Nucleus Accumbens

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Nucleus Accumbens

Introduktion

Den ventrale del af det område hvor caput nucleus caudatus og putamen (Putamen) mødes, benævnes nucleus accumbens. Nucleus accubens har forbindelser med det limbiske system. Nucleus accumbens kaldes også "The pleasure center" og menes at spille en vigtig rolle inden for funktioner som: belønning, glæde, latter, aggression, frygt og placebo effekt.

Sammen med Tuberculus Olfactorius udgør Nucleus Accumbens den ventrale Striatum.

Forbindelser

Input

Væsentlige input til nucleus accumbens kommer fra:

  • Præfrontal associations cortex
  • Amygdala's basolaterale del
  • Tegmentum's ventrale del (VTA: Ventral Tegmental Area)
  • CA1 (Hippocampus)
  • Subiculums ventrale del (Hippocampus)

Dopaminergt input fra VTA menes at modulere akiviteten af neuroner i nucleus accumbens. På disse terminaler har afhængighedsskabende stoffer som cocain og amfetamin stor effekt, med mangedoblling af frigivelsen af dopamin i synapserne i nucleus accumbens.

Aktivitet i input fra Hippocampus medfører en delvis depolarisering af neuronerne i nucleus accumbens og har således en faciliterende effekt for aktivering af neuronerne i nucleus accumbens.

Output

Neuronerne i nucleus accumbens går til:

  • Ventrale pallidum (VP), som sender baner til den mediale dorsale kerne Thalamus, som sender baner til den prefrontal cortex og til striatum.
  • Substania Nigra
  • Formation Reticularis i Pons

Pga disse input beskrives nucleus accumbens nogen gange som del af et cortico-strialt-thalamisk-cortical loop



--Jannick Brennum 6. okt 2012, 14:24 (UTC)