Se kilde til Sperry, Roger W.

"Amerikansk psykolog og fysiolog, 1913-1994. Sperry modtog i 1981 Nobelprisen i fysiologi og medicin for banebrydende studier i dannelsen af hjernens kredsløb og i de to hemisfærers separate funktion efter overskæring af deres indbyrdes forbindelser. I tidlige studier med rotter, padder og fisk udforskede han væksten af nerveforbindelser og viste, at de fulgte forudlagte principper snarere end indlæring. Sperrys princip om ‘kemo-affinitet’, som initialt mødte megen modstand fra behaviorister, førte senere til opdagelsen af ‘nervevækst-faktorer’. Sperry delte Nobelprisen med Rita Levi-Montalcini, som var den, der mere end nogen anden fandt de nervevækst-faktorer, som styrer dannelsen af nervesystemets forbindelser.

Studier i fisk, hvis øjne var blevet roteret, og som efter regeneration af synsnerven svømmede i endeløse cirkler, fik Sperry til at formulere ‘[[corollary discharge]]’ hypotesen. Corollary discharge er et signal fra motoriske strukturer til sensoriske strukturer om de forventede ændringer, som danner grundlag for det psykologiske forhold, at en motorisk hensigt ændrer behandlingen af det perceptuelle input.

I 1953 viste Sperry sammen med Ronald Myers, at katte med overskåret chiasma opticum kunne overføre en mønsterdiskrimination indlært med det ene øje (og hemisfære) til det andet øje og dermed til den anden hemisfære, men at dette ikke længere var muligt med corpus callosum overskåret. Termen split-brain, som Sperrys navn er forbundet med, refererer til dette indgreb. Dette eksperiment og de efterfølgende varianter, også udført med aber, viste at specifikke fiberforbindelser overfører indlæring fra den ene hemisfære til den anden.

[[Split-brain]] indgrebet blev fra 1962 udført på nogle enkelte patienter med svær intraktabel epilepsi af kirurgerne Joseph Bogen og Philip Vogel, og Sperry og hans elever udførte banebrydende studier af de to hemisfærers separate funktion hos disse patienter. Resultaterne blev hurtigt erkendt som væsentlige for mere alment menneskelige spørgsmål og gav anledning til en hidtil ukendt både offentlig og faglig interesse for neuropsykologi. Fagligt gav resultaterne også anledning til fornyet interesse for de forskellige virkninger af lateraliserede hjernelæsioner, og studier heraf kom til at komplettere Sperrys studier af split-brain patienter.

I de senere år var Sperry mest optaget af filosofiske spørgsmål, som blev opfattet som mere kontroversielle, men fik vægt af de brillante tidligere bidrag.


'''Litteratur:'''

Sperry, R.W. (1974). Lateral specialization in the surgically separated hemispheres. I F.O. Schmitt & F.G. Worden (Eds.), The neurosciences. Third study program. Cambridge, Mass. MIT Press. 

Sperry, R.W., Gazzaniga, M.S., & Bogen, J.E. (1969). Interhemispheric relationships: the neocortical commissures; syndromes of hemispheric disconnection. I P.J. Vinken & G.W. Bruyn (Eds.), Handbook of clinical neurology, Vol.4. Amsterdam: North-Holland."



Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:41 (UTC)