

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2016, 19:57
Linje 82:		Linje 82:

	=== Primær motorisk cortex ===		=== Primær motorisk cortex ===
	Primær motorisk cortex [[BA 4 Primær Motorisk cortex (BA 4)]] er funktionelt ansvarlig for aktivering af muskler til simple bevægelser, stimulering vil således eksempelvis typisk medføre flektion eller ekstension over albue. Primær mototisk cortex er somatotopisk arrangeret med underekstremiteten beliggen på mantelkanten og strækkende sig ned på mesialsiden af frontallappen, arm superiort på lateral fladen, fuldt af hånd, ansigt, tunge og pharynx (Fig. 5 - den motoriske Homunculus). Størrelsen af de enkelte områders repræsentation i primær mototisk cortex relaterer sig til graden af finmotorisk kompetence, der er således uforholdsmæssig store områder for hånd, ansigt, tunge og pharynx, for at sikre tilstrækkelig finmotorisk kompetence af hånd, ansigt og tale med tunge og pharynx.		Primær motorisk cortex [[BA 4 Primær Motorisk cortex\|(BA 4)]] er funktionelt ansvarlig for aktivering af muskler til simple bevægelser, stimulering vil således eksempelvis typisk medføre flektion eller ekstension over albue. Primær mototisk cortex er somatotopisk arrangeret med underekstremiteten beliggen på mantelkanten og strækkende sig ned på mesialsiden af frontallappen, arm superiort på lateral fladen, fuldt af hånd, ansigt, tunge og pharynx (Fig. 5 - den motoriske Homunculus). Størrelsen af de enkelte områders repræsentation i primær mototisk cortex relaterer sig til graden af finmotorisk kompetence, der er således uforholdsmæssig store områder for hånd, ansigt, tunge og pharynx, for at sikre tilstrækkelig finmotorisk kompetence af hånd, ansigt og tale med tunge og pharynx.
	De efferente fibre fra primær motor cortex er beliggende i [[Tractus Cortico-Spinalis]] til truncus og ekstrmiteter, samt i de corticobulbære baner kranienerve kernerne i hjernestammen.		De efferente fibre fra primær motor cortex er beliggende i [[Tractus Cortico-Spinalis]] til truncus og ekstrmiteter, samt i de corticobulbære baner kranienerve kernerne i hjernestammen.
	Primær motor cortex modtager afferente baner fra den ventrale laterale thalamus kerne, som har input fra nucleus dentatus i cerebellum og fra basalganglierne. Endvidere modtager primær motorisk cortex associations fibre fra præmotor cortex, inklusiv SMA.		Primær motor cortex modtager afferente baner fra den ventrale laterale thalamus kerne, som har input fra nucleus dentatus i cerebellum og fra basalganglierne. Endvidere modtager primær motorisk cortex associations fibre fra præmotor cortex, inklusiv SMA.

Jannick Brennum: /* Funktion */

2016-01-04T17:56:55Z

Funktion

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2016, 19:56
Linje 82:		Linje 82:

	=== Primær motorisk cortex ===		=== Primær motorisk cortex ===
	Primær motorisk cortex [[BA 4\| Primær Motorisk cortex]] er funktionelt ansvarlig for aktivering af muskler til simple bevægelser, stimulering vil således eksempelvis typisk medføre flektion eller ekstension over albue. Primær mototisk cortex er somatotopisk arrangeret med underekstremiteten beliggen på mantelkanten og strækkende sig ned på mesialsiden af frontallappen, arm superiort på lateral fladen, fuldt af hånd, ansigt, tunge og pharynx (Fig. 5 - den motoriske Homunculus). Størrelsen af de enkelte områders repræsentation i primær mototisk cortex relaterer sig til graden af finmotorisk kompetence, der er således uforholdsmæssig store områder for hånd, ansigt, tunge og pharynx, for at sikre tilstrækkelig finmotorisk kompetence af hånd, ansigt og tale med tunge og pharynx.		Primær motorisk cortex [[BA 4 Primær Motorisk cortex (BA 4)]] er funktionelt ansvarlig for aktivering af muskler til simple bevægelser, stimulering vil således eksempelvis typisk medføre flektion eller ekstension over albue. Primær mototisk cortex er somatotopisk arrangeret med underekstremiteten beliggen på mantelkanten og strækkende sig ned på mesialsiden af frontallappen, arm superiort på lateral fladen, fuldt af hånd, ansigt, tunge og pharynx (Fig. 5 - den motoriske Homunculus). Størrelsen af de enkelte områders repræsentation i primær mototisk cortex relaterer sig til graden af finmotorisk kompetence, der er således uforholdsmæssig store områder for hånd, ansigt, tunge og pharynx, for at sikre tilstrækkelig finmotorisk kompetence af hånd, ansigt og tale med tunge og pharynx.
	De efferente fibre fra primær motor cortex er beliggende i [[Tractus Cortico-Spinalis]] til truncus og ekstrmiteter, samt i de corticobulbære baner kranienerve kernerne i hjernestammen.		De efferente fibre fra primær motor cortex er beliggende i [[Tractus Cortico-Spinalis]] til truncus og ekstrmiteter, samt i de corticobulbære baner kranienerve kernerne i hjernestammen.
	Primær motor cortex modtager afferente baner fra den ventrale laterale thalamus kerne, som har input fra nucleus dentatus i cerebellum og fra basalganglierne. Endvidere modtager primær motorisk cortex associations fibre fra præmotor cortex, inklusiv SMA.		Primær motor cortex modtager afferente baner fra den ventrale laterale thalamus kerne, som har input fra nucleus dentatus i cerebellum og fra basalganglierne. Endvidere modtager primær motorisk cortex associations fibre fra præmotor cortex, inklusiv SMA.

Jannick Brennum: /* Funktion */

2016-01-04T17:56:28Z

Funktion

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2016, 19:56
Linje 82:		Linje 82:

	=== Primær motorisk cortex ===		=== Primær motorisk cortex ===
	Primær motorisk cortex ~~(Brodmann's area~~ 4) er funktionelt ansvarlig for aktivering af muskler til simple bevægelser, stimulering vil således eksempelvis typisk medføre flektion eller ekstension over albue. Primær mototisk cortex er somatotopisk arrangeret med underekstremiteten beliggen på mantelkanten og strækkende sig ned på mesialsiden af frontallappen, arm superiort på lateral fladen, fuldt af hånd, ansigt, tunge og pharynx (Fig. 5 - den motoriske Homunculus). Størrelsen af de enkelte områders repræsentation i primær mototisk cortex relaterer sig til graden af finmotorisk kompetence, der er således uforholdsmæssig store områder for hånd, ansigt, tunge og pharynx, for at sikre tilstrækkelig finmotorisk kompetence af hånd, ansigt og tale med tunge og pharynx.		Primær motorisk cortex [[BA 4\| Primær Motorisk cortex]] er funktionelt ansvarlig for aktivering af muskler til simple bevægelser, stimulering vil således eksempelvis typisk medføre flektion eller ekstension over albue. Primær mototisk cortex er somatotopisk arrangeret med underekstremiteten beliggen på mantelkanten og strækkende sig ned på mesialsiden af frontallappen, arm superiort på lateral fladen, fuldt af hånd, ansigt, tunge og pharynx (Fig. 5 - den motoriske Homunculus). Størrelsen af de enkelte områders repræsentation i primær mototisk cortex relaterer sig til graden af finmotorisk kompetence, der er således uforholdsmæssig store områder for hånd, ansigt, tunge og pharynx, for at sikre tilstrækkelig finmotorisk kompetence af hånd, ansigt og tale med tunge og pharynx.
	De efferente fibre fra primær motor cortex er beliggende i [[Tractus Cortico-Spinalis]] til truncus og ekstrmiteter, samt i de corticobulbære baner kranienerve kernerne i hjernestammen.		De efferente fibre fra primær motor cortex er beliggende i [[Tractus Cortico-Spinalis]] til truncus og ekstrmiteter, samt i de corticobulbære baner kranienerve kernerne i hjernestammen.
	Primær motor cortex modtager afferente baner fra den ventrale laterale thalamus kerne, som har input fra nucleus dentatus i cerebellum og fra basalganglierne. Endvidere modtager primær motorisk cortex associations fibre fra præmotor cortex, inklusiv SMA.		Primær motor cortex modtager afferente baner fra den ventrale laterale thalamus kerne, som har input fra nucleus dentatus i cerebellum og fra basalganglierne. Endvidere modtager primær motorisk cortex associations fibre fra præmotor cortex, inklusiv SMA.

Jannick Brennum: /* Gyrus præcentralis */

2016-01-04T17:55:04Z

Gyrus præcentralis

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2016, 19:55
Linje 36:		Linje 36:

	==== Gyrus præcentralis ====		==== Gyrus præcentralis ====
	Gyrus præcentralis svarer til primær motorisk cortex [[BA 4\|BA 4 ~~Primær Motorisk cortex~~]]. Den strækker sig fra overgangen mellem lateralfladen og mesialfladen af frontallappen superiort (mantelkanten) næsten til lateral fissuren inferiort. Bemærk at gurys præcentalis ofte U-formet fortsætter i gurys postcentralis, og på denne måde omslutter sulcus centralis inferiort. Dette i modsætning til Fig. 1 hvor sulcus centralis når helt ned til lateral fissuren.		Gyrus præcentralis svarer til primær motorisk cortex [[BA 4 Primær Motorisk cortex\|BA 4]]. Den strækker sig fra overgangen mellem lateralfladen og mesialfladen af frontallappen superiort (mantelkanten) næsten til lateral fissuren inferiort. Bemærk at gurys præcentalis ofte U-formet fortsætter i gurys postcentralis, og på denne måde omslutter sulcus centralis inferiort. Dette i modsætning til Fig. 1 hvor sulcus centralis når helt ned til lateral fissuren.

	=== Mesial fladen af frontallappen ===		=== Mesial fladen af frontallappen ===

Jannick Brennum: /* Gyrus præcentralis */

2016-01-04T17:54:39Z

Gyrus præcentralis

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2016, 19:54
Linje 36:		Linje 36:

	==== Gyrus præcentralis ====		==== Gyrus præcentralis ====
	Gyrus præcentralis svarer til primær motorisk cortex [[BA 4]]. Den strækker sig fra overgangen mellem lateralfladen og mesialfladen af frontallappen superiort (mantelkanten) næsten til lateral fissuren inferiort. Bemærk at gurys præcentalis ofte U-formet fortsætter i gurys postcentralis, og på denne måde omslutter sulcus centralis inferiort. Dette i modsætning til Fig. 1 hvor sulcus centralis når helt ned til lateral fissuren.		Gyrus præcentralis svarer til primær motorisk cortex [[BA 4\|BA 4 Primær Motorisk cortex]]. Den strækker sig fra overgangen mellem lateralfladen og mesialfladen af frontallappen superiort (mantelkanten) næsten til lateral fissuren inferiort. Bemærk at gurys præcentalis ofte U-formet fortsætter i gurys postcentralis, og på denne måde omslutter sulcus centralis inferiort. Dette i modsætning til Fig. 1 hvor sulcus centralis når helt ned til lateral fissuren.


	=== Mesial fladen af frontallappen ===		=== Mesial fladen af frontallappen ===

Jannick Brennum: /* Brodmann områder */

2016-01-04T17:53:45Z

Brodmann områder

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2016, 19:53
Linje 18:		Linje 18:
	[[Brodmann områder]] er en opdeling af cortex i områder baseret primært på cytoarkitektur og histologi. Frontallappen omfatter følgende Brodmann områder:		[[Brodmann områder]] er en opdeling af cortex i områder baseret primært på cytoarkitektur og histologi. Frontallappen omfatter følgende Brodmann områder:

	[[BA 4 Primær ~~Motor~~ cortex]], [[BA 6]], [[BA 8]], [[BA 9]], [[BA 10]], [[BA 11]], [[BA 12]], [[BA 24]], [[BA 25]], [[BA 32]], [[BA 44]], [[BA 45]], [[BA 46]], [[BA 47]]		[[BA 4 Primær Motorisk cortex]], [[BA 6]], [[BA 8]], [[BA 9]], [[BA 10]], [[BA 11]], [[BA 12]], [[BA 24]], [[BA 25]], [[BA 32]], [[BA 44]], [[BA 45]], [[BA 46]], [[BA 47]]

	=== Lateral fladen af frontallappen ===		=== Lateral fladen af frontallappen ===

Jannick Brennum: /* Brodmann områder */

2016-01-04T17:53:26Z

Brodmann områder

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2016, 19:53
Linje 18:		Linje 18:
	[[Brodmann områder]] er en opdeling af cortex i områder baseret primært på cytoarkitektur og histologi. Frontallappen omfatter følgende Brodmann områder:		[[Brodmann områder]] er en opdeling af cortex i områder baseret primært på cytoarkitektur og histologi. Frontallappen omfatter følgende Brodmann områder:

	[[BA 4 Primær ~~motorisk~~ cortex]], [[BA 6]], [[BA 8]], [[BA 9]], [[BA 10]], [[BA 11]], [[BA 12]], [[BA 24]], [[BA 25]], [[BA 32]], [[BA 44]], [[BA 45]], [[BA 46]], [[BA 47]]		[[BA 4 Primær Motor cortex]], [[BA 6]], [[BA 8]], [[BA 9]], [[BA 10]], [[BA 11]], [[BA 12]], [[BA 24]], [[BA 25]], [[BA 32]], [[BA 44]], [[BA 45]], [[BA 46]], [[BA 47]]

	=== Lateral fladen af frontallappen ===		=== Lateral fladen af frontallappen ===

Jannick Brennum: /* Brodmann områder */

2016-01-04T17:52:55Z

Brodmann områder

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2016, 19:52
Linje 18:		Linje 18:
	[[Brodmann områder]] er en opdeling af cortex i områder baseret primært på cytoarkitektur og histologi. Frontallappen omfatter følgende Brodmann områder:		[[Brodmann områder]] er en opdeling af cortex i områder baseret primært på cytoarkitektur og histologi. Frontallappen omfatter følgende Brodmann områder:

	[[BA 4]], [[BA 6]], [[BA 8]], [[BA 9]], [[BA 10]], [[BA 11]], [[BA 12]], [[BA 24]], [[BA 25]], [[BA 32]], [[BA 44]], [[BA 45]], [[BA 46]], [[BA 47]]		[[BA 4 Primær motorisk cortex]], [[BA 6]], [[BA 8]], [[BA 9]], [[BA 10]], [[BA 11]], [[BA 12]], [[BA 24]], [[BA 25]], [[BA 32]], [[BA 44]], [[BA 45]], [[BA 46]], [[BA 47]]


	=== Lateral fladen af frontallappen ===		=== Lateral fladen af frontallappen ===

Jannick Brennum: /* Anatomi */

2016-01-04T17:51:58Z

Anatomi

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 == Anatomi ==
 [[Fil:Frontallap1a.png|600px|thumb|right|Fig. 1]]
-Frontallappen udgør ca. 1/3 af storhjernen. Den er formet med tre eksterne sider, konveksiteten eller lateralsiden som vender ud mod indersiden af kraniet, den mesiale side som vender ind mod Falx cerebri og den inferiore flade som vender ned mod gulvet af fossa cranii anterior. Posteriort er forntallappen begrænset fra [[Parietallappen]] ved sulcus centralis, og nedadtil er den afgrænset fra [[Temorallappen]] af lateral fissuren (fissura Sylvii).
+Frontallappen udgør ca. 1/3 af storhjernen. Den er formet med tre eksterne sider, konveksiteten eller lateralsiden som vender ud mod indersiden af kraniet, den mesiale side som vender ind mod Falx cerebri og den inferiore flade som vender ned mod gulvet af fossa cranii anterior. Posteriort er forntallappen begrænset fra [[Parietallappen]] ved sulcus centralis, og nedadtil er den afgrænset fra [[Temporallappen]] af lateral fissuren (fissura Sylvii).
 ===Brodmann områder===
@@ Linje 77: / Linje 77: @@
 På figur 3 er det oplagt at disse gyri ikke er klart definert i hele deres forløb. Dette gælder generelt af gyri har varierende forløb og ofte brydes af større eller mindre sulci. De navngivende gyri svarer til det samlede forløb, uden hensyntagen til eventuelle brud af inkonstante sulci.
 == Funktion ==

Jannick Brennum med 4. jan. 2016, 17:50

2016-01-04T17:50:48Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2016, 19:50
Linje 18:		Linje 18:
	[[Brodmann områder]] er en opdeling af cortex i områder baseret primært på cytoarkitektur og histologi. Frontallappen omfatter følgende Brodmann områder:		[[Brodmann områder]] er en opdeling af cortex i områder baseret primært på cytoarkitektur og histologi. Frontallappen omfatter følgende Brodmann områder:

	BA 4, BA 6, BA 8, BA 9, BA 10, BA 11, BA 12, BA 24, BA 25, BA 32, BA 44, BA 45, BA 46, BA 47		[[BA 4]], [[BA 6]], [[BA 8]], [[BA 9]], [[BA 10]], [[BA 11]], [[BA 12]], [[BA 24]], [[BA 25]], [[BA 32]], [[BA 44]], [[BA 45]], [[BA 46]], [[BA 47]]


Linje 37:		Linje 37:

	==== Gyrus præcentralis ====		==== Gyrus præcentralis ====
	Gyrus præcentralis svarer til primær motorisk cortex. Den strækker sig fra overgangen mellem lateralfladen og mesialfladen af frontallappen superiort (mantelkanten) næsten til lateral fissuren inferiort. Bemærk at gurys præcentalis ofte U-formet fortsætter i gurys postcentralis, og på denne måde omslutter sulcus centralis inferiort. Dette i modsætning til Fig. 1 hvor sulcus centralis når helt ned til lateral fissuren.		Gyrus præcentralis svarer til primær motorisk cortex [[BA 4]]. Den strækker sig fra overgangen mellem lateralfladen og mesialfladen af frontallappen superiort (mantelkanten) næsten til lateral fissuren inferiort. Bemærk at gurys præcentalis ofte U-formet fortsætter i gurys postcentralis, og på denne måde omslutter sulcus centralis inferiort. Dette i modsætning til Fig. 1 hvor sulcus centralis når helt ned til lateral fissuren.