Se kilde til DRG

== Hvad er DRG? ==
DRG står for DiagnoseRelateredeGrupper. 
DRG-systemet anvendes som redskab til at analysere omkostninger, finansiering  og aktivitet på landets sygehuse.  En diagnoses DRG værdi er principielt et udtryk for, hvad det i gennemsnit koster at gennemføre et patientforløb.


== Historie ==
 
DRG er et system udarbejdet i slutningen af 1960´erne på Yale University, med det formål at kunne sammenligne sygehuses produktivitet.  Siden 1970´erne er det anvendt som financieringssystem på amerikanske sygehuse og har siden vundet udbredelse også uden for USA.
I Danmark indførtes DRG-takster til honorering for frit-valgs patienter per 1. januar 2000 og siden har systemet været under en fortsat udvikling, der efter en dialog med de videnskabelige selvskaber er udmøntet i det aktuelle Dk-DRG 2007.


== Baggrund ==
Det grundliggende princip i DRG-systemets klassifikation er at opdele patienterne på et antal hoveddiagnosegrupper, der alene er bestemt af patientens væsentligste diagnose ved udskrivningen, aktionsdiagnosen. I DRG-terminologien betegnes de som MDC-grupper (Major Diagnostic Categories). Indenfor hver af hoveddiagnosegrupperne sker der en opdeling efter alder, om der er sket et operativt indgreb eller ej og om der er komplicerende bidiagnoser. De enkelte DRG-grupper er undergrupper af disse kirurgiske og medicinske hovedgrupper.
Systemet til opdeling i DRG-grupper bygger på følgende variabler relateret til patienten og til ressourceudnyttelsen: Køn, alder, aktionsdiagnose, bidiagnose/komplikation, operationer og udskrivelsesstatus.
Der er 25 MDC-grupper og DRG-grupper.

På denne hjemmeside [http://drgservice.im.dk/grouper/Modules/Home/ Interaktiv DRG] kan man beregne hvad en given behandling er takseret til.

== Eksempel ==
En mand på 65 år bliver indlagt og får udtømt et kronisk subduralt hæmatom, det udløser en DRG-takst på 132.268 kr. til afdelingen. Taksten er uafhængig af om patienten er indlagt 3 eller 14 dage. Så set ud fra et afdelingsøkonomisk synspunkt gælder det således om at få patienterne udskrevet/overflyttet hurtigst muligt. 


== I praksis ==
Alle patienter der udskrives fra delingen skal have en aktionsdiagnose (den primære årsag hvorfor patienten bliver indlagt.) samt evt. en operationskode. Derudover kan patienten have et antal tillægsdiagnoser, fx forhøjet blodtryk, KOL, DMII etc.   
Sekretærerne registrerer aktionsdiagnose og operationskode når operationsbeskrivelsen skrives i OPUS. Når den endelige epikrise bliver lavet er det derfor vigtigt at man er opmærksom på om der skal angives tillægsdiagnoser.  

Carl Larsen 13.11.12