Apati - Versionshistorie

Jannick Brennum med 27. dec. 2015, 20:16

2015-12-27T20:16:44Z

← Ældre version		Versionen fra 27. dec. 2015, 22:16
Linje 4:		Linje 4:


	~~'''Litteratur'''~~		====Kilder====
			*Gade, A. (2009) Forstyrrelser i motivation og målrettet adfærd. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.
	Gade, A. (2009) Forstyrrelser i motivation og målrettet adfærd. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund."		*Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


	Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


	/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH		/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH
			--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 11. mar 201, 08:14 (UTC)

	--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 11. mar ~~2013~~, 08:14 (UTC)

	[[Kategori: Neuropsykologi]]		[[Kategori: Neuropsykologi]]

Jannick Brennum med 27. dec. 2015, 14:33

2015-12-27T14:33:37Z

← Ældre version		Versionen fra 27. dec. 2015, 16:33
Linje 16:		Linje 16:

	--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 11. mar 2013, 08:14 (UTC)		--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 11. mar 2013, 08:14 (UTC)

			[[Kategori: Neuropsykologi]]

Sine Munk med 11. mar. 2013, 08:14

2013-03-11T08:14:39Z

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2013, 10:14
Linje 2:		Linje 2:

	Apati ses også ved læsioner i de subkortikale strukturer, som er forbundet med gyrus cingularis anterior, især nukleus caudatus, pallidum og den mediale thalamus. Apati hører også til de hyppigste symptomer ved demenssygdomme og skizofreni. Ved disse sygdomme er apati forbundet med dysfunktion i den mediale frontallap, især gyrus cingularis anterior.		Apati ses også ved læsioner i de subkortikale strukturer, som er forbundet med gyrus cingularis anterior, især nukleus caudatus, pallidum og den mediale thalamus. Apati hører også til de hyppigste symptomer ved demenssygdomme og skizofreni. Ved disse sygdomme er apati forbundet med dysfunktion i den mediale frontallap, især gyrus cingularis anterior.


	'''Litteratur'''		'''Litteratur'''

Sine Munk: Oprettede siden med '"Apati skal forstås som mangel på motivation, drivkraft og engagement. En af de hyppigste ændringer hos patienter med læsioner i hjernens præfrontale dele er nedsat sponta…'

2013-03-11T08:14:26Z

Oprettede siden med '"Apati skal forstås som mangel på motivation, drivkraft og engagement. En af de hyppigste ændringer hos patienter med læsioner i hjernens præfrontale dele er nedsat sponta…'

Ny side

"Apati skal forstås som mangel på motivation, drivkraft og engagement. En af de hyppigste ændringer hos patienter med læsioner i hjernens præfrontale dele er nedsat spontanitet. Dette kan ses ved læsioner i store dele af frontallapperne, men er mest udtalt ved mediale læsioner. Ved store bilaterale læsioner, som inkluderer gyrus cingularis anterior, ses [[akinetisk mutisme]], hvor patienten er stum og ubevægelig (bortset fra følgebevægelser med øjnene) trods normal vågenhed. Ved bedring og i mindre udtalte tilfælde taler disse patienter kun, når de bliver spurgt, og de sidder uvirksomme, medmindre de bliver sat i gang med noget. Ofte har de normal viden og normale perceptuelle og motoriske færdigheder, men de bruger dem ikke spontant. De er apatiske, mangler drivkraft. Spørger man, hvad de tænker på, svarer de »ingenting«. Fænomenologisk synes deres bevidsthed tom.

Apati ses også ved læsioner i de subkortikale strukturer, som er forbundet med gyrus cingularis anterior, især nukleus caudatus, pallidum og den mediale thalamus. Apati hører også til de hyppigste symptomer ved demenssygdomme og skizofreni. Ved disse sygdomme er apati forbundet med dysfunktion i den mediale frontallap, især gyrus cingularis anterior.

'''Litteratur'''

Gade, A. (2009) Forstyrrelser i motivation og målrettet adfærd. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 11. mar 2013, 08:14 (UTC)