Limbiske system

Fra NeuroWiki

Skift til: Navigation, Søgning
Fig. 1 Det limbiske system

Indholdsfortegnelse

Introduktion

Det limbiske system er den udviklingsmæssige ældre del af hjernen, som i modsætning til neocortex der typisk består af 6 cellelag, typisk betår af 3 cellelag.

Den limbiske lap opfattes nogle gange som en hjernelap, ligesom eksempelvis frontallappen eller temporallappen. Den limbiske lap udgør ikke hele det limbiske system med udgøres af gyrus cinguli og tilstødende cortical strukturer.

Det limbiske system kan opfattes som den "emotionelle og reaktive hjerne" som en parallel hjerne til den "rationelle hjerne". I de fleste situationer er den "rationelle hjerne" i føresædet og kan kontrollere væsentlige dele af funktionerne i det limbiske system, men "den emotionelle og reaktive hjerne" kan overtage kontrollen.

Den limbiske lap

  • Det subcallosale område anteriort
  • Gyrus cingulus
  • Isthmus
  • Gyrus parahippocampale inferiort

Som det fremgår af figur 1 udgør det limbisk system flere koncentriske C-formede strukturer som strækker sig rundt om copus callosum fra gyrus cingulis subcallosale område anteriort under rostrum af corpus callosum, posteriort forbi, parietallappen, occipitallappen og ned i temporallappen.

Bestandele af det limbiske system


Nogle gange regnes dele af den orbitofrontal cortex og Insula cortex med til det limbiske system

Funktion

Det limbiske system er involveret genereringen af hukommelsesspor og i vores følelsesliv, hvor en del af det limbiske systems effekter udøvers via det endokrine og det autonome nervesystem.

Hypothalamus

Med hypothalamus som en central spiller i, og primær output port for, det limbiske system er en væsentlig funktion homeostase (væskebalance, elektrolytbalance, temperaturregulering, blodtryksregulering, energibalance (metabolisme/sult/mæthed), sexual funktion, døgnrytme m.m..). Der er output fra hypothalamus til hypofysen, med styring af den anteriore del af hypofysen, output til formatio reticularis som er involveret bl.a. i emotionelle reaktioner.

Amygdala

Amygdala kan er koordinerende og styrende funktion i forhold til adfærd, autonome og endokrine reaktioner på eksterne (fra omgivelserne) stimuli, særligt når der er tale om emotionelle stimuli og respons (frygt, glæde, stress, raseri). Skader i amygdala kan føre til manglende emotionelt respons, eksempelvis manglende beslutning om man kan lide eller ikke lide en person man ellers kender godt. Amygdala rummer også en funktion der giver os mulighed for at kende forskel på mænd og kvinder.

Højre og venstre amygala står i direkte forbindelse via commisura anterior.

Hippocampus

Hukommelsesfunktion med dannelse af nye erindringer og fremfinding af erindriger er væsentlige funktioner (se Hippocampus).

Gyrus Cingulus

Den anteriore del af gyrus cingulus er involveret i koordinering af lugte og visuelle input med behagelige erindringer om tidligere emotionelle reaktioner. Den region er også involveret i den emotionelle reaktion til smerte og regulering af aggressiv adfærd.

Læsion eller stimulation (DBS) i den anterioer del af gyrus cingulus et et målområde for behandling af depression.

Videoer

Kort gennemgang primært af amygdala og hippocampus


Knap 1 times foredrag om det limbiske system

Foredrag om det limbiske system af Rhawn Joseph

Man kan få indtryk af at han siger at skade på den venstre hippocampus og gyrus parahippocampale alene, medfører at man ikke længere har mulighed for at danne nye erindringer udfra verbale input. Dette er ikke korrekt, men sådan komplet anterograd amnesi, kan ses ved bilaterale mesiale temporallaps skader som det også omtales i videoen. Resektion af de venstresidige mesiale temporale strukturer (hippocampus & Amygdala) vil typisk fører til en reduceret indlæringsfunktion for verbale/sproglige input.





--Jannick Brennum 7. okt 2012, 09:51 (UTC)

Personlige værktøjer
Navigation