http://neurowiki.dk/api.php?action=feedcontributions&user=Bo+Jespersen&feedformat=atomNeuroWiki - Brugerbidrag [dk]2024-03-28T10:54:31ZBrugerbidragMediaWiki 1.32.0http://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8063LITT2024-01-31T10:21:34Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
[[Fil:Laserfiber.png|right|500px]]<br /><br />
== LITT teknik ==<br />
Laserlyset sendes igennem et ca 1 mm tykt optisk fiber til en diffuser i de yderste 10 mm eller 3 mm hvor det sendes koncentrisk ud til siderne. Lyset absorberes i hjernevævet så det opvarmes med aftagende intensitet over afstand. Fiberet, og hjernevævet lige omkring, bliver meget varmt og for at undgå at plastic smelter og væsken i vævet koger og udvikler luftbobler løber fiberet inden i et kølekateter der perfunderes med saltvand. <br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|right|400px]]<br />
=== LITT proceduren ===<br />
Her illustreret med et tilfælde af LITTAH, Ablation af amygdala og hippocampus som behandling mod tindingelaps-epilepsi.<br />
<br />
På fohånd er der planlagt en stikkanal gennem hjernen gennem occipitallappen under ventrikelsystemet så hippocampus nås ved corpus og banen går i nederste del af hippocampus og frem til den nederste del af amygdala.<br />
<br />
Patienten bedøves og den stereotaktiske ramme skrues på hovedet<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|left|500px]]<br />
<br />
Koordinaterne fra computerprogrammet indstilles på den stereotaktiske rammes sterile overdel som passer ned på hovedringen.<br />
<br />
<br />
<br clear="all"><br />
[[Fil:3Dbolt.png|left|500px]]<br />
En ekstra CT-scanning viser kateterets beliggenhed.<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|left|500px]]<br />
Både laserkanon og kølevæskepumpe står udenfor MR-rummet og slanger løber gennem et hul<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-MR coronal post.png|right|400px]][[Fil:LITT-MR kateter og læsion.png|right|300px]][[Fil:movie ax.gif|600px]]<br />
<br />
[[Fil:Hånd med skrue.png|right|400px]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8062LITT2024-01-30T21:03:28Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
[[Fil:Laserfiber.png|right|500px]]<br />
=== LITT teknik ===<br />
Laserlyset sendes igennem et ca 1 mm tykt optisk fiber til en diffuser i de yderste 10 mm eller 3 mm hvor det sendes koncentrisk ud til siderne. Lyset absorberes i hjernevævet så det opvarmes med aftagende intensitet over afstand. Fiberet, og hjernevævet lige omkring, bliver meget varmt og for at undgå at plastic smelter og væsken i vævet koger og udvikler luftbobler løber fiberet inden i et kølekateter der perfunderes med saltvand. <br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|right|400px]]<br />
=== LITT proceduren ===<br />
Her illustreret med et tilfælde af LITTAH, Ablation af amygdala og hippocampus som behandling mod tindingelaps-epilepsi.<br />
<br />
På fohånd er der planlagt en stikkanal gennem hjernen gennem occipitallappen under ventrikelsystemet så hippocampus nås ved corpus og banen går i nederste del af hippocampus og frem til den nederste del af amygdala.<br />
<br />
Patienten bedøves og<br />og den stereotaktiske ramme skrues på hovedet<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|right|500px]]<br />
Koordinaterne fra computerprogrammet indstilles på den stereotaktiske rammes sterile overdel som passer ned på hovedringen.<br /><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
En ekstra CT-scanning viser kateterets beliggenhed.<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|right|500px]]<br />
Både laserkanon og kølevæskepumpe står udenfor MR-rummet og slanger løber gennem et hul<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-MR coronal post.png|right|400px]][[Fil:LITT-MR kateter og læsion.png|right|300px]][[Fil:3Dbolt.png|400px]][[Fil:movie ax.gif|600px]]<br />
<br />
[[Fil:Hånd med skrue.png|right|400px]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8061LITT2024-01-30T20:55:48Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
[[Fil:Laserfiber.png|right|400px]]<br />
=== LITT teknik ===<br />
Laserlyset sendes igennem et ca 1 mm tykt optisk fiber til en diffuser i de yderste 10 mm eller 3 mm hvor det sendes koncentrisk ud til siderne. Lyset absorberes i hjernevævet så det opvarmes med aftagende intensitet over afstand. Fiberet, og hjernevævet lige omkring, bliver meget varmt og for at undgå at plastic smelter og væsken i vævet koger og udvikler luftbobler løber fiberet inden i et kølekateter. <br />
<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|right|400px]]<br />
=== LITT proceduren ===<br />
Her illustreret med et tilfælde af LITTAH, Ablation af amygdala og hippocampus som behandling mod tindingelaps-epilepsi.<br />
<br />
På fohånd er der planlagt en stikkanal gennem hjernen gennem occipitallappen under ventrikelsystemet så hippocampus nås ved corpus og banen går i nederste del af hippocampus og frem til den nederste del af amygdala.<br />
<br />
Patienten bedøves og<br />og den stereotaktiske ramme skrues på hovedet<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|right|500px]]<br />
Koordinaterne fra computerprogrammet indstilles på den stereotaktiske rammes sterile overdel som passer ned på hovedringen.<br /><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
En ekstra CT-scanning viser kateterets beliggenhed.<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|right|600px]]<br />
Både laserkanon og kølevæskepumpe står udenfor MR-rummet og slanger løber gennem et hul<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-MR coronal post.png|right|400px]][[Fil:LITT-MR kateter og læsion.png|right|300px]][[Fil:3Dbolt.png|400px]][[Fil:movie ax.gif|800px]]<br />
[[Fil:Laserfiber.png]]<br />
[[Fil:Hånd med skrue.png]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8060LITT2024-01-26T10:11:05Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|right|400px]]<br />
=== LITT proceduren ===<br />
Her illustreret med et tilfælde af LITTAH, Ablation af amygdala og hippocampus som behandling mod tindingelaps-epilepsi.<br />
<br />
På fohånd er der planlagt en stikkanal gennem hjernen gennem occipitallappen under ventrikelsystemet så hippocampus nås ved corpus og banen går i nederste del af hippocampus og frem til den nederste del af amygdala.<br />
<br />
Patienten bedøves og<br />og den stereotaktiske ramme skrues på hovedet<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|right|500px]]<br />
Koordinaterne fra computerprogrammet indstilles på den stereotaktiske rammes sterile overdel som passer ned på hovedringen.<br /><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
En ekstra CT-scanning viser kateterets beliggenhed.<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|600px]]<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
[[Fil:LITT-MR coronal post.png|400px]][[Fil:LITT-MR kateter og læsion.png]][[Fil:3Dbolt.png|400px]][[Fil:movie ax.gif|800px]]<br />
[[Fil:Laserfiber.png]]<br />
[[Fil:Hånd med skrue.png]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8059LITT2024-01-26T08:42:11Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
=== LITT proceduren ===<br />
Her illustreret med et tilfælde af LITTAH, Ablation af amygdala og hippocampus som behandling mod tindingelaps-epilepsi.<br />
<br />
På fohånd er der planlagt en stikkanal gennem hjernen gennem occipitallappen under ventrikelsystemet så hippocampus nås ved corpus og banen går i nederste del af hippocampus og frem til den nederste del af amygdala.<br />
<br />
Patienten bedøves og<br />og den stereotaktiske ramme skrues på hovedet[[Fil:LITT-3Delements.png|400px]]<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|left|500px]]<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|600px]][[Fil:LITT-MR coronal post.png|400px]][[Fil:LITT-MR kateter og læsion.png]][[Fil:3Dbolt.png|400px]][[Fil:movie ax.gif|800px]]<br />
[[Fil:Laserfiber.png]]<br />
[[Fil:Hånd med skrue.png]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8058LITT2024-01-26T08:27:27Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
=== LITT proceduren ===<br />
Her illustreret med et tilfælde af LITTAH, Ablation af amygdala og hippocampus som behandling mod tindingelaps-epilepsi.<br />
På fohånd er der planlagt en stikkanal gennem hjernen gennem occipitallappen under ventrikelsystemet så hippocampus nås ved corpus og banen går i nederste del af hippocampus og frem til den nederste del af amygdala.<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|400px|Dette er en prøve.]]<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|left|500px]]<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|600px]][[Fil:LITT-MR coronal post.png|400px]][[Fil:LITT-MR kateter og læsion.png]][[Fil:3Dbolt.png|400px]][[Fil:movie ax.gif|800px]]<br />
[[Fil:Laserfiber.png]]<br />
[[Fil:Hånd med skrue.png]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8057LITT2024-01-26T07:58:45Z<p>Bo Jespersen: /* LITT */</p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
=== LITT proceduren ===<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|right|400px]]<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|left|500px]]<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|600px]][[Fil:LITT-MR coronal post.png|400px]][[Fil:LITT-MR kateter og læsion.png]][[Fil:3Dbolt.png|400px]][[Fil:movie ax.gif|800px]]<br />
[[Fil:Laserfiber.png]]<br />
[[Fil:Hånd med skrue.png]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8056LITT2024-01-18T13:59:37Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
=== LITT ===<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|right|400px]]<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|left|500px]]<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|600px]][[Fil:LITT-MR coronal post.png|400px]][[Fil:LITT-MR kateter og læsion.png]][[Fil:3Dbolt.png|400px]][[Fil:movie ax.gif|800px]]<br />
[[Fil:Laserfiber.png]]<br />
[[Fil:Hånd med skrue.png]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8055LITT2024-01-18T13:57:33Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
=== LITT ===<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|right|400px]]<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|left|500px]]<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|600px]][[Fil:LITT-MR coronal post.png|400px]][[Fil:LITT-MR kateter og læsion.png]][[Fil:3Dbolt.png|400px]][[Fil:movie ax.gif|800px]]<br />
[[Fil:Laserfiber.png]]<br />
[[Fil:Hånd med skrue]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Fil:Laserfiber.png&diff=8054Fil:Laserfiber.png2024-01-18T13:55:38Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div></div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Fil:H%C3%A5nd_med_skrue.png&diff=8053Fil:Hånd med skrue.png2024-01-18T13:55:08Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div></div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8052LITT2024-01-18T12:11:18Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
=== LITT ===<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|right|400px]]<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|left|500px]]<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|600px]][[Fil:LITT-MR coronal post.png|400px]][[Fil:LITT-MR kateter og læsion.png]][[Fil:3Dbolt.png|400px]][[Fil:movie ax.gif|800px]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8051LITT2024-01-18T12:09:22Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
=== LITT ===<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|right|400px]]<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|left|500px]]<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|600px]][[Fil:LITT-MR coronal post.png|400px]][[Fil:LITT-MR kateter og læsion.png]][[Fil:3D Bolt.png|400px]][[Fil:movie ax.gif|400px]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Epilepsikirurgi&diff=8050Epilepsikirurgi2024-01-18T12:05:54Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div>Under udarbejdelse<br />
<br />
=== Indledning ===<br />
Epilepsikirurgi tilstræber at lindre eller kurere epilepsi. Hvis epilepsien er en følge af en sygdom som i sig selv er alvorlig eller progredierende (fx en malign tumor eller AVM) og som kræver behandling, falder det udenfor definitionen på epilepsikirurgi. Ved et lavgradsgliom som man ud fra neuroonkologisk betragtning ville observere, men hvor man opererer for at lindre epilepsi, kan man opfatte det som epilepsikirurgi.<br />
<br />
Epilepsikirurgi kommer først og fremmest på tale ved ''medikamentel intraktabel epilepsi'', hvilket pr. definition er fortsatte epileptiske anfald trods behandling med to antiepileptiske præparater separat og i kombination. Hvis der er tale om en simpel operation med lille risiko, kan man dog tale for en tidlig operation frem for livslang behandling med medicin med bivirkninger.<br />
<br />
Epilepsikirurgi er reguleret af Sundhedsstyrelsen og er centraliseret på Rigshospitalet. Det kræver udredning i det tværfaglige epilepsikirurgiske team bestående af neurokirurger, neurologer og neuropædiatere med epileptologisk ekspertise, neurofysiologer, neuroradiologer (Hvidovre) og neuropsykologer fra RH og epilepsihospitalet Filadefia. Andre hospitaler deltager i udredningen.<br />
<br />
===Operationer===<br />
[[Fil:Epilepsi-operation-NeuroWiki.JPG|right]]<br />
<br />
Figuren viser en oversigt over anvendte og eksperimentelle behandlinger. Fokal epilepsi kan behandles med resektion, mens mere generaliseret epilepsi kan behandles med stimulation og disconnection. Ved '''resektion''' fjernes det område hvor epilepsien starter hvorved epilepsien kan kureres ved at fjerne et relativt lille område af hjernen som måske ikke har nogen brugbar funktion pga sygdom i vævet. Der kan være tale om fjernelse af en godartet svulst som irriterer det tilstødende hjernevæv. Ved en ''corticotomi'' fjernes et tilsyneladende normalt stykke hjernebark hvor epilepsien starter. Det kan være en udviklingsdefekt i hjernevævet ([[cortical dysplasi]]) som er så beskeden at den ikke viser sig på en MR scanning. Disse "MR-negative" tilfælde stiller specielle udfordringer. Se [[Intrakranielt EEG]]. <br />
<br />
Fjernelse af en sklerotisk (ardannet) hippocampus er den hyppigste resektive epilepsioperation. Se [[Hippocampectomi]]. Principielt kan hippocampussklerose også behandles ved '''destruktion''' af hippocampus ved fokal strålebehandling. ([[SRK]])<br />
<br />
Ved '''disconnection''' overskæres baner for at bremse spredningen af de epileptiske signaler. Ved [[callosotomi]] overskæres hjernebjælken delvist og ved [[funktionel hemisfærektomi]] afbrydes forbindelsen mellem den ene hjernehalvdels bark og resten af nervesystemet. Ved [[subpiale transektioner]] forsøger man at bremse dannelsen af det lokale epileptiske signal.<br />
<br />
Ved '''stimulation''' af nervus Vagus ([[Vagusstimulator - Patientinformation|Vagusstimulator]]) eller thalamus ([[DBS mod epilepsi]]) påvirkes hjernen biokemisk så tendensen til generaliserede anfald mindskes. Der eksperimenteres med systemer som kan registrere starten af et anfald og bryde det ved lokal elektrisk stimulation i hjernen - her betegnet ''feed-back system''.<br />
<br />
===Udredning inden epilepsikirurgi===<br />
Listen er opstillet i den rækkefølge undersøgelserne typisk udføres. I ''simple'' tilfælde kan man danne sig en konklusion ud fra semiologi, video-EEG og MR-scanning. Hvis flere undersøgelser er nødvendige er det udtryk for et vanskeligt tilfælde.<br />
<br />
====Semiologi====<br />
Herved forstås klinisk anfaldsbeskrivelse. Hvilke symptomer optræder under anfaldet og hvordan udvikler de sig? Lægen optager anamnese og udspørger hvad patienten føler under anfaldet (specielt det aller første (aura)) og hvad de pårørende har observeret. På langtids-video-EEG kan lægen observere et anfald og samtidig se EEG.<br />
<br />
====EEG====<br />
Elektroencefalografi. Man sætter en serie af elektroder i hovedbunden som efter kraftig forstærkning viser de elektriske strømme fra hjernen som når ud til overfladen.<br />
Der er som regel tale om et eeg uden anfald (Interictalt EEG). Man kan evt forsøge at provokere epileptiske forstyrrelser ved at patienten sove eller stimulere med blinkende lys.<br />
Hvis man ønsker at optage et anfald på eeg må man foretage langtids-video-EEG.<br />
<br />
====Langtids-video-EEG====<br />
Hvis man vil fange et epileptisk anfald på EEG indlægger man patienten i en Eilepsi Monitorerings Enhed (EMU) og foretager scalp-EEG mens patienten optages på video. Evt må medicinen afrappes for at få et anfald indenfor en rimelig tid. Man kan efterfølgende analysere hvad der sker med patienten og EEG og samtidig.<br />
<br />
====MR-scanning====<br />
Da epilepsi ofte udløses af morfologiske forandringer i hjernen er MR-scanning vigtig idet det er den undersøgelse der har størst specificitet og sensitivitet i forhold til andre undersøgelser. Ved resektiv epilepsikirurgi er det meget vigtigt at have en god kirurgisk plan, og helst en velafprøvet standard-operation. Hvis MR viser en læsion betyder det i praksis at man kan tegne en stiplet linie omkring det hjernevæv som skal fjernes. Denne plan giver næsten sig selv ved læsioner på MR selvom der kan være spørgsmål om hvor meget hjernevæv som skal fjernes rundt om processen. Det bliver betydeligt sværere hvis MR er normal. I første omgang må man ud fra semiologien og de elektroencefalografiske fund danne sig en teori om hvorfra epilepsien udspringer, og herefter nærstudere MR-scanningen, evt udføre MR med højere feltstyrke (3T)<br />
<br />
====PET-scanning====<br />
FDG-PET viser stofskiftet i hjernen. Er et område i hjernen påvirket af epilepsi kan der være nedsat stofskifte på scanningen. Der er tale om en scanning uden anfald.<br />
<br />
====SPECT-scanning====<br />
[[Fil:SISCOM.png|right|200px]]<br />
SPECT viser hjernens gennemblødning. Ved at injicere det radioaktive stof så hurtigt som muligt efter starten af et epileptisk anfald, vil stoffet aflejres hvor blodgennemstrømningen var størst på det tidspunkt og det bliver siddende noget tid, så området kan påvises på en SPECT-scanning som udføres timer efter anfaldet er ophørt. Da blodgennemstrømningen generet er høj i hjernen kan området tydeliggøres ved at subtrahere en ictal SPECT med en inter-ictal SPECT. (SISCOM = Subtraction Ictal SPECT co-registered to MRI).<br />
<br />
====MEG====<br />
Magnet encefalografi måler strømme dybt i hjernen ved at måle de magnetfelter som opstår uden på hovedet. Der er tale om et nyt avanceret apparat, hvis anvendelighed er ved at blive undersøgt. Som det eneste sted i Danmark findes det på Århus Universitetshospital.<br />
<br />
====Neuropsykologisk undersøgelse====<br />
Neuropsykolgisk undersøgelse kan måske afsløre om kognitive funktioner i hjernen er påvirkede hvilket kan give en ide om hvor epilepsien mest udspiller sig.<br />
Undersøgelsen er også vigtig for at kunne vurdere hvorledes en operation har påvirket hjernens funktioner og derfor foretages en undersøgelse et år efter operationen.<br />
<br />
===Intrakranielt EEG===<br />
Da de elektriske strømme optaget ved scalp-EEG har passeret gennem kranium og scalp er deres lokalisatoriske præsision ikke så høj som hvis elektroderne ligger på eller i hjernens grå substans. Der anvendes ''grids'' som er net af elektroder på en gummifilm som lægges på hjernens overflade i subduralrummet gennem en kraniotomi. Må fjernes ved en anden operaton. Findes op til 8x8 elektroder med 1cm mellemrum. ''Strips'' er gummibændler med én række af elektroder. Fordelen er at de kan indlægges i subduralrummet gennem et borehul og trækkes ud gennem huden uden af suturer klippes op. De dele af cortex som ikke præcenterer sig på hjernenes overflade, fx. dybe sulci, insula, mesialfladerne af hemisfærerne samt hippocampi, kan nås med dybde-elektroder. 1 mm stykke elektrode med kontakter hver 5. mm stikkes gennem hjernevævet med stereotaktisk teknik. Se [[Intrakranielt EEG - Patientinformation|Intrakranielt EEG]]<br />
<br />
==Epileptogene zoner==<br />
Man taler om zoner i hjerne alt efter hvilket diagnostisk værktøj som er anvendt for at afgrænse det. De kan være overlappende.<br />
<br />
''Ictal onset zone'' (IOZ) er det lille område i cortex hvor den fokale epilepsi starter og som ideelt set skal fjernes. I MR-negative tilfælde findes det med video-EEG med intrakranielle elektroder.<br />
<br />
''Symptomatogene zone '' er det område hvorfra der er symptomer ved et fokalt anfald. Hvis IOZ ligger i et stumt område er der altså først et klinisk anfald når epilepsien er spredt til den symptomatogene zone ved siden af. Denne zone vurderes ud fra semiologien.<br />
<br />
''Funktionel deficit zone'' er det område som mellem anfaldene er dysfungerende pga den primære lidelse eller de gentagende anfald. Den kan have diagnostisk betydning ved MR-negative og findes ved FDG-PET og neuropsykologi.<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 1. feb 2013, 14:51 (UTC)</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Epilepsikirurgi&diff=8049Epilepsikirurgi2024-01-18T12:05:01Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div>Under udarbejdelse<br />
<br />
=== Indledning ===<br />
Epilepsikirurgi tilstræber at lindre eller kurere epilepsi. Hvis epilepsien er en følge af en sygdom som i sig selv er alvorlig eller progredierende (fx en malign tumor eller AVM) og som kræver behandling, falder det udenfor definitionen på epilepsikirurgi. Ved et lavgradsgliom som man ud fra neuroonkologisk betragtning ville observere, men hvor man opererer for at lindre epilepsi, kan man opfatte det som epilepsikirurgi.<br />
<br />
Epilepsikirurgi kommer først og fremmest på tale ved ''medikamentel intraktabel epilepsi'', hvilket pr. definition er fortsatte epileptiske anfald trods behandling med to antiepileptiske præparater separat og i kombination. Hvis der er tale om en simpel operation med lille risiko, kan man dog tale for en tidlig operation frem for livslang behandling med medicin med bivirkninger.<br />
<br />
Epilepsikirurgi er reguleret af Sundhedsstyrelsen og er centraliseret på Rigshospitalet. Det kræver udredning i det tværfaglige epilepsikirurgiske team bestående af neurokirurger, neurologer og neuropædiatere med epileptologisk ekspertise, neurofysiologer, neuroradiologer (Hvidovre) og neuropsykologer fra RH og epilepsihospitalet Filadefia. Andre hospitaler deltager i udredningen.<br />
<br />
===Operationer===<br />
[[Fil:Epilepsi-operation-NeuroWiki.JPG|right]]<br />
<br />
Figuren viser en oversigt over anvendte og eksperimentelle behandlinger. Fokal epilepsi kan behandles med resektion, mens mere generaliseret epilepsi kan behandles med stimulation og disconnection. Ved '''resektion''' fjernes det område hvor epilepsien starter hvorved epilepsien kan kureres ved at fjerne et relativt lille område af hjernen som måske ikke har nogen brugbar funktion pga sygdom i vævet. Der kan være tale om fjernelse af en godartet svulst som irriterer det tilstødende hjernevæv. Ved en ''corticotomi'' fjernes et tilsyneladende normalt stykke hjernebark hvor epilepsien starter. Det kan være en udviklingsdefekt i hjernevævet ([[cortical dysplasi]]) som er så beskeden at den ikke viser sig på en MR scanning. Disse "MR-negative" tilfælde stiller specielle udfordringer. Se [[Intrakranielt EEG]]. <br />
<br />
Fjernelse af en sklerotisk (ardannet) hippocampus er den hyppigste resektive epilepsioperation. Se [[Hippocampectomi]]. Principielt kan hippocampussklerose også behandles ved '''destruktion''' af hippocampus ved fokal strålebehandling. ([[SRK]])<br />
<br />
Ved '''disconnection''' overskæres baner for at bremse spredningen af de epileptiske signaler. Ved [[callosotomi]] overskæres hjernebjælken delvist og ved [[funktionel hemisfærektomi]] afbrydes forbindelsen mellem den ene hjernehalvdels bark og resten af nervesystemet. Ved [[subpiale transektioner]] forsøger man at bremse dannelsen af det lokale epileptiske signal.<br />
<br />
Ved '''stimulation''' af nervus Vagus ([[Vagusstimulator - Patientinformation|Vagusstimulator]]) eller thalamus ([[DBS mod epilepsi]]) påvirkes hjernen biokemisk så tendensen til generaliserede anfald mindskes. Der eksperimenteres med systemer som kan registrere starten af et anfald og bryde det ved lokal elektrisk stimulation i hjernen - her betegnet ''feed-back system''.<br />
<br />
===Udredning inden epilepsikirurgi===<br />
Listen er opstillet i den rækkefølge undersøgelserne typisk udføres. I ''simple'' tilfælde kan man danne sig en konklusion ud fra semiologi, video-EEG og MR-scanning. Hvis flere undersøgelser er nødvendige er det udtryk for et vanskeligt tilfælde.<br />
<br />
====Semiologi====<br />
Herved forstås klinisk anfaldsbeskrivelse. Hvilke symptomer optræder under anfaldet og hvordan udvikler de sig? Lægen optager anamnese og udspørger hvad patienten føler under anfaldet (specielt det aller første (aura)) og hvad de pårørende har observeret. På langtids-video-EEG kan lægen observere et anfald og samtidig se EEG.<br />
<br />
====EEG====<br />
Elektroencefalografi. Man sætter en serie af elektroder i hovedbunden som efter kraftig forstærkning viser de elektriske strømme fra hjernen som når ud til overfladen.<br />
Der er som regel tale om et eeg uden anfald (Interictalt EEG). Man kan evt forsøge at provokere epileptiske forstyrrelser ved at patienten sove eller stimulere med blinkende lys.<br />
Hvis man ønsker at optage et anfald på eeg må man foretage langtids-video-EEG.<br />
<br />
====Langtids-video-EEG====<br />
Hvis man vil fange et epileptisk anfald på EEG indlægger man patienten i en Eilepsi Monitorerings Enhed (EMU) og foretager scalp-EEG mens patienten optages på video. Evt må medicinen afrappes for at få et anfald indenfor en rimelig tid. Man kan efterfølgende analysere hvad der sker med patienten og EEG og samtidig.<br />
<br />
====MR-scanning====<br />
Da epilepsi ofte udløses af morfologiske forandringer i hjernen er MR-scanning vigtig idet det er den undersøgelse der har størst specificitet og sensitivitet i forhold til andre undersøgelser. Ved resektiv epilepsikirurgi er det meget vigtigt at have en god kirurgisk plan, og helst en velafprøvet standard-operation. Hvis MR viser en læsion betyder det i praksis at man kan tegne en stiplet linie omkring det hjernevæv som skal fjernes. Denne plan giver næsten sig selv ved læsioner på MR selvom der kan være spørgsmål om hvor meget hjernevæv som skal fjernes rundt om processen. Det bliver betydeligt sværere hvis MR er normal. I første omgang må man ud fra semiologien og de elektroencefalografiske fund danne sig en teori om hvorfra epilepsien udspringer, og herefter nærstudere MR-scanningen, evt udføre MR med højere feltstyrke (3T)<br />
<br />
====PET-scanning====<br />
FDG-PET viser stofskiftet i hjernen. Er et område i hjernen påvirket af epilepsi kan der være nedsat stofskifte på scanningen. Der er tale om en scanning uden anfald.<br />
<br />
====SPECT-scanning==== [[Fil:SISCOM.png|right|4200px]]<br />
SPECT viser hjernens gennemblødning. Ved at injicere det radioaktive stof så hurtigt som muligt efter starten af et epileptisk anfald, vil stoffet aflejres hvor blodgennemstrømningen var størst på det tidspunkt og det bliver siddende noget tid, så området kan påvises på en SPECT-scanning som udføres timer efter anfaldet er ophørt. Da blodgennemstrømningen generet er høj i hjernen kan området tydeliggøres ved at subtrahere en ictal SPECT med en inter-ictal SPECT. (SISCOM = Subtraction Ictal SPECT co-registered to MRI).<br />
<br />
====MEG====<br />
Magnet encefalografi måler strømme dybt i hjernen ved at måle de magnetfelter som opstår uden på hovedet. Der er tale om et nyt avanceret apparat, hvis anvendelighed er ved at blive undersøgt. Som det eneste sted i Danmark findes det på Århus Universitetshospital.<br />
<br />
====Neuropsykologisk undersøgelse====<br />
Neuropsykolgisk undersøgelse kan måske afsløre om kognitive funktioner i hjernen er påvirkede hvilket kan give en ide om hvor epilepsien mest udspiller sig.<br />
Undersøgelsen er også vigtig for at kunne vurdere hvorledes en operation har påvirket hjernens funktioner og derfor foretages en undersøgelse et år efter operationen.<br />
<br />
===Intrakranielt EEG===<br />
Da de elektriske strømme optaget ved scalp-EEG har passeret gennem kranium og scalp er deres lokalisatoriske præsision ikke så høj som hvis elektroderne ligger på eller i hjernens grå substans. Der anvendes ''grids'' som er net af elektroder på en gummifilm som lægges på hjernens overflade i subduralrummet gennem en kraniotomi. Må fjernes ved en anden operaton. Findes op til 8x8 elektroder med 1cm mellemrum. ''Strips'' er gummibændler med én række af elektroder. Fordelen er at de kan indlægges i subduralrummet gennem et borehul og trækkes ud gennem huden uden af suturer klippes op. De dele af cortex som ikke præcenterer sig på hjernenes overflade, fx. dybe sulci, insula, mesialfladerne af hemisfærerne samt hippocampi, kan nås med dybde-elektroder. 1 mm stykke elektrode med kontakter hver 5. mm stikkes gennem hjernevævet med stereotaktisk teknik. Se [[Intrakranielt EEG - Patientinformation|Intrakranielt EEG]]<br />
<br />
==Epileptogene zoner==<br />
Man taler om zoner i hjerne alt efter hvilket diagnostisk værktøj som er anvendt for at afgrænse det. De kan være overlappende.<br />
<br />
''Ictal onset zone'' (IOZ) er det lille område i cortex hvor den fokale epilepsi starter og som ideelt set skal fjernes. I MR-negative tilfælde findes det med video-EEG med intrakranielle elektroder.<br />
<br />
''Symptomatogene zone '' er det område hvorfra der er symptomer ved et fokalt anfald. Hvis IOZ ligger i et stumt område er der altså først et klinisk anfald når epilepsien er spredt til den symptomatogene zone ved siden af. Denne zone vurderes ud fra semiologien.<br />
<br />
''Funktionel deficit zone'' er det område som mellem anfaldene er dysfungerende pga den primære lidelse eller de gentagende anfald. Den kan have diagnostisk betydning ved MR-negative og findes ved FDG-PET og neuropsykologi.<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 1. feb 2013, 14:51 (UTC)</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Epilepsikirurgi&diff=8048Epilepsikirurgi2024-01-18T12:03:00Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div>Under udarbejdelse<br />
<br />
=== Indledning ===<br />
Epilepsikirurgi tilstræber at lindre eller kurere epilepsi. Hvis epilepsien er en følge af en sygdom som i sig selv er alvorlig eller progredierende (fx en malign tumor eller AVM) og som kræver behandling, falder det udenfor definitionen på epilepsikirurgi. Ved et lavgradsgliom som man ud fra neuroonkologisk betragtning ville observere, men hvor man opererer for at lindre epilepsi, kan man opfatte det som epilepsikirurgi.<br />
<br />
Epilepsikirurgi kommer først og fremmest på tale ved ''medikamentel intraktabel epilepsi'', hvilket pr. definition er fortsatte epileptiske anfald trods behandling med to antiepileptiske præparater separat og i kombination. Hvis der er tale om en simpel operation med lille risiko, kan man dog tale for en tidlig operation frem for livslang behandling med medicin med bivirkninger.<br />
<br />
Epilepsikirurgi er reguleret af Sundhedsstyrelsen og er centraliseret på Rigshospitalet. Det kræver udredning i det tværfaglige epilepsikirurgiske team bestående af neurokirurger, neurologer og neuropædiatere med epileptologisk ekspertise, neurofysiologer, neuroradiologer (Hvidovre) og neuropsykologer fra RH og epilepsihospitalet Filadefia. Andre hospitaler deltager i udredningen.<br />
<br />
===Operationer===<br />
[[Fil:Epilepsi-operation-NeuroWiki.JPG|right]]<br />
<br />
Figuren viser en oversigt over anvendte og eksperimentelle behandlinger. Fokal epilepsi kan behandles med resektion, mens mere generaliseret epilepsi kan behandles med stimulation og disconnection. Ved '''resektion''' fjernes det område hvor epilepsien starter hvorved epilepsien kan kureres ved at fjerne et relativt lille område af hjernen som måske ikke har nogen brugbar funktion pga sygdom i vævet. Der kan være tale om fjernelse af en godartet svulst som irriterer det tilstødende hjernevæv. Ved en ''corticotomi'' fjernes et tilsyneladende normalt stykke hjernebark hvor epilepsien starter. Det kan være en udviklingsdefekt i hjernevævet ([[cortical dysplasi]]) som er så beskeden at den ikke viser sig på en MR scanning. Disse "MR-negative" tilfælde stiller specielle udfordringer. Se [[Intrakranielt EEG]]. <br />
<br />
Fjernelse af en sklerotisk (ardannet) hippocampus er den hyppigste resektive epilepsioperation. Se [[Hippocampectomi]]. Principielt kan hippocampussklerose også behandles ved '''destruktion''' af hippocampus ved fokal strålebehandling. ([[SRK]])<br />
<br />
Ved '''disconnection''' overskæres baner for at bremse spredningen af de epileptiske signaler. Ved [[callosotomi]] overskæres hjernebjælken delvist og ved [[funktionel hemisfærektomi]] afbrydes forbindelsen mellem den ene hjernehalvdels bark og resten af nervesystemet. Ved [[subpiale transektioner]] forsøger man at bremse dannelsen af det lokale epileptiske signal.<br />
<br />
Ved '''stimulation''' af nervus Vagus ([[Vagusstimulator - Patientinformation|Vagusstimulator]]) eller thalamus ([[DBS mod epilepsi]]) påvirkes hjernen biokemisk så tendensen til generaliserede anfald mindskes. Der eksperimenteres med systemer som kan registrere starten af et anfald og bryde det ved lokal elektrisk stimulation i hjernen - her betegnet ''feed-back system''.<br />
<br />
===Udredning inden epilepsikirurgi===<br />
Listen er opstillet i den rækkefølge undersøgelserne typisk udføres. I ''simple'' tilfælde kan man danne sig en konklusion ud fra semiologi, video-EEG og MR-scanning. Hvis flere undersøgelser er nødvendige er det udtryk for et vanskeligt tilfælde.<br />
<br />
====Semiologi====<br />
Herved forstås klinisk anfaldsbeskrivelse. Hvilke symptomer optræder under anfaldet og hvordan udvikler de sig? Lægen optager anamnese og udspørger hvad patienten føler under anfaldet (specielt det aller første (aura)) og hvad de pårørende har observeret. På langtids-video-EEG kan lægen observere et anfald og samtidig se EEG.<br />
<br />
====EEG====<br />
Elektroencefalografi. Man sætter en serie af elektroder i hovedbunden som efter kraftig forstærkning viser de elektriske strømme fra hjernen som når ud til overfladen.<br />
Der er som regel tale om et eeg uden anfald (Interictalt EEG). Man kan evt forsøge at provokere epileptiske forstyrrelser ved at patienten sove eller stimulere med blinkende lys.<br />
Hvis man ønsker at optage et anfald på eeg må man foretage langtids-video-EEG.<br />
<br />
====Langtids-video-EEG====<br />
Hvis man vil fange et epileptisk anfald på EEG indlægger man patienten i en Eilepsi Monitorerings Enhed (EMU) og foretager scalp-EEG mens patienten optages på video. Evt må medicinen afrappes for at få et anfald indenfor en rimelig tid. Man kan efterfølgende analysere hvad der sker med patienten og EEG og samtidig.<br />
<br />
====MR-scanning====<br />
Da epilepsi ofte udløses af morfologiske forandringer i hjernen er MR-scanning vigtig idet det er den undersøgelse der har størst specificitet og sensitivitet i forhold til andre undersøgelser. Ved resektiv epilepsikirurgi er det meget vigtigt at have en god kirurgisk plan, og helst en velafprøvet standard-operation. Hvis MR viser en læsion betyder det i praksis at man kan tegne en stiplet linie omkring det hjernevæv som skal fjernes. Denne plan giver næsten sig selv ved læsioner på MR selvom der kan være spørgsmål om hvor meget hjernevæv som skal fjernes rundt om processen. Det bliver betydeligt sværere hvis MR er normal. I første omgang må man ud fra semiologien og de elektroencefalografiske fund danne sig en teori om hvorfra epilepsien udspringer, og herefter nærstudere MR-scanningen, evt udføre MR med højere feltstyrke (3T)<br />
<br />
====PET-scanning====<br />
FDG-PET viser stofskiftet i hjernen. Er et område i hjernen påvirket af epilepsi kan der være nedsat stofskifte på scanningen. Der er tale om en scanning uden anfald.<br />
<br />
====SPECT-scanning====[[Fil:SISCOM.png|right|400px]]<br />
SPECT viser hjernens gennemblødning. Ved at injicere det radioaktive stof så hurtigt som muligt efter starten af et epileptisk anfald, vil stoffet aflejres hvor blodgennemstrømningen var størst på det tidspunkt og det bliver siddende noget tid, så området kan påvises på en SPECT-scanning som udføres timer efter anfaldet er ophørt. Da blodgennemstrømningen generet er høj i hjernen kan området tydeliggøres ved at subtrahere en ictal SPECT med en inter-ictal SPECT. (SISCOM = Subtraction Ictal SPECT co-registered to MRI).<br />
<br />
====MEG====<br />
Magnet encefalografi måler strømme dybt i hjernen ved at måle de magnetfelter som opstår uden på hovedet. Der er tale om et nyt avanceret apparat, hvis anvendelighed er ved at blive undersøgt. Som det eneste sted i Danmark findes det på Århus Universitetshospital.<br />
<br />
====Neuropsykologisk undersøgelse====<br />
Neuropsykolgisk undersøgelse kan måske afsløre om kognitive funktioner i hjernen er påvirkede hvilket kan give en ide om hvor epilepsien mest udspiller sig.<br />
Undersøgelsen er også vigtig for at kunne vurdere hvorledes en operation har påvirket hjernens funktioner og derfor foretages en undersøgelse et år efter operationen.<br />
<br />
===Intrakranielt EEG===<br />
Da de elektriske strømme optaget ved scalp-EEG har passeret gennem kranium og scalp er deres lokalisatoriske præsision ikke så høj som hvis elektroderne ligger på eller i hjernens grå substans. Der anvendes ''grids'' som er net af elektroder på en gummifilm som lægges på hjernens overflade i subduralrummet gennem en kraniotomi. Må fjernes ved en anden operaton. Findes op til 8x8 elektroder med 1cm mellemrum. ''Strips'' er gummibændler med én række af elektroder. Fordelen er at de kan indlægges i subduralrummet gennem et borehul og trækkes ud gennem huden uden af suturer klippes op. De dele af cortex som ikke præcenterer sig på hjernenes overflade, fx. dybe sulci, insula, mesialfladerne af hemisfærerne samt hippocampi, kan nås med dybde-elektroder. 1 mm stykke elektrode med kontakter hver 5. mm stikkes gennem hjernevævet med stereotaktisk teknik. Se [[Intrakranielt EEG - Patientinformation|Intrakranielt EEG]]<br />
<br />
==Epileptogene zoner==<br />
Man taler om zoner i hjerne alt efter hvilket diagnostisk værktøj som er anvendt for at afgrænse det. De kan være overlappende.<br />
<br />
''Ictal onset zone'' (IOZ) er det lille område i cortex hvor den fokale epilepsi starter og som ideelt set skal fjernes. I MR-negative tilfælde findes det med video-EEG med intrakranielle elektroder.<br />
<br />
''Symptomatogene zone '' er det område hvorfra der er symptomer ved et fokalt anfald. Hvis IOZ ligger i et stumt område er der altså først et klinisk anfald når epilepsien er spredt til den symptomatogene zone ved siden af. Denne zone vurderes ud fra semiologien.<br />
<br />
''Funktionel deficit zone'' er det område som mellem anfaldene er dysfungerende pga den primære lidelse eller de gentagende anfald. Den kan have diagnostisk betydning ved MR-negative og findes ved FDG-PET og neuropsykologi.<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 1. feb 2013, 14:51 (UTC)</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Fil:3Dbolt.png&diff=8047Fil:3Dbolt.png2024-01-18T12:01:15Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div></div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Fil:SISCOM.png&diff=8046Fil:SISCOM.png2024-01-18T12:00:26Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div></div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Fil:Movie_ax.gif&diff=8045Fil:Movie ax.gif2024-01-18T11:55:24Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div></div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8044LITT2024-01-18T11:45:33Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
=== LITT ===<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|right|400px]]<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|left|500px]]<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|600px]][[Fil:LITT-MR coronal post.png|400px]][[Fil:LITT-MR kateter og læsion.png]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8043LITT2024-01-18T11:44:25Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
=== LITT ===<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|right|400px]]<br />
[[Fil:LITT-Borehul UfL.png|left|400px]]<br />
[[Fil:LITT-MR scanner UfL.png|400px]][[Fil:LITT-coronal post.png|400px]][[Fil:LITT-kateter og læsion.png|400px]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Fil:LITT-MR_scanner_UfL.png&diff=8042Fil:LITT-MR scanner UfL.png2024-01-18T11:36:01Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div></div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Fil:LITT-MR_kateter_og_l%C3%A6sion.png&diff=8041Fil:LITT-MR kateter og læsion.png2024-01-18T11:35:35Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div></div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Fil:LITT-MR_coronal_post.png&diff=8040Fil:LITT-MR coronal post.png2024-01-18T11:35:19Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div></div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Fil:LITT-Borehul_UfL.png&diff=8039Fil:LITT-Borehul UfL.png2024-01-18T11:33:30Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div></div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8038LITT2024-01-18T11:31:46Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Vågen-LITT]] ==<br />
<br />
=== LITT ===<br />
[[Fil:LITT-3Delements.png|right|400px]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Fil:LITT-3Delements.png&diff=8037Fil:LITT-3Delements.png2024-01-17T13:41:24Z<p>Bo Jespersen: xx</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
xx</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8036LITT2024-01-17T13:39:20Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[LITT]] ==<br />
<br />
=== LITT ===<br />
[[Fil:IC elektroder2.jpg|right|400px]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8035LITT2024-01-17T13:05:42Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.<br />
<br />
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Patientinformation om intrakranielt EEG ved udredning for epilepsi]] ==<br />
<br />
Ved fokal epilepsi starter det epileptiske anfald i et mindre område af hjernebarken og hvis man kan lokalisere det og fjerne det kan epilepsien kureres. Hvis en MR-scanning viser en forandring som kan forklare epilepsien kan man gå direkte til kirurgisk resektion. Hvis MR-scanningen er normal kan man ikke afgrænse epilepsien præcist nok til at en operation kan designes. De andre undersøgelser er ikke præcise nok til at skære efter. Det gælder semiologi, skalp-EEG, PET, SPECT og MEG<br />
<br />
=== Skalp-EEG ===<br />
[[Fil:IC elektroder2.jpg|right|400px]]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8034LITT2023-12-13T20:06:23Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Stereotaktisk_biopsi_-_Patientinformation&diff=8033Stereotaktisk biopsi - Patientinformation2023-12-13T20:04:39Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div>Ved en stereotaktisk biopsi kan man tage vævsprøve fra svulster eller andre forandringer i hjernen. Hvis man ud fra scanningen vil anbefale operativ fjernelse af forandringen vil man opnå vævsprøven herved. Det er ikke noget problem at svulsten ligger dybt idet en tynd stump kanyle ikke laver megen skade når den går igennem hjernevævet. Nervefibrene bliver skubbet til side. Der er ikke nogen følesans i hjernen så indgrebet kan foretages i lokalbedøvelse. Når kanylen er inde i svulsten skæres et lille stykke væv af ved at suge det ned i en fordybning i kanylen. Herved er der en lille risiko for blødning. Ved ondartede svulster er risikoen 2-3% og ved godartede forandringer er risikoen under 1%. En blødning kan give alvorlige symptomer og evt kræve en operation. Ved større svulster kan man med meget høj sandsynlighed opnå en diagnose, mens der ved små svulster eller lette forandringer i hjernevævet er en risiko for at man ikke kan stille diagnosen.<br />
<br />
Teknikken består i at montere en ramme på hovedet som kan fungere som koordinatsystem og ses på en scanning så koordinaterne kan aflæses og rammen indstilles så et rør peger mod hovedet i den rigtige retning.<br />
<br />
Først skrues rammen på hoved. Der lægges lokalbedøvelse fire steder. Det gør ondt, specielt når væsken sprøjtes ind. Herefter skrues de spidse skruer ind så de presser sig ind i kraniet så rammen sidder fast.<br />
[[Fil:BRW-hoved.jpg|right]]<br />
Der udføres en CT-scanning på operationsstuen. Koordinaterne beregnes. Ekstraudstyr sættes på rammen og koordinaterne indstilles. Der lægges lokalbedøvelse og huden åbnes med et snit på 5mm. Der bores et hul i kraniet på 3mm. Kanylen føres ind og der tages et par prøver. Rammen kan nu afmonteres. Man bliver observeret et par timer og skal overnatte på hospitalet. Evt vil noget af prøven blive undersøgt hurtigt så man kan få et foreløbigt svar med det samme. Men den endelige undersøgelse af vævet foreligger først efter en uge. Der bliver sat et sting i huden og det skal fjernes efter 5-7 dage.<br />
<br />
[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-12258/stereotaktisk-proevetagening.pdf Neurokirurgisk kliniks infromationspjece]</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8032LITT2023-12-13T20:02:55Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som ved [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8031LITT2023-12-13T20:00:02Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Teknikken anvendes til behandling af epilepsi og svulster som er vanskelig tilgængelige for resektion.<br />
<br />
Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. (Samme teknik som vi tager [[Stereotaktisk biopsi]]) Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
<br />
<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
<br />
<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8030LITT2023-12-13T19:41:33Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontrolleret opvarmning af vævet så man opnår en vævsdestruktion (ablation). Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8029LITT2023-12-13T19:27:49Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div><br />
Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontroleret opvarmning af vævet. Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=LITT&diff=8028LITT2023-12-13T19:25:58Z<p>Bo Jespersen: Oprettede siden med "LITT Laser ablation Laser-ablation af hjernevæv har fundet anvendelse inden for epilepsikirurgi. Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at..."</p>
<hr />
<div>LITT Laser ablation <br />
Laser-ablation af hjernevæv har fundet anvendelse inden for epilepsikirurgi. Ved LITT (Laser Interstitiel Termisk Terapi) anvendes laserenergien til at skabe kontroleret opvarmning af vævet. Et vandkølet laserfiber indføres stereotaktisk i hjernevævet. Laserlyset stråler ud til siderne i det yderste stykke af fiberet og absorberes i hjernevævet omkring, hvilket resulterer i en stigning i temperatur. Temperaturen når 80-90 grader omkring fiberet og aftager gradvist udefter. Ved temperaturer over 70 grader sker der vævskoagulation, og proteiner denaturerer, hvilket medfører øjeblikkelig destruktion af vævet. Ved temperaturer mellem 44 og 70 grader afhænger ablationen af eksponeringstiden.<br />
Temperaturen måles i realtid i en MR-scanner, hvor et termografisk billede viser temperaturen i forhold til vævet og computeren hjælper med at estimere udbredelsen af den varige skade. En cylindrisk ablation med en diameter på op til 18 mm kan opnås, mens længden af ablationen er ubegrænset, da laserfiberet kan retraheres inden i kølekateteret. Dybden af måleområdet er af mindre betydning.<br />
LITT er således et effektivt alternativ til åben resektion ved mindre, eventuelt aflange epileptogene zoner i dybden. For eksempel kan en selektiv hippocampus-ablation opnås ved at indføre kateteret langs hippocampus.</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Patientinformation&diff=8027Patientinformation2023-12-13T19:05:10Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div>Denne side indeholder henvisninger til patientinformationer.<br />
De fokuserer på de oplysninger du som patient, må have for at til- eller fravælge behandlingen; hvilke forventinger du skal have til en operationen og hvad bivirkninger og ricisi der kan være. Desuden indeholder den praktiske oplysninger som du har brug for.<br />
<br />
<br />
== Generelt ==<br />
====[[Kraniotomi|Hjerneoperation - generelt]] ====<br />
====[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-13697/draen-til-aflastning-af-hul-i-den-haarde-hjernehinde.pdf Dræn til aflastning af hul i den hårde hjernehinde]====<br />
====[[LITT|Laser-ablation - LITT]] ====<br />
<br />
== Funktionel neurokirurgi ==<br />
==== [[Intrakranielt EEG - Patientinformation|Intrakranielt EEG]] ====<br />
====[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-12254/anlaeggelse-af-intrakranielle-elektroder-i-forbindelse-med-epilepsiudredning.pdf Anlæggelse af intrakranielle elektroder i forbindelse med epilepsi udredning]====<br />
==== [[Hippocampectomi - Patientinformation|Tindingelapsoperation mod epilepsi]] ====<br />
==== [[Vagusstimulator - Patientinformation|Vagusstimulator]] ====<br />
==== [[Deep Brain Stimulation mod Parkinsons sygdom - Patientinformation|Deep Brain Stimulation mod Parkinsons sygdom]] ====<br />
====[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-12256/skift-af-batteri-i-lokal-bedoevelse.pdf Skift af batteri i lokalbedøvelse]====<br />
====[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-13226/trigeminusneuralgi.pdf Trigeminus neuralgi]====<br />
<br />
<br />
== Hjernesvulst ==<br />
====[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-10314/operation-for-svulst-i-hjernen.pdf Operation for svulst i hjernen]====<br />
====[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-13242/acusticusneurinom.pdf Acusticusneurinom]====<br />
==== [[Stereotaktisk biopsi - Patientinformation|Stereotaktisk biopsi]] ====<br />
====[[Vågenoperation - Patientinformation|Vågenoperation to videoer fra lægens bord]]====<br />
<br />
==Hydrocephalus==<br />
====[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-12886/lumbal-perfusionsundersoegelse-maaling-af-trykket-i-hjernen.pdf Lumbal perfusionsundersøgelse (måling af trykket i hjernen)]====<br />
<br />
<br />
<br />
==Perifer nervekirurgi==<br />
==== [https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-11713/karpaltunnelsyndrom-forundersoegelse-og-evt-operation.pdf Karpaltunnelsyndrom - forundersøgelse og evt. operation]====<br />
====[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-13180/sympatektomi.pdf Sympatectomi]====</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Deep_Brain_Stimulation&diff=8019Deep Brain Stimulation2019-07-11T08:21:10Z<p>Bo Jespersen: /* Microrecording */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ptinfo2.png|right|link=Deep Brain Stimulation mod Parkinsons sygdom - Patientinformation]]<br />
<br />
Deep Brain Stimulation (DBS) er elektrisk stimulation dybt i hjernen som kan lindre symptomer ved visse hjernesygdomme. Aktuelt foretages i Danmark DBS mod de tre bevægforstyrrelser: Parkinsons sygdom, Dystoni og Essentiel tremor. I udlandet eksperimenteres med DBS mod epilepsi, svær OCD og svær depression<br />
<br />
Ved Parkinsons sygdom er en samling nerveceller i den subthalamiske kerne overaktiv (''Subtalamic nucleus'' = STN). Ved at stimulerer denne kerne elektrisk, med 3 Volt af høj frekvens (130 Hz) kan man hæmme denne overaktivitet. <br />
Der er ikke tale om helbredelse af sygdommen, og sygdommen vil skride fremad, dog vil symptomerne være på et svagere niveau end uden behandlingen. Der vil ikke kunne opnås et bedre resultat end den bedste funktion af medicinen, til gengæld er effekten konstant. Det er altså en ide, at få behandlingen når sygdommen er så fremskredent, at virkningen af medicinen svinger (on/off – fænomen).<br />
Med DBS skal man sandsynligvis fortsat have medicin, men i mindre mængde. <br />
<br />
Ved ''dystoni'' stimuleres i STN eller GPi (Globus Pallidus interna) og ved ''essentiel tremor'' stimuleres i Zona Incerta eller Vim<br />
<br />
----<br />
<br />
== Operation ==<br />
Ved stereotaktisk teknik placeres et koordinatsystem i hovedet ved at skrue en ramme fast på kraniet. På en MR-scanning med tætte snit kan man planlægge et målpunkt og en stikkanal gennem hjernen Ved at indstille en rammen med koordinaterne pege et rør mod målpunktet i en kendt dybde. (Se også [[Stereotaktisk biopsi]]) Man kan foretage MR-scanningen med ramme, eller man kan foretage en CT-scanning med ramme og fusionere med en MR-scanning uden ramme. På Rigshospitalet arbejder vi med sidstnævnte teknik og vi foretager MR-scanningen i generel anæstesi ved en forudgående indlæggelse.<br />
<br />
[[Fil:Parkinson-ramme.JPG]][[Fil:CT-ramme.jpg]]<br />
<br />
<br />
----<br />
<br />
<br />
=== Billedplanlægning ===<br />
[[Fil:STN-iPlan.jpg|right]]<br />
CT scanning med ramme og en MR-scanning uden ramme importeres i planlægningsprogrammet<br />
[[Fil:STN-Schaltenb-MR.jpg]]<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Operationsindledning ===<br />
[[Fil:Rammeopstilling.jpg|right]]<br />
På operationslejet sættes patienten halvt op og hovedrammen spændes fast. Fordelen med den siddende stilling er at den vågne patient let kan kommunikere med neurolgen. Afdækningen adskiller kirurg-enden og neurolog-enden<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Microrecording ===<br />
For at konfirmere at stikkanalen går igennem STN-kernen udføres mikrorecording. En elektrode på 1 mm har en fin elektrode i spidsen (Se fig) som kan opfange aktionspotentialer fra enkelte nerveceller og det viser sig som spikes på kurven med tilfældig interval og amplitude. De mange neuroner som ligger længere borte viser sig ved en kraftigere baseline. Vævet rundt om STN-kernen en nervebaner og er relativt stille, og derned er den 4 mm store kerne let at genkende. Substansia nigra under STN kernen er mindre karakteristisk men kan have en mere jævn frekvens. Neuronerne i GPe g GPi har udladninger i tog med pauser imellem, men disse signaler er ikke så pålidelige at der tages konsekvens af registreringen. I nogle DBS-centre foretager man microrecording med indføring af fem elektroder symmetrisk med 2 mm mellemrum (Se de fem huller på indføringsapparatet). Herved kortlægger man STN-kernen ud fra signalerne: Den elektrode som går tættest på kernens centrum har det karakteristiske signal over den længste afstand. På Rigshospitalet foretager vi kun microrecording med én elektrode af to grunde: Med de fire ekstra elektroder kommer der mere læsion af hjernevævet på vej ind til kernen, og præcisionen af den MR-baserede stereotaktiske lokalisation af kernen er bedre end opløseligheden i microrecording på 2 mm. Hvis vi ikke har et godt signal ved microrecording med en kanal har vi dog en vanskelig beslutning om hvilken retning vi skal gå.<br />
<br />
[[Fil:Mikroelektrode-lav.jpg]][[Fil:MER.jpg]]<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Peroperativ klinisk test ===<br />
Når STN-kernen er lokaliseret kan man få et indtryk af den kliniske virkning ved at stimulere elektrisk på den brede del af elektroden. Neurologen vurderer tremor, rigiditet og kinesi før og nogle minutter efter strømmen er tændt. Der kan allerede være nogen effekt inden strømmen tændes idet elektrodens læsion af STN-kernen også har virkning. Ved essentiel tremor er patienten også vågen, mens patienten er bedøvet under hele operationen ved dystoni. Dette skyldes at de dystone bevægelser kan gøre fastspændingen vanskelig og virkningen mod dystoni er forsinket.<br />
Til slut stimuleres med høj styrke for at teste bivirkninger, specielt dobbelsyn.<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Den permanente elektrode ===<br />
Den permanente elektrode er lidt tykkere end microelektroden (1,3 mm) og et inder-rør fjernes. Der sættes dybdestop på elektroden svarende til at de fire elektroder centreres omkring midten af STN-kernen. Når den er indfrt i hjernen kan man også chekke den kliniske effekt ved stimulation på denne elektrode. Idet elektroden frigøres fra den stereotaktiske ramme og fastgøres på kraniet anvendes røntgen for at kontrollere at den ikke forskyder sig ved processen. ledningen fastgøres til kraniet med en lille titanium-skinne. Herefter foretages indgrebet på den anden side. Ledningerne samles på den ene side rulles sammen under huden.mRammen skrues af hovedet og første del af operationen er overstået.<br />
<br />
[[Fil:RRøntgenopstilling-lav.jpg]]<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Forlængerledning og stimulator ===<br />
Patienten bedøves nu, idet det er smertefuldt at presse et rør gennem underhuden hvorigennem forlængerledningen føres. På kraniet forbindes de med hjerneelektroderne med to 4-polsstik og på brystkassen sættes ledningerne i stimulatoren. Overskydende ledning rulles sammen og lægges bag stimulatoren.<br />
<br />
<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 3. feb 2013, 15:07 (UTC)</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Deep_Brain_Stimulation&diff=8018Deep Brain Stimulation2019-07-11T08:19:24Z<p>Bo Jespersen: /* Microrecording */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ptinfo2.png|right|link=Deep Brain Stimulation mod Parkinsons sygdom - Patientinformation]]<br />
<br />
Deep Brain Stimulation (DBS) er elektrisk stimulation dybt i hjernen som kan lindre symptomer ved visse hjernesygdomme. Aktuelt foretages i Danmark DBS mod de tre bevægforstyrrelser: Parkinsons sygdom, Dystoni og Essentiel tremor. I udlandet eksperimenteres med DBS mod epilepsi, svær OCD og svær depression<br />
<br />
Ved Parkinsons sygdom er en samling nerveceller i den subthalamiske kerne overaktiv (''Subtalamic nucleus'' = STN). Ved at stimulerer denne kerne elektrisk, med 3 Volt af høj frekvens (130 Hz) kan man hæmme denne overaktivitet. <br />
Der er ikke tale om helbredelse af sygdommen, og sygdommen vil skride fremad, dog vil symptomerne være på et svagere niveau end uden behandlingen. Der vil ikke kunne opnås et bedre resultat end den bedste funktion af medicinen, til gengæld er effekten konstant. Det er altså en ide, at få behandlingen når sygdommen er så fremskredent, at virkningen af medicinen svinger (on/off – fænomen).<br />
Med DBS skal man sandsynligvis fortsat have medicin, men i mindre mængde. <br />
<br />
Ved ''dystoni'' stimuleres i STN eller GPi (Globus Pallidus interna) og ved ''essentiel tremor'' stimuleres i Zona Incerta eller Vim<br />
<br />
----<br />
<br />
== Operation ==<br />
Ved stereotaktisk teknik placeres et koordinatsystem i hovedet ved at skrue en ramme fast på kraniet. På en MR-scanning med tætte snit kan man planlægge et målpunkt og en stikkanal gennem hjernen Ved at indstille en rammen med koordinaterne pege et rør mod målpunktet i en kendt dybde. (Se også [[Stereotaktisk biopsi]]) Man kan foretage MR-scanningen med ramme, eller man kan foretage en CT-scanning med ramme og fusionere med en MR-scanning uden ramme. På Rigshospitalet arbejder vi med sidstnævnte teknik og vi foretager MR-scanningen i generel anæstesi ved en forudgående indlæggelse.<br />
<br />
[[Fil:Parkinson-ramme.JPG]][[Fil:CT-ramme.jpg]]<br />
<br />
<br />
----<br />
<br />
<br />
=== Billedplanlægning ===<br />
[[Fil:STN-iPlan.jpg|right]]<br />
CT scanning med ramme og en MR-scanning uden ramme importeres i planlægningsprogrammet<br />
[[Fil:STN-Schaltenb-MR.jpg]]<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Operationsindledning ===<br />
[[Fil:Rammeopstilling.jpg|right]]<br />
På operationslejet sættes patienten halvt op og hovedrammen spændes fast. Fordelen med den siddende stilling er at den vågne patient let kan kommunikere med neurolgen. Afdækningen adskiller kirurg-enden og neurolog-enden<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Microrecording ===<br />
For at konfirmere at stikkanalen går igennem STN-kernen udføres mikrorecording. En elektrode på 1 mm har en fin elektrode i spidsen (Se fig) som kan opfange aktionspotentialer fra enkelte nerveceller og det viser sig som spikes på kurven med tilfældig interval og amplitude. De mange neuroner som ligger længere borte viser sig ved en kraftigere baseline. Vævet rundt om STN-kernen en nervebaner og er relativt stille, og derned er den 4 mm store kerne let at genkende. Substansia nigra under STN kernen er mindre karakteristisk men kan have en mere jævn frekvens. Neuronerne i GPe g GPi har udladninger i tog med pauser imellem, men disse signaler er ikke så pålidelige at der tages konsekvens af registreringen. I nogle DBS-centre foretager man microrecording med indføring af fem elektroder symmetrisk med 2 mm mellemrum (Se de fem huller på indføringsapparatet). Herved kortlægger man STN-kernen ud fra signalerne: Den elektrode som går tættest på kernens centrum har det karakteristiske signal over den længste afstand. På Rigshospitalet foretager vi kun microrecording med én elektrode af to grunde: Med de fire ekstra elektroder kommer der mere læsion af hjernevævet på vej ind til kernen, og præcisionen af den MR-baserede stereotaktiske lokalisation af kernen er bedre end opløseligheden i microrecording på 2 mm. Hvis vi ikke har et godt signal ved microrecording med en kanal har vi dog en vanskelig beslutning om hvilken retning vi skal gå<br />
[[Fil:Mikroelektrode-lav.jpg]][[Fil:MER.jpg]]<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Peroperativ klinisk test ===<br />
Når STN-kernen er lokaliseret kan man få et indtryk af den kliniske virkning ved at stimulere elektrisk på den brede del af elektroden. Neurologen vurderer tremor, rigiditet og kinesi før og nogle minutter efter strømmen er tændt. Der kan allerede være nogen effekt inden strømmen tændes idet elektrodens læsion af STN-kernen også har virkning. Ved essentiel tremor er patienten også vågen, mens patienten er bedøvet under hele operationen ved dystoni. Dette skyldes at de dystone bevægelser kan gøre fastspændingen vanskelig og virkningen mod dystoni er forsinket.<br />
Til slut stimuleres med høj styrke for at teste bivirkninger, specielt dobbelsyn.<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Den permanente elektrode ===<br />
Den permanente elektrode er lidt tykkere end microelektroden (1,3 mm) og et inder-rør fjernes. Der sættes dybdestop på elektroden svarende til at de fire elektroder centreres omkring midten af STN-kernen. Når den er indfrt i hjernen kan man også chekke den kliniske effekt ved stimulation på denne elektrode. Idet elektroden frigøres fra den stereotaktiske ramme og fastgøres på kraniet anvendes røntgen for at kontrollere at den ikke forskyder sig ved processen. ledningen fastgøres til kraniet med en lille titanium-skinne. Herefter foretages indgrebet på den anden side. Ledningerne samles på den ene side rulles sammen under huden.mRammen skrues af hovedet og første del af operationen er overstået.<br />
<br />
[[Fil:RRøntgenopstilling-lav.jpg]]<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Forlængerledning og stimulator ===<br />
Patienten bedøves nu, idet det er smertefuldt at presse et rør gennem underhuden hvorigennem forlængerledningen føres. På kraniet forbindes de med hjerneelektroderne med to 4-polsstik og på brystkassen sættes ledningerne i stimulatoren. Overskydende ledning rulles sammen og lægges bag stimulatoren.<br />
<br />
<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 3. feb 2013, 15:07 (UTC)</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Deep_Brain_Stimulation&diff=8017Deep Brain Stimulation2019-07-11T08:18:35Z<p>Bo Jespersen: /* Den permanente elektrode */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ptinfo2.png|right|link=Deep Brain Stimulation mod Parkinsons sygdom - Patientinformation]]<br />
<br />
Deep Brain Stimulation (DBS) er elektrisk stimulation dybt i hjernen som kan lindre symptomer ved visse hjernesygdomme. Aktuelt foretages i Danmark DBS mod de tre bevægforstyrrelser: Parkinsons sygdom, Dystoni og Essentiel tremor. I udlandet eksperimenteres med DBS mod epilepsi, svær OCD og svær depression<br />
<br />
Ved Parkinsons sygdom er en samling nerveceller i den subthalamiske kerne overaktiv (''Subtalamic nucleus'' = STN). Ved at stimulerer denne kerne elektrisk, med 3 Volt af høj frekvens (130 Hz) kan man hæmme denne overaktivitet. <br />
Der er ikke tale om helbredelse af sygdommen, og sygdommen vil skride fremad, dog vil symptomerne være på et svagere niveau end uden behandlingen. Der vil ikke kunne opnås et bedre resultat end den bedste funktion af medicinen, til gengæld er effekten konstant. Det er altså en ide, at få behandlingen når sygdommen er så fremskredent, at virkningen af medicinen svinger (on/off – fænomen).<br />
Med DBS skal man sandsynligvis fortsat have medicin, men i mindre mængde. <br />
<br />
Ved ''dystoni'' stimuleres i STN eller GPi (Globus Pallidus interna) og ved ''essentiel tremor'' stimuleres i Zona Incerta eller Vim<br />
<br />
----<br />
<br />
== Operation ==<br />
Ved stereotaktisk teknik placeres et koordinatsystem i hovedet ved at skrue en ramme fast på kraniet. På en MR-scanning med tætte snit kan man planlægge et målpunkt og en stikkanal gennem hjernen Ved at indstille en rammen med koordinaterne pege et rør mod målpunktet i en kendt dybde. (Se også [[Stereotaktisk biopsi]]) Man kan foretage MR-scanningen med ramme, eller man kan foretage en CT-scanning med ramme og fusionere med en MR-scanning uden ramme. På Rigshospitalet arbejder vi med sidstnævnte teknik og vi foretager MR-scanningen i generel anæstesi ved en forudgående indlæggelse.<br />
<br />
[[Fil:Parkinson-ramme.JPG]][[Fil:CT-ramme.jpg]]<br />
<br />
<br />
----<br />
<br />
<br />
=== Billedplanlægning ===<br />
[[Fil:STN-iPlan.jpg|right]]<br />
CT scanning med ramme og en MR-scanning uden ramme importeres i planlægningsprogrammet<br />
[[Fil:STN-Schaltenb-MR.jpg]]<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Operationsindledning ===<br />
[[Fil:Rammeopstilling.jpg|right]]<br />
På operationslejet sættes patienten halvt op og hovedrammen spændes fast. Fordelen med den siddende stilling er at den vågne patient let kan kommunikere med neurolgen. Afdækningen adskiller kirurg-enden og neurolog-enden<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Microrecording ===<br />
[[Fil:Mikroelektrode-lav.jpg|right]][[Fil:MER.jpg|right]]<br />
For at konfirmere at stikkanalen går igennem STN-kernen udføres mikrorecording. En elektrode på 1 mm har en fin elektrode i spidsen (Se fig) som kan opfange aktionspotentialer fra enkelte nerveceller og det viser sig som spikes på kurven med tilfældig interval og amplitude. De mange neuroner som ligger længere borte viser sig ved en kraftigere baseline. Vævet rundt om STN-kernen en nervebaner og er relativt stille, og derned er den 4 mm store kerne let at genkende. Substansia nigra under STN kernen er mindre karakteristisk men kan have en mere jævn frekvens. Neuronerne i GPe g GPi har udladninger i tog med pauser imellem, men disse signaler er ikke så pålidelige at der tages konsekvens af registreringen. I nogle DBS-centre foretager man microrecording med indføring af fem elektroder symmetrisk med 2 mm mellemrum (Se de fem huller på indføringsapparatet). Herved kortlægger man STN-kernen ud fra signalerne: Den elektrode som går tættest på kernens centrum har det karakteristiske signal over den længste afstand. På Rigshospitalet foretager vi kun microrecording med én elektrode af to grunde: Med de fire ekstra elektroder kommer der mere læsion af hjernevævet på vej ind til kernen, og præcisionen af den MR-baserede stereotaktiske lokalisation af kernen er bedre end opløseligheden i microrecording på 2 mm. Hvis vi ikke har et godt signal ved microrecording med en kanal har vi dog en vanskelig beslutning om hvilken retning vi skal gå<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Peroperativ klinisk test ===<br />
Når STN-kernen er lokaliseret kan man få et indtryk af den kliniske virkning ved at stimulere elektrisk på den brede del af elektroden. Neurologen vurderer tremor, rigiditet og kinesi før og nogle minutter efter strømmen er tændt. Der kan allerede være nogen effekt inden strømmen tændes idet elektrodens læsion af STN-kernen også har virkning. Ved essentiel tremor er patienten også vågen, mens patienten er bedøvet under hele operationen ved dystoni. Dette skyldes at de dystone bevægelser kan gøre fastspændingen vanskelig og virkningen mod dystoni er forsinket.<br />
Til slut stimuleres med høj styrke for at teste bivirkninger, specielt dobbelsyn.<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Den permanente elektrode ===<br />
Den permanente elektrode er lidt tykkere end microelektroden (1,3 mm) og et inder-rør fjernes. Der sættes dybdestop på elektroden svarende til at de fire elektroder centreres omkring midten af STN-kernen. Når den er indfrt i hjernen kan man også chekke den kliniske effekt ved stimulation på denne elektrode. Idet elektroden frigøres fra den stereotaktiske ramme og fastgøres på kraniet anvendes røntgen for at kontrollere at den ikke forskyder sig ved processen. ledningen fastgøres til kraniet med en lille titanium-skinne. Herefter foretages indgrebet på den anden side. Ledningerne samles på den ene side rulles sammen under huden.mRammen skrues af hovedet og første del af operationen er overstået.<br />
<br />
[[Fil:RRøntgenopstilling-lav.jpg]]<br />
<br />
----<br />
<br />
=== Forlængerledning og stimulator ===<br />
Patienten bedøves nu, idet det er smertefuldt at presse et rør gennem underhuden hvorigennem forlængerledningen føres. På kraniet forbindes de med hjerneelektroderne med to 4-polsstik og på brystkassen sættes ledningerne i stimulatoren. Overskydende ledning rulles sammen og lægges bag stimulatoren.<br />
<br />
<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 3. feb 2013, 15:07 (UTC)</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Haloveste_og_kraniestr%C3%A6k&diff=8016Haloveste og kraniestræk2019-07-11T07:52:52Z<p>Bo Jespersen: /* Halovest */</p>
<hr />
<div>Kraniestræk anvendes til at stabilisere cervikale columnafrakturer i den akutte fase og eventuelt at bedre stillingen, hvis der er betydende fejlstilling. <br />
<br />
Halo-vesten anvendes først og fremmest til stabilisering af frakturer, der ikke egner sig til operativ stabilisering, f.eks ringfraktur af C1 og multiple corpusfrakturer samt til stabilisering, mens en spondylit behandles med antibiotika.Den kan også anvendes til ekstern stabilisering, mens en intern stabilisering heler, f.eks median korporektomi over flere højder med cristaspange. <br />
<br />
== Halovest ==<br />
[[Fil:halovest3.jpg]]<br />
<br />
Før anlæggelse <br />
<br />
Alt til halo-veste, kraniestræk og halskraver findes på afsnit 3094 i undersøgelsesrummet, "halo-rummet". <br />
<br />
Når det er besluttet, at en patient skal have anlagt halo-vest, skal dette effektueres hurtigst muligt. Har man ikke muligheden umiddelbart, skal patienten skrives på næste dags operationsprogram, så der kan afsættes tid og mandskab. <br />
<br />
Patienten orienteres af afdelingens personale, evt. vises billeder af en patient med vest på; sådanne findes i mappen i halo-rummet. Man aftaler med personalet, hvornår applikationen skal finde sted, således at patienten kan få evt. præmedicin. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at give 10 mg morfin ½ time før, og hos enkelte patienter kan stesolid være på sin plads. <br />
<br />
Man måler patientens hovedomfang ca. 1 cm over supercilierne og øvre ørekant og finder ud af, hvilken størrelse halo-ring patienten skal have ( Small: 49 – 56 cm, Large: 58 – 66 cm), må ler thoraxomfang ud for processus xiphoideus og finder veststørrelse (Small: 82 – 98 cm, Large: 92 – 108 cm) og kontrollerer, om vi har en vest af den ønskede størrelse på lager. <br />
<br />
Der findes på afdelingen en instruktionsvideo, der demonstrerer alle trin i påsætning af halo og vest.<br />
<br />
== Anlæggelsen ==<br />
Efter anlæggelse af lokalanæstesi placeres haloen så vidt muligt, så underkanten af haloen er 1 cm over øjenbrynene og ørernes overkant. Man kan anvende de dertil medfølgende positioneringsskruer, og/eller en hjælper kan støtte haloen, mens den fikseres. Kranieskruerne skrues først i med fingrene, hvorefter de strammes op til et moment på 90 cN (=8in/lbs) med momentskruetræ kkeren. Vesten tilpasses og sættes på patienten, hvorefter haloen fikseres i ophænget. <br />
<br />
== Efter anlæggelsen ==<br />
Man udfylder " halo-registreringsskema", hvor alle rubrikker skal udfyldes. Her registreres patientdata, hvilken vest der bruges, hvornår den er lagt, hvor længe den skal bæres, og dermed hvornår vesten er disponibel igen. Der skal altså allerede på dette tidspunkt være taget stilling til, hvor længe vesten skal bæ res, evt. som konferencebeslutning. <br />
<br />
Alt dette for at kunne holde styr på, hvad vi til enhver tid har til rådighed. Skemaet sættes ind i mappen i skabet i halo – rummet. Operationsregistreringsskemaet skal udfyldes med operationskoden NAJ 20. Skemaet skal derefter som sædvanligt til sekretærerne., d.v.s. lægges i journalen. Operationen indfø res i operationsprotokollen på operationsgangen . Endelig udfyldes røntgenhenvisning til kontrol af stilling efter anlæggelse af halo-vest. <br />
<br />
Patienten skal forblive liggende, indtil kranieskruerne er spændt efter første gang dagen efter og må herefter mobiliseres. Ved efterspænding spændes første gang efter til 8 in/lbs svarende til 90 cN, herefter til 2-3 in/lbs svarende til 23-34 cN. Kranieskruerne efterspændes dagligt de første 4-5 dage, idet skalpen gradvist nekrotiserer under skruerne, så de først efter nogle dage står fast på knoglen. Herefter kan patienten sendes hjem. <br />
<br />
Ved udskrivelsen udfyldes røntgenhenvisninger til 14 dages kontrol og afsluttende kontrol, så disse undersøgelser kan bestilles i god tid. <br />
<br />
== Ambulant forløb ==<br />
Patienterne skal møde en gang ugentligt via ambulatoriet på afsnit 3094 til vask og efterspænding. Plejepersonalet sørger for, at patienten bliver vasket og får skiftet skind i vesten. Herefter tilkaldes den afdelings-/1.reservelæge, der har ambulatoriet den dag, som sikrer, at kranieskruerne ikke er løse, spænder op til 3 in/lbs ?= 34 cN og kontrollerer, at skruerne i ophænget er strammet til. Er en af kranieskruerne løs, og kan den ikke spændes op til det ø nskede moment, skal den erstattes af en ny med en anden placering i haloen, og patienten må i nogle dage komme til daglig efterspænding, til skruen står fast. <br />
<br />
Der tages kontrolrøntgen ved den første ambulante kontrol, som jo vil være ca. 14 dage efter anlæggelsen af vesten, for at sikre at stillingen er tilfredsstillende. Yderligere røntgenkontrol er kun nødvendigt, hvis der er mistanke om, at stillingen er ændret, eller hvis patienten er snublet eller stødt mod noget. Ellers tages først røntgenbillede umiddelbart i tilslutning til afmontering af vesten. <br />
<br />
== Afmontering ==<br />
Denne foregår også på afsnit 3094 i halo-rummet. Vesten afmonteres, herefter haloen og patienten udstyres med en passende halskrave, som han/hun sædvanligvis skal bruge 2-4 uger. <br />
<br />
Der bestilles kontrolrøntgen til udførelse samme dag - henvisning udfyldes. <br />
<br />
Personalet på 3094 vil herefter sørge for, at vestens forskellige dele bliver rengjort på passende vis og samlet på det rigtige sted . Skulle man komme i den situation, at vi ikke har en vest af passende størrelse på lager, må man kontakte undertegnede eller MJ med henblik på, om vi kan skaffe en. <br />
<br />
== Kraniestræk ==<br />
[[Fil:Gardner.jpg]]<br />
<br />
Afdelingen har 3 Gardner-stræk. Det ene er af kulfiber og er MR-kompatibelt, men kan kun bruges på patienter med stort hovedomfang. <br />
<br />
Alt til kraniestræk findes i halo-rummet på 3094 - trisser, snor og lodder. Der spares megen tid og mange skridt ved at anlægge stræ kket hér. I mappen i halo-rummet findes vejledning i anlæggelse af kraniestræk, hvor man kan se placeringen på hovedet. Det er lige så vigtigt som med halo-vestene at holde styr på hvor tingene er, hvorfor man også ved brug af disse skal registrere, når man tager tingene på 3094. Udfyld skema som afleveres til personalet! <br />
<br />
Kraniestræk kodes også som NAJ 20, ekstern fiksation af fraktur i columna cervicalis. Udfyld operationsregistrering. Når et kraniestræ ;k fjernes, på afdelingerne eller på operationsgangen, sø rges for at alle delene returneres til 3094. Tilbageleveringen vil så blive registeret og selve strækket rengjort og steriliseret.<br />
<br />
== Forfatter ==<br />
Afdelingslæge Lars Westergaard, revideret: 13-02-2008<br />
Viola har indsat billede af halovest og billede af Gardner stræk 12.1.2010</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Intrakranielt_EEG_-_Patientinformation&diff=8015Intrakranielt EEG - Patientinformation2019-07-07T18:10:02Z<p>Bo Jespersen: /* Chancer for succes */</p>
<hr />
<div>Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Patientinformation om intrakranielt EEG ved udredning for epilepsi]] ==<br />
<br />
Ved fokal epilepsi starter det epileptiske anfald i et mindre område af hjernebarken og hvis man kan lokalisere det og fjerne det kan epilepsien kureres. Hvis en MR-scanning viser en forandring som kan forklare epilepsien kan man gå direkte til kirurgisk resektion. Hvis MR-scanningen er normal kan man ikke afgrænse epilepsien præcist nok til at en operation kan designes. De andre undersøgelser er ikke præcise nok til at skære efter. Det gælder semiologi, skalp-EEG, PET, SPECT og MEG<br />
<br />
=== Skalp-EEG ===<br />
[[Fil:IC elektroder2.jpg|right|400px]]<br />
<br />
Skalp-EEG måler elektriske strømme i hjernen ved at måle de strømme som når ud til overfladen til elektroder i hårbunden. Dette er naturligvis lidt usikkert da strømmen skal gå igennem hjernevæsken omkring hjernen, igennem hjernehinden, kranieknoglen og skalpen. Ved at lægge elektroderne ind i kraniet enten ovenpå hjernen eller inde i hjernen kommer elektroderne tættere på det epileptiske fokus vi leder efter.<br />
<br />
=== Grid ===<br />
Et grid (engelse=gitter) er en gummifilm med elektroder placeret i et net med 1 centimeters mellemrum. Dette giver en systematisk undersøgelse af hjernebarken som vender ud mod overfladen, men det registrerer ikke hvad der sker i de dybe foldninger. Griddet lægges ind ved en operation hvor der gøres en større åbning i kraniet og det fjernes også ved en operation. Derfor skal man helst have en beslutning om resektion inden det er fjernes. Der er en tendens til at danne sig en blodansamling oven på griddet og dette kan give hovedpine og kan eventuelt afbryde undersøgelsen i utide.<br />
<br />
=== Strips ===<br />
En strip er et gummibånd med seks elektrode-kontakter i række som lægges på hjernens overflade. De kan føres ind gennem et borehul i kraniet på 12 mm diameter og det kan gøres i lokalbedøvelse. De kan fjernes ved at trække dem ud gennem hullet. Ved at føre dem ind i stjerneformation ud fra borehullet kan man undersøge et større område.<br />
<br />
=== Dybdeelektroder ===<br />
Elektroderne er sonder med en millimeter tykkelse og kontakter for hver 5 mm. De føres ind gennem et borehul i kraniet på 3 mm. Retning og målpunkt er nøje planlagt på en 3D MR-scanning. Teknikken hedder stereotaxi. En ramme monteres på hovedet ved at fire skruer skrues ind i hovedbunden og presser sig ind i kraniet så den sidder fast. Forinden er huden lokalbedøvelse. En CT-skanning udføres og her kan rammen ses så man får et koordinatsystem i hovedet at arbejde efter. CT-skanningen kan lægges sammen med den MR-scanning som er foretaget tidligere. Således kan man planlægge elektrodernes placering på MR hvor man kan se hjernens struktur og blodkarrene. For hver elektrode leverer computerprogrammet seks koordinator; tre for målpunktet og to vinkler som definerer retningen. En ekstra ramme sættes ovenpå hovede-rammen (Se fig). <br />
<br />
[[Fil:Srk06.JPG|right|400px]]<br />
Her kan de seks koordinater indstilles så et rør peger ind mod hovedet i den rigtige retning. Huden lokalbedøves. Der gøres en 5 mm åbningen i huden og der bores et hul på 3 mm. Elektroden på 1 mm som har en stump spids føres ind igennem hjernen. Der er ikke nogen følesans i hjernen og det mærkes ikke. Hjernevæv har en konsistens som fast budding, og nervevævet skubbes til side når elektroden passer og der kommer kun ubetydelige skade med mindre et blodkar beskadiges. Der lægges 10 til 15 elektroder. Elektroderne sys fast til huden og rammen tages af hovedet.<br />
<br />
==== Risiko og gener ====<br />
Der er 1 % risiko for en alvorlig hjerneblødning og noget større risiko for mindre blødninger som ikke giver symptomer.<br />
Der er gener forbundet med at få påsat rammen og lagt elektroderne. Det er smertefuldt at få lagt lokalbedøvelse og alligevel kan der være nogen smerte og trykkende fornemmelse når rammen skrues på, men efter 5 minutter har man vænnet sig til at have den på. Det er stressende at blive boret i kraniet, men det er mest den første elektrode. En narkosesygeplejeske kan give beroligende medicin.<br />
man kan godt foretage operationen i fuld bedøvelse men der er nogle fordele ved at være vågen. I det usandsynlige tilfælde af en blødning vil den hurtigere blive opdaget hos en vågen patient, idet det vil vise sig ved hovedpine, og man kan tidligere handle. Man kan også hurtigere komme i gang med EEG-undersøgelsen.<br />
<br />
=== EMU Epilepsi moniturerings enhed ===<br />
Patienten observeres på intensiv afdeling nogle timer eller et døgn hvorefter vedkommende køres til EMUen 2094 og elektroderne kobles til EEG-apparatet og videokameraet rettes ind. Hvis anfald er sjældne aftrappes epilepsi-medicinen. Man bør se et par anfald af den for patientens sædvanlige type før man afbryder. Strips og dybdeelektroder kan fjernes på afdelingen, mens grids kræver en operation i generel anæstesi. Patienten vil kunne få en foreløbig konklusion i slutningen af EMU-opholdet, men den endelige afgørelse om en resektion er mulig vil blive givet efter at alle data er analyseret omhyggeligt.<br />
<br />
==== Mapping ====<br />
Vi vil eventuelt stimulere med strøm på de elektroder som ligger inden i kraniet mens patienten skal observere om der kommer nogen af de velkendte symptomer fra starten af anfald (aura). Dette antyder at de pågældende kontakter ligger tæt på epileptiske område. Hvis vi har fundet et område hvor epilepsien udspringer kan vi teste hjernefunktioner mens vi forstyrrer området med strøm (mapping=kortlægning). Herved får vi et indtryk af hvilke symptomer en resektion kan give.<br />
<br />
== [[Chancer for succes]] ==<br />
Selvom elektroderne bliver lagt optimalt og der kommer anfald i EMUen er det ikke sikkert at man kan lokalisere epilepsiens udspring. Selvom man får et klart indtryk af epilepsiens starter i et mindre område er det ikke sikkert at en operation vil hjælpe. Det vil sige at en patient med en normal scanning hvor man leder efter epilepsiens udspring måske har under 50 % chance for at blive anfaldsfri efter en længere udredning og to operationer (elektroder + resektion) Derfor bør patienten være meget motiveret og ikke for gammel. Epilepsien skal være alvorlig og ikke kunne behandles med medicin.<br />
Hvis det intrakranielle EEG bliver foretaget i et af nedennævnte tilfældene er sandsynligheden for succes højere:<br />
<br />
-Epilepsien kommer med høj sandsynlighed fra en af tindingelapperne<br />
<br />
-Der er en forandring på MR<br />
<br />
-Der er en overbevisende forandring på PET-scanning</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Intrakranielt_EEG_-_Patientinformation&diff=8014Intrakranielt EEG - Patientinformation2019-07-07T18:09:41Z<p>Bo Jespersen: /* Chancer for succes */</p>
<hr />
<div>Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]]<br />
== [[Patientinformation om intrakranielt EEG ved udredning for epilepsi]] ==<br />
<br />
Ved fokal epilepsi starter det epileptiske anfald i et mindre område af hjernebarken og hvis man kan lokalisere det og fjerne det kan epilepsien kureres. Hvis en MR-scanning viser en forandring som kan forklare epilepsien kan man gå direkte til kirurgisk resektion. Hvis MR-scanningen er normal kan man ikke afgrænse epilepsien præcist nok til at en operation kan designes. De andre undersøgelser er ikke præcise nok til at skære efter. Det gælder semiologi, skalp-EEG, PET, SPECT og MEG<br />
<br />
=== Skalp-EEG ===<br />
[[Fil:IC elektroder2.jpg|right|400px]]<br />
<br />
Skalp-EEG måler elektriske strømme i hjernen ved at måle de strømme som når ud til overfladen til elektroder i hårbunden. Dette er naturligvis lidt usikkert da strømmen skal gå igennem hjernevæsken omkring hjernen, igennem hjernehinden, kranieknoglen og skalpen. Ved at lægge elektroderne ind i kraniet enten ovenpå hjernen eller inde i hjernen kommer elektroderne tættere på det epileptiske fokus vi leder efter.<br />
<br />
=== Grid ===<br />
Et grid (engelse=gitter) er en gummifilm med elektroder placeret i et net med 1 centimeters mellemrum. Dette giver en systematisk undersøgelse af hjernebarken som vender ud mod overfladen, men det registrerer ikke hvad der sker i de dybe foldninger. Griddet lægges ind ved en operation hvor der gøres en større åbning i kraniet og det fjernes også ved en operation. Derfor skal man helst have en beslutning om resektion inden det er fjernes. Der er en tendens til at danne sig en blodansamling oven på griddet og dette kan give hovedpine og kan eventuelt afbryde undersøgelsen i utide.<br />
<br />
=== Strips ===<br />
En strip er et gummibånd med seks elektrode-kontakter i række som lægges på hjernens overflade. De kan føres ind gennem et borehul i kraniet på 12 mm diameter og det kan gøres i lokalbedøvelse. De kan fjernes ved at trække dem ud gennem hullet. Ved at føre dem ind i stjerneformation ud fra borehullet kan man undersøge et større område.<br />
<br />
=== Dybdeelektroder ===<br />
Elektroderne er sonder med en millimeter tykkelse og kontakter for hver 5 mm. De føres ind gennem et borehul i kraniet på 3 mm. Retning og målpunkt er nøje planlagt på en 3D MR-scanning. Teknikken hedder stereotaxi. En ramme monteres på hovedet ved at fire skruer skrues ind i hovedbunden og presser sig ind i kraniet så den sidder fast. Forinden er huden lokalbedøvelse. En CT-skanning udføres og her kan rammen ses så man får et koordinatsystem i hovedet at arbejde efter. CT-skanningen kan lægges sammen med den MR-scanning som er foretaget tidligere. Således kan man planlægge elektrodernes placering på MR hvor man kan se hjernens struktur og blodkarrene. For hver elektrode leverer computerprogrammet seks koordinator; tre for målpunktet og to vinkler som definerer retningen. En ekstra ramme sættes ovenpå hovede-rammen (Se fig). <br />
<br />
[[Fil:Srk06.JPG|right|400px]]<br />
Her kan de seks koordinater indstilles så et rør peger ind mod hovedet i den rigtige retning. Huden lokalbedøves. Der gøres en 5 mm åbningen i huden og der bores et hul på 3 mm. Elektroden på 1 mm som har en stump spids føres ind igennem hjernen. Der er ikke nogen følesans i hjernen og det mærkes ikke. Hjernevæv har en konsistens som fast budding, og nervevævet skubbes til side når elektroden passer og der kommer kun ubetydelige skade med mindre et blodkar beskadiges. Der lægges 10 til 15 elektroder. Elektroderne sys fast til huden og rammen tages af hovedet.<br />
<br />
==== Risiko og gener ====<br />
Der er 1 % risiko for en alvorlig hjerneblødning og noget større risiko for mindre blødninger som ikke giver symptomer.<br />
Der er gener forbundet med at få påsat rammen og lagt elektroderne. Det er smertefuldt at få lagt lokalbedøvelse og alligevel kan der være nogen smerte og trykkende fornemmelse når rammen skrues på, men efter 5 minutter har man vænnet sig til at have den på. Det er stressende at blive boret i kraniet, men det er mest den første elektrode. En narkosesygeplejeske kan give beroligende medicin.<br />
man kan godt foretage operationen i fuld bedøvelse men der er nogle fordele ved at være vågen. I det usandsynlige tilfælde af en blødning vil den hurtigere blive opdaget hos en vågen patient, idet det vil vise sig ved hovedpine, og man kan tidligere handle. Man kan også hurtigere komme i gang med EEG-undersøgelsen.<br />
<br />
=== EMU Epilepsi moniturerings enhed ===<br />
Patienten observeres på intensiv afdeling nogle timer eller et døgn hvorefter vedkommende køres til EMUen 2094 og elektroderne kobles til EEG-apparatet og videokameraet rettes ind. Hvis anfald er sjældne aftrappes epilepsi-medicinen. Man bør se et par anfald af den for patientens sædvanlige type før man afbryder. Strips og dybdeelektroder kan fjernes på afdelingen, mens grids kræver en operation i generel anæstesi. Patienten vil kunne få en foreløbig konklusion i slutningen af EMU-opholdet, men den endelige afgørelse om en resektion er mulig vil blive givet efter at alle data er analyseret omhyggeligt.<br />
<br />
==== Mapping ====<br />
Vi vil eventuelt stimulere med strøm på de elektroder som ligger inden i kraniet mens patienten skal observere om der kommer nogen af de velkendte symptomer fra starten af anfald (aura). Dette antyder at de pågældende kontakter ligger tæt på epileptiske område. Hvis vi har fundet et område hvor epilepsien udspringer kan vi teste hjernefunktioner mens vi forstyrrer området med strøm (mapping=kortlægning). Herved får vi et indtryk af hvilke symptomer en resektion kan give.<br />
<br />
== [[Chancer for succes]] ==<br />
Selvom elektroderne bliver lagt optimalt og der kommer anfald i EMUen er det ikke sikkert at man kan lokalisere epilepsiens udspring. Selvom man får et klart indtryk af epilepsiens starter i et mindre område er det ikke sikkert at en operation vil hjælpe. Det vil sige at en patient med en normal scanning hvor man leder efter epilepsiens udspring måske har under 50 % chance for at blive anfaldsfri efter en længere udredning og to operationer (elektroder + resektion) Derfor bør patienten være meget motiveret og ikke for gammel. Epilepsien skal være alvorlig og ikke kunne behandles med medicin.<br />
Hvis det intrakranielle EEG bliver foretaget i et af nedennævnte tilfældene er sandsynligheden for succes højere:<br />
<br />
-Epilepsien kommer med høj sandsynlighed fra en af tindingelapperne<br />
-Der er en forandring på MR<br />
-Der er en overbevisende forandring på PET-scanning</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Epilepsikirurgi&diff=8013Epilepsikirurgi2019-07-07T18:05:08Z<p>Bo Jespersen: /* Intrakranielt EEG */</p>
<hr />
<div>Under udarbejdelse<br />
<br />
=== Indledning ===<br />
Epilepsikirurgi tilstræber at lindre eller kurere epilepsi. Hvis epilepsien er en følge af en sygdom som i sig selv er alvorlig eller progredierende (fx en malign tumor eller AVM) og som kræver behandling, falder det udenfor definitionen på epilepsikirurgi. Ved et lavgradsgliom som man ud fra neuroonkologisk betragtning ville observere, men hvor man opererer for at lindre epilepsi, kan man opfatte det som epilepsikirurgi.<br />
<br />
Epilepsikirurgi kommer først og fremmest på tale ved ''medikamentel intraktabel epilepsi'', hvilket pr. definition er fortsatte epileptiske anfald trods behandling med to antiepileptiske præparater separat og i kombination. Hvis der er tale om en simpel operation med lille risiko, kan man dog tale for en tidlig operation frem for livslang behandling med medicin med bivirkninger.<br />
<br />
Epilepsikirurgi er reguleret af Sundhedsstyrelsen og er centraliseret på Rigshospitalet. Det kræver udredning i det tværfaglige epilepsikirurgiske team bestående af neurokirurger, neurologer og neuropædiatere med epileptologisk ekspertise, neurofysiologer, neuroradiologer (Hvidovre) og neuropsykologer fra RH og epilepsihospitalet Filadefia. Andre hospitaler deltager i udredningen.<br />
<br />
===Operationer===<br />
[[Fil:Epilepsi-operation-NeuroWiki.JPG|right]]<br />
<br />
Figuren viser en oversigt over anvendte og eksperimentelle behandlinger. Fokal epilepsi kan behandles med resektion, mens mere generaliseret epilepsi kan behandles med stimulation og disconnection. Ved '''resektion''' fjernes det område hvor epilepsien starter hvorved epilepsien kan kureres ved at fjerne et relativt lille område af hjernen som måske ikke har nogen brugbar funktion pga sygdom i vævet. Der kan være tale om fjernelse af en godartet svulst som irriterer det tilstødende hjernevæv. Ved en ''corticotomi'' fjernes et tilsyneladende normalt stykke hjernebark hvor epilepsien starter. Det kan være en udviklingsdefekt i hjernevævet ([[cortical dysplasi]]) som er så beskeden at den ikke viser sig på en MR scanning. Disse "MR-negative" tilfælde stiller specielle udfordringer. Se [[Intrakranielt EEG]]. <br />
<br />
Fjernelse af en sklerotisk (ardannet) hippocampus er den hyppigste resektive epilepsioperation. Se [[Hippocampectomi]]. Principielt kan hippocampussklerose også behandles ved '''destruktion''' af hippocampus ved fokal strålebehandling. ([[SRK]])<br />
<br />
Ved '''disconnection''' overskæres baner for at bremse spredningen af de epileptiske signaler. Ved [[callosotomi]] overskæres hjernebjælken delvist og ved [[funktionel hemisfærektomi]] afbrydes forbindelsen mellem den ene hjernehalvdels bark og resten af nervesystemet. Ved [[subpiale transektioner]] forsøger man at bremse dannelsen af det lokale epileptiske signal.<br />
<br />
Ved '''stimulation''' af nervus Vagus ([[Vagusstimulator - Patientinformation|Vagusstimulator]]) eller thalamus ([[DBS mod epilepsi]]) påvirkes hjernen biokemisk så tendensen til generaliserede anfald mindskes. Der eksperimenteres med systemer som kan registrere starten af et anfald og bryde det ved lokal elektrisk stimulation i hjernen - her betegnet ''feed-back system''.<br />
<br />
===Udredning inden epilepsikirurgi===<br />
Listen er opstillet i den rækkefølge undersøgelserne typisk udføres. I ''simple'' tilfælde kan man danne sig en konklusion ud fra semiologi, video-EEG og MR-scanning. Hvis flere undersøgelser er nødvendige er det udtryk for et vanskeligt tilfælde.<br />
<br />
====Semiologi====<br />
Herved forstås klinisk anfaldsbeskrivelse. Hvilke symptomer optræder under anfaldet og hvordan udvikler de sig? Lægen optager anamnese og udspørger hvad patienten føler under anfaldet (specielt det aller første (aura)) og hvad de pårørende har observeret. På langtids-video-EEG kan lægen observere et anfald og samtidig se EEG.<br />
<br />
====EEG====<br />
Elektroencefalografi. Man sætter en serie af elektroder i hovedbunden som efter kraftig forstærkning viser de elektriske strømme fra hjernen som når ud til overfladen.<br />
Der er som regel tale om et eeg uden anfald (Interictalt EEG). Man kan evt forsøge at provokere epileptiske forstyrrelser ved at patienten sove eller stimulere med blinkende lys.<br />
Hvis man ønsker at optage et anfald på eeg må man foretage langtids-video-EEG.<br />
<br />
====Langtids-video-EEG====<br />
Hvis man vil fange et epileptisk anfald på EEG indlægger man patienten i en Eilepsi Monitorerings Enhed (EMU) og foretager scalp-EEG mens patienten optages på video. Evt må medicinen afrappes for at få et anfald indenfor en rimelig tid. Man kan efterfølgende analysere hvad der sker med patienten og EEG og samtidig.<br />
<br />
====MR-scanning====<br />
Da epilepsi ofte udløses af morfologiske forandringer i hjernen er MR-scanning vigtig idet det er den undersøgelse der har størst specificitet og sensitivitet i forhold til andre undersøgelser. Ved resektiv epilepsikirurgi er det meget vigtigt at have en god kirurgisk plan, og helst en velafprøvet standard-operation. Hvis MR viser en læsion betyder det i praksis at man kan tegne en stiplet linie omkring det hjernevæv som skal fjernes. Denne plan giver næsten sig selv ved læsioner på MR selvom der kan være spørgsmål om hvor meget hjernevæv som skal fjernes rundt om processen. Det bliver betydeligt sværere hvis MR er normal. I første omgang må man ud fra semiologien og de elektroencefalografiske fund danne sig en teori om hvorfra epilepsien udspringer, og herefter nærstudere MR-scanningen, evt udføre MR med højere feltstyrke (3T)<br />
<br />
====PET-scanning====<br />
FDG-PET viser stofskiftet i hjernen. Er et område i hjernen påvirket af epilepsi kan der være nedsat stofskifte på scanningen. Der er tale om en scanning uden anfald.<br />
<br />
====SPECT-scanning====<br />
SPECT viser hjernens gennemblødning. Ved at injicere det radioaktive stof så hurtigt som muligt efter starten af et epileptisk anfald, vil stoffet aflejres hvor blodgennemstrømningen var størst på det tidspunkt og det bliver siddende noget tid, så området kan påvises på en SPECT-scanning som udføres timer efter anfaldet er ophørt. Da blodgennemstrømningen generet er høj i hjernen kan området tydeliggøres ved at subtrahere en ictal SPECT med en inter-ictal SPECT. (SISCOM = Subtraction Ictal SPECT co-registered to MRI).<br />
<br />
====MEG====<br />
Magnet encefalografi måler strømme dybt i hjernen ved at måle de magnetfelter som opstår uden på hovedet. Der er tale om et nyt avanceret apparat, hvis anvendelighed er ved at blive undersøgt. Som det eneste sted i Danmark findes det på Århus Universitetshospital.<br />
<br />
====Neuropsykologisk undersøgelse====<br />
Neuropsykolgisk undersøgelse kan måske afsløre om kognitive funktioner i hjernen er påvirkede hvilket kan give en ide om hvor epilepsien mest udspiller sig.<br />
Undersøgelsen er også vigtig for at kunne vurdere hvorledes en operation har påvirket hjernens funktioner og derfor foretages en undersøgelse et år efter operationen.<br />
<br />
===Intrakranielt EEG===<br />
Da de elektriske strømme optaget ved scalp-EEG har passeret gennem kranium og scalp er deres lokalisatoriske præsision ikke så høj som hvis elektroderne ligger på eller i hjernens grå substans. Der anvendes ''grids'' som er net af elektroder på en gummifilm som lægges på hjernens overflade i subduralrummet gennem en kraniotomi. Må fjernes ved en anden operaton. Findes op til 8x8 elektroder med 1cm mellemrum. ''Strips'' er gummibændler med én række af elektroder. Fordelen er at de kan indlægges i subduralrummet gennem et borehul og trækkes ud gennem huden uden af suturer klippes op. De dele af cortex som ikke præcenterer sig på hjernenes overflade, fx. dybe sulci, insula, mesialfladerne af hemisfærerne samt hippocampi, kan nås med dybde-elektroder. 1 mm stykke elektrode med kontakter hver 5. mm stikkes gennem hjernevævet med stereotaktisk teknik. Se [[Intrakranielt EEG - Patientinformation|Intrakranielt EEG]]<br />
<br />
==Epileptogene zoner==<br />
Man taler om zoner i hjerne alt efter hvilket diagnostisk værktøj som er anvendt for at afgrænse det. De kan være overlappende.<br />
<br />
''Ictal onset zone'' (IOZ) er det lille område i cortex hvor den fokale epilepsi starter og som ideelt set skal fjernes. I MR-negative tilfælde findes det med video-EEG med intrakranielle elektroder.<br />
<br />
''Symptomatogene zone '' er det område hvorfra der er symptomer ved et fokalt anfald. Hvis IOZ ligger i et stumt område er der altså først et klinisk anfald når epilepsien er spredt til den symptomatogene zone ved siden af. Denne zone vurderes ud fra semiologien.<br />
<br />
''Funktionel deficit zone'' er det område som mellem anfaldene er dysfungerende pga den primære lidelse eller de gentagende anfald. Den kan have diagnostisk betydning ved MR-negative og findes ved FDG-PET og neuropsykologi.<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 1. feb 2013, 14:51 (UTC)</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Epilepsikirurgi&diff=8012Epilepsikirurgi2019-07-07T18:03:00Z<p>Bo Jespersen: /* Langtids-video-EEG */</p>
<hr />
<div>Under udarbejdelse<br />
<br />
=== Indledning ===<br />
Epilepsikirurgi tilstræber at lindre eller kurere epilepsi. Hvis epilepsien er en følge af en sygdom som i sig selv er alvorlig eller progredierende (fx en malign tumor eller AVM) og som kræver behandling, falder det udenfor definitionen på epilepsikirurgi. Ved et lavgradsgliom som man ud fra neuroonkologisk betragtning ville observere, men hvor man opererer for at lindre epilepsi, kan man opfatte det som epilepsikirurgi.<br />
<br />
Epilepsikirurgi kommer først og fremmest på tale ved ''medikamentel intraktabel epilepsi'', hvilket pr. definition er fortsatte epileptiske anfald trods behandling med to antiepileptiske præparater separat og i kombination. Hvis der er tale om en simpel operation med lille risiko, kan man dog tale for en tidlig operation frem for livslang behandling med medicin med bivirkninger.<br />
<br />
Epilepsikirurgi er reguleret af Sundhedsstyrelsen og er centraliseret på Rigshospitalet. Det kræver udredning i det tværfaglige epilepsikirurgiske team bestående af neurokirurger, neurologer og neuropædiatere med epileptologisk ekspertise, neurofysiologer, neuroradiologer (Hvidovre) og neuropsykologer fra RH og epilepsihospitalet Filadefia. Andre hospitaler deltager i udredningen.<br />
<br />
===Operationer===<br />
[[Fil:Epilepsi-operation-NeuroWiki.JPG|right]]<br />
<br />
Figuren viser en oversigt over anvendte og eksperimentelle behandlinger. Fokal epilepsi kan behandles med resektion, mens mere generaliseret epilepsi kan behandles med stimulation og disconnection. Ved '''resektion''' fjernes det område hvor epilepsien starter hvorved epilepsien kan kureres ved at fjerne et relativt lille område af hjernen som måske ikke har nogen brugbar funktion pga sygdom i vævet. Der kan være tale om fjernelse af en godartet svulst som irriterer det tilstødende hjernevæv. Ved en ''corticotomi'' fjernes et tilsyneladende normalt stykke hjernebark hvor epilepsien starter. Det kan være en udviklingsdefekt i hjernevævet ([[cortical dysplasi]]) som er så beskeden at den ikke viser sig på en MR scanning. Disse "MR-negative" tilfælde stiller specielle udfordringer. Se [[Intrakranielt EEG]]. <br />
<br />
Fjernelse af en sklerotisk (ardannet) hippocampus er den hyppigste resektive epilepsioperation. Se [[Hippocampectomi]]. Principielt kan hippocampussklerose også behandles ved '''destruktion''' af hippocampus ved fokal strålebehandling. ([[SRK]])<br />
<br />
Ved '''disconnection''' overskæres baner for at bremse spredningen af de epileptiske signaler. Ved [[callosotomi]] overskæres hjernebjælken delvist og ved [[funktionel hemisfærektomi]] afbrydes forbindelsen mellem den ene hjernehalvdels bark og resten af nervesystemet. Ved [[subpiale transektioner]] forsøger man at bremse dannelsen af det lokale epileptiske signal.<br />
<br />
Ved '''stimulation''' af nervus Vagus ([[Vagusstimulator - Patientinformation|Vagusstimulator]]) eller thalamus ([[DBS mod epilepsi]]) påvirkes hjernen biokemisk så tendensen til generaliserede anfald mindskes. Der eksperimenteres med systemer som kan registrere starten af et anfald og bryde det ved lokal elektrisk stimulation i hjernen - her betegnet ''feed-back system''.<br />
<br />
===Udredning inden epilepsikirurgi===<br />
Listen er opstillet i den rækkefølge undersøgelserne typisk udføres. I ''simple'' tilfælde kan man danne sig en konklusion ud fra semiologi, video-EEG og MR-scanning. Hvis flere undersøgelser er nødvendige er det udtryk for et vanskeligt tilfælde.<br />
<br />
====Semiologi====<br />
Herved forstås klinisk anfaldsbeskrivelse. Hvilke symptomer optræder under anfaldet og hvordan udvikler de sig? Lægen optager anamnese og udspørger hvad patienten føler under anfaldet (specielt det aller første (aura)) og hvad de pårørende har observeret. På langtids-video-EEG kan lægen observere et anfald og samtidig se EEG.<br />
<br />
====EEG====<br />
Elektroencefalografi. Man sætter en serie af elektroder i hovedbunden som efter kraftig forstærkning viser de elektriske strømme fra hjernen som når ud til overfladen.<br />
Der er som regel tale om et eeg uden anfald (Interictalt EEG). Man kan evt forsøge at provokere epileptiske forstyrrelser ved at patienten sove eller stimulere med blinkende lys.<br />
Hvis man ønsker at optage et anfald på eeg må man foretage langtids-video-EEG.<br />
<br />
====Langtids-video-EEG====<br />
Hvis man vil fange et epileptisk anfald på EEG indlægger man patienten i en Eilepsi Monitorerings Enhed (EMU) og foretager scalp-EEG mens patienten optages på video. Evt må medicinen afrappes for at få et anfald indenfor en rimelig tid. Man kan efterfølgende analysere hvad der sker med patienten og EEG og samtidig.<br />
<br />
====MR-scanning====<br />
Da epilepsi ofte udløses af morfologiske forandringer i hjernen er MR-scanning vigtig idet det er den undersøgelse der har størst specificitet og sensitivitet i forhold til andre undersøgelser. Ved resektiv epilepsikirurgi er det meget vigtigt at have en god kirurgisk plan, og helst en velafprøvet standard-operation. Hvis MR viser en læsion betyder det i praksis at man kan tegne en stiplet linie omkring det hjernevæv som skal fjernes. Denne plan giver næsten sig selv ved læsioner på MR selvom der kan være spørgsmål om hvor meget hjernevæv som skal fjernes rundt om processen. Det bliver betydeligt sværere hvis MR er normal. I første omgang må man ud fra semiologien og de elektroencefalografiske fund danne sig en teori om hvorfra epilepsien udspringer, og herefter nærstudere MR-scanningen, evt udføre MR med højere feltstyrke (3T)<br />
<br />
====PET-scanning====<br />
FDG-PET viser stofskiftet i hjernen. Er et område i hjernen påvirket af epilepsi kan der være nedsat stofskifte på scanningen. Der er tale om en scanning uden anfald.<br />
<br />
====SPECT-scanning====<br />
SPECT viser hjernens gennemblødning. Ved at injicere det radioaktive stof så hurtigt som muligt efter starten af et epileptisk anfald, vil stoffet aflejres hvor blodgennemstrømningen var størst på det tidspunkt og det bliver siddende noget tid, så området kan påvises på en SPECT-scanning som udføres timer efter anfaldet er ophørt. Da blodgennemstrømningen generet er høj i hjernen kan området tydeliggøres ved at subtrahere en ictal SPECT med en inter-ictal SPECT. (SISCOM = Subtraction Ictal SPECT co-registered to MRI).<br />
<br />
====MEG====<br />
Magnet encefalografi måler strømme dybt i hjernen ved at måle de magnetfelter som opstår uden på hovedet. Der er tale om et nyt avanceret apparat, hvis anvendelighed er ved at blive undersøgt. Som det eneste sted i Danmark findes det på Århus Universitetshospital.<br />
<br />
====Neuropsykologisk undersøgelse====<br />
Neuropsykolgisk undersøgelse kan måske afsløre om kognitive funktioner i hjernen er påvirkede hvilket kan give en ide om hvor epilepsien mest udspiller sig.<br />
Undersøgelsen er også vigtig for at kunne vurdere hvorledes en operation har påvirket hjernens funktioner og derfor foretages en undersøgelse et år efter operationen.<br />
<br />
===Intrakranielt EEG===<br />
Da de elektriske strømme optaget ved scalp-EEG har passeret gennem kranium og scalp er deres lokalisatoriske præsision ikke så høj som hvis elektroderne ligger på eller i hjernens grå substans. Der anvendes ''grids'' som er net af elektroder på en gummifilm som lægges på hjernens overflade i subduralrummet gennem en kraniotomi. Må fjernes ved en anden operaton. Findes op til 8x8 elektroder med 1cm mellemrum. ''Strips'' er gummibændler med én række af elektroder. Fordelen er at de kan indlægges i subduralrummet gennem et borehul og trækkes ud gennem huden uden af suturer klippes op. De dele af cortex som ikke præcenterer sig på hjernenes overflade, fx. dybe sulci, insula, mesialfladerne af hemisfærerne samt hippocampi, kan nås med dybde-elektroder. 1 mm stykke elektrode med kontakter hver 5. mm stikkes gennem hjernevævet med stereotaktisk teknik<br />
<br />
==Epileptogene zoner==<br />
Man taler om zoner i hjerne alt efter hvilket diagnostisk værktøj som er anvendt for at afgrænse det. De kan være overlappende.<br />
<br />
''Ictal onset zone'' (IOZ) er det lille område i cortex hvor den fokale epilepsi starter og som ideelt set skal fjernes. I MR-negative tilfælde findes det med video-EEG med intrakranielle elektroder.<br />
<br />
''Symptomatogene zone '' er det område hvorfra der er symptomer ved et fokalt anfald. Hvis IOZ ligger i et stumt område er der altså først et klinisk anfald når epilepsien er spredt til den symptomatogene zone ved siden af. Denne zone vurderes ud fra semiologien.<br />
<br />
''Funktionel deficit zone'' er det område som mellem anfaldene er dysfungerende pga den primære lidelse eller de gentagende anfald. Den kan have diagnostisk betydning ved MR-negative og findes ved FDG-PET og neuropsykologi.<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 1. feb 2013, 14:51 (UTC)</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Epilepsikirurgi&diff=8011Epilepsikirurgi2019-07-07T15:35:04Z<p>Bo Jespersen: /* EEG */</p>
<hr />
<div>Under udarbejdelse<br />
<br />
=== Indledning ===<br />
Epilepsikirurgi tilstræber at lindre eller kurere epilepsi. Hvis epilepsien er en følge af en sygdom som i sig selv er alvorlig eller progredierende (fx en malign tumor eller AVM) og som kræver behandling, falder det udenfor definitionen på epilepsikirurgi. Ved et lavgradsgliom som man ud fra neuroonkologisk betragtning ville observere, men hvor man opererer for at lindre epilepsi, kan man opfatte det som epilepsikirurgi.<br />
<br />
Epilepsikirurgi kommer først og fremmest på tale ved ''medikamentel intraktabel epilepsi'', hvilket pr. definition er fortsatte epileptiske anfald trods behandling med to antiepileptiske præparater separat og i kombination. Hvis der er tale om en simpel operation med lille risiko, kan man dog tale for en tidlig operation frem for livslang behandling med medicin med bivirkninger.<br />
<br />
Epilepsikirurgi er reguleret af Sundhedsstyrelsen og er centraliseret på Rigshospitalet. Det kræver udredning i det tværfaglige epilepsikirurgiske team bestående af neurokirurger, neurologer og neuropædiatere med epileptologisk ekspertise, neurofysiologer, neuroradiologer (Hvidovre) og neuropsykologer fra RH og epilepsihospitalet Filadefia. Andre hospitaler deltager i udredningen.<br />
<br />
===Operationer===<br />
[[Fil:Epilepsi-operation-NeuroWiki.JPG|right]]<br />
<br />
Figuren viser en oversigt over anvendte og eksperimentelle behandlinger. Fokal epilepsi kan behandles med resektion, mens mere generaliseret epilepsi kan behandles med stimulation og disconnection. Ved '''resektion''' fjernes det område hvor epilepsien starter hvorved epilepsien kan kureres ved at fjerne et relativt lille område af hjernen som måske ikke har nogen brugbar funktion pga sygdom i vævet. Der kan være tale om fjernelse af en godartet svulst som irriterer det tilstødende hjernevæv. Ved en ''corticotomi'' fjernes et tilsyneladende normalt stykke hjernebark hvor epilepsien starter. Det kan være en udviklingsdefekt i hjernevævet ([[cortical dysplasi]]) som er så beskeden at den ikke viser sig på en MR scanning. Disse "MR-negative" tilfælde stiller specielle udfordringer. Se [[Intrakranielt EEG]]. <br />
<br />
Fjernelse af en sklerotisk (ardannet) hippocampus er den hyppigste resektive epilepsioperation. Se [[Hippocampectomi]]. Principielt kan hippocampussklerose også behandles ved '''destruktion''' af hippocampus ved fokal strålebehandling. ([[SRK]])<br />
<br />
Ved '''disconnection''' overskæres baner for at bremse spredningen af de epileptiske signaler. Ved [[callosotomi]] overskæres hjernebjælken delvist og ved [[funktionel hemisfærektomi]] afbrydes forbindelsen mellem den ene hjernehalvdels bark og resten af nervesystemet. Ved [[subpiale transektioner]] forsøger man at bremse dannelsen af det lokale epileptiske signal.<br />
<br />
Ved '''stimulation''' af nervus Vagus ([[Vagusstimulator - Patientinformation|Vagusstimulator]]) eller thalamus ([[DBS mod epilepsi]]) påvirkes hjernen biokemisk så tendensen til generaliserede anfald mindskes. Der eksperimenteres med systemer som kan registrere starten af et anfald og bryde det ved lokal elektrisk stimulation i hjernen - her betegnet ''feed-back system''.<br />
<br />
===Udredning inden epilepsikirurgi===<br />
Listen er opstillet i den rækkefølge undersøgelserne typisk udføres. I ''simple'' tilfælde kan man danne sig en konklusion ud fra semiologi, video-EEG og MR-scanning. Hvis flere undersøgelser er nødvendige er det udtryk for et vanskeligt tilfælde.<br />
<br />
====Semiologi====<br />
Herved forstås klinisk anfaldsbeskrivelse. Hvilke symptomer optræder under anfaldet og hvordan udvikler de sig? Lægen optager anamnese og udspørger hvad patienten føler under anfaldet (specielt det aller første (aura)) og hvad de pårørende har observeret. På langtids-video-EEG kan lægen observere et anfald og samtidig se EEG.<br />
<br />
====EEG====<br />
Elektroencefalografi. Man sætter en serie af elektroder i hovedbunden som efter kraftig forstærkning viser de elektriske strømme fra hjernen som når ud til overfladen.<br />
Der er som regel tale om et eeg uden anfald (Interictalt EEG). Man kan evt forsøge at provokere epileptiske forstyrrelser ved at patienten sove eller stimulere med blinkende lys.<br />
Hvis man ønsker at optage et anfald på eeg må man foretage langtids-video-EEG.<br />
<br />
====Langtids-video-EEG====<br />
Hvis man vil fange et epileptisk anfald på EEG indlægger man patienten i en Eilepsi Monitorerings Enhed (EMU) og foretager scalp-EEG mens patienten optages på video. Evt må mediinen afrappes for at få et anfald indenfor en rimelig tid. Man efterfølgende analysere semiologi og EEG.<br />
<br />
====MR-scanning====<br />
Da epilepsi ofte udløses af morfologiske forandringer i hjernen er MR-scanning vigtig idet det er den undersøgelse der har størst specificitet og sensitivitet i forhold til andre undersøgelser. Ved resektiv epilepsikirurgi er det meget vigtigt at have en god kirurgisk plan, og helst en velafprøvet standard-operation. Hvis MR viser en læsion betyder det i praksis at man kan tegne en stiplet linie omkring det hjernevæv som skal fjernes. Denne plan giver næsten sig selv ved læsioner på MR selvom der kan være spørgsmål om hvor meget hjernevæv som skal fjernes rundt om processen. Det bliver betydeligt sværere hvis MR er normal. I første omgang må man ud fra semiologien og de elektroencefalografiske fund danne sig en teori om hvorfra epilepsien udspringer, og herefter nærstudere MR-scanningen, evt udføre MR med højere feltstyrke (3T)<br />
<br />
====PET-scanning====<br />
FDG-PET viser stofskiftet i hjernen. Er et område i hjernen påvirket af epilepsi kan der være nedsat stofskifte på scanningen. Der er tale om en scanning uden anfald.<br />
<br />
====SPECT-scanning====<br />
SPECT viser hjernens gennemblødning. Ved at injicere det radioaktive stof så hurtigt som muligt efter starten af et epileptisk anfald, vil stoffet aflejres hvor blodgennemstrømningen var størst på det tidspunkt og det bliver siddende noget tid, så området kan påvises på en SPECT-scanning som udføres timer efter anfaldet er ophørt. Da blodgennemstrømningen generet er høj i hjernen kan området tydeliggøres ved at subtrahere en ictal SPECT med en inter-ictal SPECT. (SISCOM = Subtraction Ictal SPECT co-registered to MRI).<br />
<br />
====MEG====<br />
Magnet encefalografi måler strømme dybt i hjernen ved at måle de magnetfelter som opstår uden på hovedet. Der er tale om et nyt avanceret apparat, hvis anvendelighed er ved at blive undersøgt. Som det eneste sted i Danmark findes det på Århus Universitetshospital.<br />
<br />
====Neuropsykologisk undersøgelse====<br />
Neuropsykolgisk undersøgelse kan måske afsløre om kognitive funktioner i hjernen er påvirkede hvilket kan give en ide om hvor epilepsien mest udspiller sig.<br />
Undersøgelsen er også vigtig for at kunne vurdere hvorledes en operation har påvirket hjernens funktioner og derfor foretages en undersøgelse et år efter operationen.<br />
<br />
===Intrakranielt EEG===<br />
Da de elektriske strømme optaget ved scalp-EEG har passeret gennem kranium og scalp er deres lokalisatoriske præsision ikke så høj som hvis elektroderne ligger på eller i hjernens grå substans. Der anvendes ''grids'' som er net af elektroder på en gummifilm som lægges på hjernens overflade i subduralrummet gennem en kraniotomi. Må fjernes ved en anden operaton. Findes op til 8x8 elektroder med 1cm mellemrum. ''Strips'' er gummibændler med én række af elektroder. Fordelen er at de kan indlægges i subduralrummet gennem et borehul og trækkes ud gennem huden uden af suturer klippes op. De dele af cortex som ikke præcenterer sig på hjernenes overflade, fx. dybe sulci, insula, mesialfladerne af hemisfærerne samt hippocampi, kan nås med dybde-elektroder. 1 mm stykke elektrode med kontakter hver 5. mm stikkes gennem hjernevævet med stereotaktisk teknik<br />
<br />
==Epileptogene zoner==<br />
Man taler om zoner i hjerne alt efter hvilket diagnostisk værktøj som er anvendt for at afgrænse det. De kan være overlappende.<br />
<br />
''Ictal onset zone'' (IOZ) er det lille område i cortex hvor den fokale epilepsi starter og som ideelt set skal fjernes. I MR-negative tilfælde findes det med video-EEG med intrakranielle elektroder.<br />
<br />
''Symptomatogene zone '' er det område hvorfra der er symptomer ved et fokalt anfald. Hvis IOZ ligger i et stumt område er der altså først et klinisk anfald når epilepsien er spredt til den symptomatogene zone ved siden af. Denne zone vurderes ud fra semiologien.<br />
<br />
''Funktionel deficit zone'' er det område som mellem anfaldene er dysfungerende pga den primære lidelse eller de gentagende anfald. Den kan have diagnostisk betydning ved MR-negative og findes ved FDG-PET og neuropsykologi.<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 1. feb 2013, 14:51 (UTC)</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Epilepsikirurgi&diff=8010Epilepsikirurgi2019-07-07T15:32:08Z<p>Bo Jespersen: /* Operationer */</p>
<hr />
<div>Under udarbejdelse<br />
<br />
=== Indledning ===<br />
Epilepsikirurgi tilstræber at lindre eller kurere epilepsi. Hvis epilepsien er en følge af en sygdom som i sig selv er alvorlig eller progredierende (fx en malign tumor eller AVM) og som kræver behandling, falder det udenfor definitionen på epilepsikirurgi. Ved et lavgradsgliom som man ud fra neuroonkologisk betragtning ville observere, men hvor man opererer for at lindre epilepsi, kan man opfatte det som epilepsikirurgi.<br />
<br />
Epilepsikirurgi kommer først og fremmest på tale ved ''medikamentel intraktabel epilepsi'', hvilket pr. definition er fortsatte epileptiske anfald trods behandling med to antiepileptiske præparater separat og i kombination. Hvis der er tale om en simpel operation med lille risiko, kan man dog tale for en tidlig operation frem for livslang behandling med medicin med bivirkninger.<br />
<br />
Epilepsikirurgi er reguleret af Sundhedsstyrelsen og er centraliseret på Rigshospitalet. Det kræver udredning i det tværfaglige epilepsikirurgiske team bestående af neurokirurger, neurologer og neuropædiatere med epileptologisk ekspertise, neurofysiologer, neuroradiologer (Hvidovre) og neuropsykologer fra RH og epilepsihospitalet Filadefia. Andre hospitaler deltager i udredningen.<br />
<br />
===Operationer===<br />
[[Fil:Epilepsi-operation-NeuroWiki.JPG|right]]<br />
<br />
Figuren viser en oversigt over anvendte og eksperimentelle behandlinger. Fokal epilepsi kan behandles med resektion, mens mere generaliseret epilepsi kan behandles med stimulation og disconnection. Ved '''resektion''' fjernes det område hvor epilepsien starter hvorved epilepsien kan kureres ved at fjerne et relativt lille område af hjernen som måske ikke har nogen brugbar funktion pga sygdom i vævet. Der kan være tale om fjernelse af en godartet svulst som irriterer det tilstødende hjernevæv. Ved en ''corticotomi'' fjernes et tilsyneladende normalt stykke hjernebark hvor epilepsien starter. Det kan være en udviklingsdefekt i hjernevævet ([[cortical dysplasi]]) som er så beskeden at den ikke viser sig på en MR scanning. Disse "MR-negative" tilfælde stiller specielle udfordringer. Se [[Intrakranielt EEG]]. <br />
<br />
Fjernelse af en sklerotisk (ardannet) hippocampus er den hyppigste resektive epilepsioperation. Se [[Hippocampectomi]]. Principielt kan hippocampussklerose også behandles ved '''destruktion''' af hippocampus ved fokal strålebehandling. ([[SRK]])<br />
<br />
Ved '''disconnection''' overskæres baner for at bremse spredningen af de epileptiske signaler. Ved [[callosotomi]] overskæres hjernebjælken delvist og ved [[funktionel hemisfærektomi]] afbrydes forbindelsen mellem den ene hjernehalvdels bark og resten af nervesystemet. Ved [[subpiale transektioner]] forsøger man at bremse dannelsen af det lokale epileptiske signal.<br />
<br />
Ved '''stimulation''' af nervus Vagus ([[Vagusstimulator - Patientinformation|Vagusstimulator]]) eller thalamus ([[DBS mod epilepsi]]) påvirkes hjernen biokemisk så tendensen til generaliserede anfald mindskes. Der eksperimenteres med systemer som kan registrere starten af et anfald og bryde det ved lokal elektrisk stimulation i hjernen - her betegnet ''feed-back system''.<br />
<br />
===Udredning inden epilepsikirurgi===<br />
Listen er opstillet i den rækkefølge undersøgelserne typisk udføres. I ''simple'' tilfælde kan man danne sig en konklusion ud fra semiologi, video-EEG og MR-scanning. Hvis flere undersøgelser er nødvendige er det udtryk for et vanskeligt tilfælde.<br />
<br />
====Semiologi====<br />
Herved forstås klinisk anfaldsbeskrivelse. Hvilke symptomer optræder under anfaldet og hvordan udvikler de sig? Lægen optager anamnese og udspørger hvad patienten føler under anfaldet (specielt det aller første (aura)) og hvad de pårørende har observeret. På langtids-video-EEG kan lægen observere et anfald og samtidig se EEG.<br />
<br />
====EEG====<br />
Elektroencefalografi. Man sætter en serie af elektroder i hovedbunden som efter kraftig forstærkning viser de elektriske strømme fra hjernen som når ud til overfladen.<br />
Der er som regel tale om et eeg uden anfald. (Interictalt EEG) Man kan evt forsøge at provokere epileptiske forstyrrelser ved at patienten sove eller stimulere med blinkende lys.<br />
Hvis man ønsker at optage et anfald på eeg må man foretage langtids-video-EEG.<br />
<br />
====Langtids-video-EEG====<br />
Hvis man vil fange et epileptisk anfald på EEG indlægger man patienten i en Eilepsi Monitorerings Enhed (EMU) og foretager scalp-EEG mens patienten optages på video. Evt må mediinen afrappes for at få et anfald indenfor en rimelig tid. Man efterfølgende analysere semiologi og EEG.<br />
<br />
====MR-scanning====<br />
Da epilepsi ofte udløses af morfologiske forandringer i hjernen er MR-scanning vigtig idet det er den undersøgelse der har størst specificitet og sensitivitet i forhold til andre undersøgelser. Ved resektiv epilepsikirurgi er det meget vigtigt at have en god kirurgisk plan, og helst en velafprøvet standard-operation. Hvis MR viser en læsion betyder det i praksis at man kan tegne en stiplet linie omkring det hjernevæv som skal fjernes. Denne plan giver næsten sig selv ved læsioner på MR selvom der kan være spørgsmål om hvor meget hjernevæv som skal fjernes rundt om processen. Det bliver betydeligt sværere hvis MR er normal. I første omgang må man ud fra semiologien og de elektroencefalografiske fund danne sig en teori om hvorfra epilepsien udspringer, og herefter nærstudere MR-scanningen, evt udføre MR med højere feltstyrke (3T)<br />
<br />
====PET-scanning====<br />
FDG-PET viser stofskiftet i hjernen. Er et område i hjernen påvirket af epilepsi kan der være nedsat stofskifte på scanningen. Der er tale om en scanning uden anfald.<br />
<br />
====SPECT-scanning====<br />
SPECT viser hjernens gennemblødning. Ved at injicere det radioaktive stof så hurtigt som muligt efter starten af et epileptisk anfald, vil stoffet aflejres hvor blodgennemstrømningen var størst på det tidspunkt og det bliver siddende noget tid, så området kan påvises på en SPECT-scanning som udføres timer efter anfaldet er ophørt. Da blodgennemstrømningen generet er høj i hjernen kan området tydeliggøres ved at subtrahere en ictal SPECT med en inter-ictal SPECT. (SISCOM = Subtraction Ictal SPECT co-registered to MRI).<br />
<br />
====MEG====<br />
Magnet encefalografi måler strømme dybt i hjernen ved at måle de magnetfelter som opstår uden på hovedet. Der er tale om et nyt avanceret apparat, hvis anvendelighed er ved at blive undersøgt. Som det eneste sted i Danmark findes det på Århus Universitetshospital.<br />
<br />
====Neuropsykologisk undersøgelse====<br />
Neuropsykolgisk undersøgelse kan måske afsløre om kognitive funktioner i hjernen er påvirkede hvilket kan give en ide om hvor epilepsien mest udspiller sig.<br />
Undersøgelsen er også vigtig for at kunne vurdere hvorledes en operation har påvirket hjernens funktioner og derfor foretages en undersøgelse et år efter operationen.<br />
<br />
===Intrakranielt EEG===<br />
Da de elektriske strømme optaget ved scalp-EEG har passeret gennem kranium og scalp er deres lokalisatoriske præsision ikke så høj som hvis elektroderne ligger på eller i hjernens grå substans. Der anvendes ''grids'' som er net af elektroder på en gummifilm som lægges på hjernens overflade i subduralrummet gennem en kraniotomi. Må fjernes ved en anden operaton. Findes op til 8x8 elektroder med 1cm mellemrum. ''Strips'' er gummibændler med én række af elektroder. Fordelen er at de kan indlægges i subduralrummet gennem et borehul og trækkes ud gennem huden uden af suturer klippes op. De dele af cortex som ikke præcenterer sig på hjernenes overflade, fx. dybe sulci, insula, mesialfladerne af hemisfærerne samt hippocampi, kan nås med dybde-elektroder. 1 mm stykke elektrode med kontakter hver 5. mm stikkes gennem hjernevævet med stereotaktisk teknik<br />
<br />
==Epileptogene zoner==<br />
Man taler om zoner i hjerne alt efter hvilket diagnostisk værktøj som er anvendt for at afgrænse det. De kan være overlappende.<br />
<br />
''Ictal onset zone'' (IOZ) er det lille område i cortex hvor den fokale epilepsi starter og som ideelt set skal fjernes. I MR-negative tilfælde findes det med video-EEG med intrakranielle elektroder.<br />
<br />
''Symptomatogene zone '' er det område hvorfra der er symptomer ved et fokalt anfald. Hvis IOZ ligger i et stumt område er der altså først et klinisk anfald når epilepsien er spredt til den symptomatogene zone ved siden af. Denne zone vurderes ud fra semiologien.<br />
<br />
''Funktionel deficit zone'' er det område som mellem anfaldene er dysfungerende pga den primære lidelse eller de gentagende anfald. Den kan have diagnostisk betydning ved MR-negative og findes ved FDG-PET og neuropsykologi.<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 1. feb 2013, 14:51 (UTC)</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Epilepsikirurgi&diff=8009Epilepsikirurgi2019-07-07T15:29:10Z<p>Bo Jespersen: /* Operationer */</p>
<hr />
<div>Under udarbejdelse<br />
<br />
=== Indledning ===<br />
Epilepsikirurgi tilstræber at lindre eller kurere epilepsi. Hvis epilepsien er en følge af en sygdom som i sig selv er alvorlig eller progredierende (fx en malign tumor eller AVM) og som kræver behandling, falder det udenfor definitionen på epilepsikirurgi. Ved et lavgradsgliom som man ud fra neuroonkologisk betragtning ville observere, men hvor man opererer for at lindre epilepsi, kan man opfatte det som epilepsikirurgi.<br />
<br />
Epilepsikirurgi kommer først og fremmest på tale ved ''medikamentel intraktabel epilepsi'', hvilket pr. definition er fortsatte epileptiske anfald trods behandling med to antiepileptiske præparater separat og i kombination. Hvis der er tale om en simpel operation med lille risiko, kan man dog tale for en tidlig operation frem for livslang behandling med medicin med bivirkninger.<br />
<br />
Epilepsikirurgi er reguleret af Sundhedsstyrelsen og er centraliseret på Rigshospitalet. Det kræver udredning i det tværfaglige epilepsikirurgiske team bestående af neurokirurger, neurologer og neuropædiatere med epileptologisk ekspertise, neurofysiologer, neuroradiologer (Hvidovre) og neuropsykologer fra RH og epilepsihospitalet Filadefia. Andre hospitaler deltager i udredningen.<br />
<br />
===Operationer===<br />
[[Fil:Epilepsi-operation-NeuroWiki.JPG|right]]<br />
<br />
Figuren viser en oversigt over anvendte og eksperimentelle behandlinger. Fokal epilepsi kan behandles med resektion, mens mere generaliseret epilepsi kan behandles med stimulation og disconnection. Ved '''resektion''' fjernes det område hvor epilepsien starter hvorved epilepsien kan kureres ved at fjerne et relativt lille område af hjernen som måske ikke har nogen brugbar funktion pga sygdom i vævet. Der kan være tale om fjernelse af en godartet svulst som irriterer det tilstødende hjernevæv. Ved en ''corticotomi'' fjernes et tilsyneladende normalt stykke hjernebark hvor epilepsien starter. Det kan være en udviklingsdefekt i hjernevævet ([[cortical dysplasi]]) som er så beskeden at den ikke viser sig på en MR scanning. Disse "MR-negative" tilfælde stiller specielle udfordringer. Se [[Intrakranielt EEG]]. <br />
<br />
Fjernelse af en sklerotisk (ardannet) hippocampus er den hyppigste resektive epilepsioperation. Se [[Hippocampectomi]]. Principielt kan hippocampussklerose også behandles ved '''destruktion''' af hippocampus ved fokal strålebehandling. ([[SRK]])<br />
<br />
Ved '''disconnection''' overskæres baner for at bremse spredningen af de epileptiske signaler. Ved [[callosotomi]] overskæres hjernebjælken delvist og ved [[funktionel hemisfærektomi]] afbrydes forbindelsen mellem den ene hjernehalvdels bark og resten af nervesystemet. Ved [[subpiale transektioner]] forsøger man at bremse dannelsen af det lokale epileptiske signal.<br />
<br />
Ved '''stimulation''' af nervus Vagus ([[Vagusstimulator -Patientinformation|Vagusstimulator]]) eller thalamus ([[DBS mod epilepsi]]) påvirkes hjernen biokemisk så tendensen til generaliserede anfald mindskes. Der eksperimenteres med systemer som kan registrere starten af et anfald og bryde det ved lokal elektrisk stimulation i hjernen - her betegnet ''feed-back system''.<br />
<br />
===Udredning inden epilepsikirurgi===<br />
Listen er opstillet i den rækkefølge undersøgelserne typisk udføres. I ''simple'' tilfælde kan man danne sig en konklusion ud fra semiologi, video-EEG og MR-scanning. Hvis flere undersøgelser er nødvendige er det udtryk for et vanskeligt tilfælde.<br />
<br />
====Semiologi====<br />
Herved forstås klinisk anfaldsbeskrivelse. Hvilke symptomer optræder under anfaldet og hvordan udvikler de sig? Lægen optager anamnese og udspørger hvad patienten føler under anfaldet (specielt det aller første (aura)) og hvad de pårørende har observeret. På langtids-video-EEG kan lægen observere et anfald og samtidig se EEG.<br />
<br />
====EEG====<br />
Elektroencefalografi. Man sætter en serie af elektroder i hovedbunden som efter kraftig forstærkning viser de elektriske strømme fra hjernen som når ud til overfladen.<br />
Der er som regel tale om et eeg uden anfald. (Interictalt EEG) Man kan evt forsøge at provokere epileptiske forstyrrelser ved at patienten sove eller stimulere med blinkende lys.<br />
Hvis man ønsker at optage et anfald på eeg må man foretage langtids-video-EEG.<br />
<br />
====Langtids-video-EEG====<br />
Hvis man vil fange et epileptisk anfald på EEG indlægger man patienten i en Eilepsi Monitorerings Enhed (EMU) og foretager scalp-EEG mens patienten optages på video. Evt må mediinen afrappes for at få et anfald indenfor en rimelig tid. Man efterfølgende analysere semiologi og EEG.<br />
<br />
====MR-scanning====<br />
Da epilepsi ofte udløses af morfologiske forandringer i hjernen er MR-scanning vigtig idet det er den undersøgelse der har størst specificitet og sensitivitet i forhold til andre undersøgelser. Ved resektiv epilepsikirurgi er det meget vigtigt at have en god kirurgisk plan, og helst en velafprøvet standard-operation. Hvis MR viser en læsion betyder det i praksis at man kan tegne en stiplet linie omkring det hjernevæv som skal fjernes. Denne plan giver næsten sig selv ved læsioner på MR selvom der kan være spørgsmål om hvor meget hjernevæv som skal fjernes rundt om processen. Det bliver betydeligt sværere hvis MR er normal. I første omgang må man ud fra semiologien og de elektroencefalografiske fund danne sig en teori om hvorfra epilepsien udspringer, og herefter nærstudere MR-scanningen, evt udføre MR med højere feltstyrke (3T)<br />
<br />
====PET-scanning====<br />
FDG-PET viser stofskiftet i hjernen. Er et område i hjernen påvirket af epilepsi kan der være nedsat stofskifte på scanningen. Der er tale om en scanning uden anfald.<br />
<br />
====SPECT-scanning====<br />
SPECT viser hjernens gennemblødning. Ved at injicere det radioaktive stof så hurtigt som muligt efter starten af et epileptisk anfald, vil stoffet aflejres hvor blodgennemstrømningen var størst på det tidspunkt og det bliver siddende noget tid, så området kan påvises på en SPECT-scanning som udføres timer efter anfaldet er ophørt. Da blodgennemstrømningen generet er høj i hjernen kan området tydeliggøres ved at subtrahere en ictal SPECT med en inter-ictal SPECT. (SISCOM = Subtraction Ictal SPECT co-registered to MRI).<br />
<br />
====MEG====<br />
Magnet encefalografi måler strømme dybt i hjernen ved at måle de magnetfelter som opstår uden på hovedet. Der er tale om et nyt avanceret apparat, hvis anvendelighed er ved at blive undersøgt. Som det eneste sted i Danmark findes det på Århus Universitetshospital.<br />
<br />
====Neuropsykologisk undersøgelse====<br />
Neuropsykolgisk undersøgelse kan måske afsløre om kognitive funktioner i hjernen er påvirkede hvilket kan give en ide om hvor epilepsien mest udspiller sig.<br />
Undersøgelsen er også vigtig for at kunne vurdere hvorledes en operation har påvirket hjernens funktioner og derfor foretages en undersøgelse et år efter operationen.<br />
<br />
===Intrakranielt EEG===<br />
Da de elektriske strømme optaget ved scalp-EEG har passeret gennem kranium og scalp er deres lokalisatoriske præsision ikke så høj som hvis elektroderne ligger på eller i hjernens grå substans. Der anvendes ''grids'' som er net af elektroder på en gummifilm som lægges på hjernens overflade i subduralrummet gennem en kraniotomi. Må fjernes ved en anden operaton. Findes op til 8x8 elektroder med 1cm mellemrum. ''Strips'' er gummibændler med én række af elektroder. Fordelen er at de kan indlægges i subduralrummet gennem et borehul og trækkes ud gennem huden uden af suturer klippes op. De dele af cortex som ikke præcenterer sig på hjernenes overflade, fx. dybe sulci, insula, mesialfladerne af hemisfærerne samt hippocampi, kan nås med dybde-elektroder. 1 mm stykke elektrode med kontakter hver 5. mm stikkes gennem hjernevævet med stereotaktisk teknik<br />
<br />
==Epileptogene zoner==<br />
Man taler om zoner i hjerne alt efter hvilket diagnostisk værktøj som er anvendt for at afgrænse det. De kan være overlappende.<br />
<br />
''Ictal onset zone'' (IOZ) er det lille område i cortex hvor den fokale epilepsi starter og som ideelt set skal fjernes. I MR-negative tilfælde findes det med video-EEG med intrakranielle elektroder.<br />
<br />
''Symptomatogene zone '' er det område hvorfra der er symptomer ved et fokalt anfald. Hvis IOZ ligger i et stumt område er der altså først et klinisk anfald når epilepsien er spredt til den symptomatogene zone ved siden af. Denne zone vurderes ud fra semiologien.<br />
<br />
''Funktionel deficit zone'' er det område som mellem anfaldene er dysfungerende pga den primære lidelse eller de gentagende anfald. Den kan have diagnostisk betydning ved MR-negative og findes ved FDG-PET og neuropsykologi.<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 1. feb 2013, 14:51 (UTC)</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Funktionel_neurokirurgi&diff=8008Funktionel neurokirurgi2019-07-07T15:14:47Z<p>Bo Jespersen: </p>
<hr />
<div>Funktionel neurokirurgi er en samling af behandlinger som søger at korrigere et dysfungerende nervesystem, hvor der ikke er væsentlige morfologiske forandringer. Det drejer sig fx om behandling mod epilepsi, bevægforstyrrelser, spasmer og hyperhidrose (svedige hænder).<br />
<br />
Den funktionelle neurokirurgi som omhandler psykiske lidelser (psykokirurgi) indeholder væsentlige etiske dilemmaer og er reguleret af Sundhedsstyrelsen. Ingen kirurgiske indgreb på nervesystemet mod psykiske sygdomme er godkendt i Danmark. I udlandet behandler man depression med Vagusstimulation og der er lovende forsøg med behandling af depression med elektrisk stimulation dybt i hjernen (DBS).<br />
<br />
Links:<br />
=== [[Epilepsikirurgi]] ===<br />
=== [[Deep Brain Stimulation]] ===<br />
=== [[Vagusstimulator - Patientinformation|Vagusstimulator]] ===<br />
<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 1. feb 2013, 13:36 (UTC)</div>Bo Jespersenhttp://neurowiki.dk/index.php?title=Funktionel_neurokirurgi&diff=8007Funktionel neurokirurgi2019-07-07T15:14:14Z<p>Bo Jespersen: /* Vagusstimulator - Patientinformation */</p>
<hr />
<div>Artikel under udarbejdelse.<br />
<br />
Funktionel neurokirurgi er en samling af behandlinger som søger at korrigere et dysfungerende nervesystem, hvor der ikke er væsentlige morfologiske forandringer. Det drejer sig fx om behandling mod epilepsi, bevægforstyrrelser, spasmer og hyperhidrose (svedige hænder).<br />
<br />
Den funktionelle neurokirurgi som omhandler psykiske lidelser (psykokirurgi) indeholder væsentlige etiske dilemmaer og er reguleret af Sundhedsstyrelsen. Ingen kirurgiske indgreb på nervesystemet mod psykiske sygdomme er godkendt i Danmark. I udlandet behandler man depression med Vagusstimulation og der er lovende forsøg med behandling af depression med elektrisk stimulation dybt i hjernen (DBS).<br />
<br />
Links:<br />
=== [[Epilepsikirurgi]] ===<br />
=== [[Deep Brain Stimulation]] ===<br />
=== [[Vagusstimulator - Patientinformation|Vagusstimulator]] ===<br />
<br />
<br />
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 1. feb 2013, 13:36 (UTC)</div>Bo Jespersen