NeuroWiki - Brugerbidrag [da]

Web1000

2010-06-27T16:59:45Z

87.52.36.101: /* Undersøgelser foretaget i Frederiksborg Amt eller på Slagelse Sygehus */

[[http://hsweb1000.hh.hosp.dk/ Web1000]]

PACS/WEB1000

Adgangskode til web1000 fås ved henvendelse til Ulla Klarskov (ullaklarskov@rh.dk)

Undersøgelser ligger i gennemsnit på web1000 i ca. 1 år.

kan man ikke få undersøgelsen frem, skaffes den ved at maile til pacssupport@rh.dk, og bede dem om at lægge billederne på web1000.

Angiv cpr. nr., hvilke billeder der er tale om, og hvor billederne er taget, obs. cpr. nr. angives uden bindestreg!

== Undersøgelser foretaget i på Slagelse Sygehus bliver automatisk overført til web1000

Undtagelser er dog, hvis henvisningen kommer andetsteds fra, så er billederne naturligvis ikke overført, og man skal ringe til deres røntgenafdelingen og få det gjort.

== Undersøgelser på øvrige hospitaler med pacs-system ==
Vi beder pacssupport om at overføre billederne til os, og de melder så tilbage i løbet af 1-2 dage, hvorvidt der er overført nogle billeder på pt.

== Forfatter ==
Tina Sommer

==Ønskes lang login-tid (surgery-rettigheder) med 4 timers timeout==
Kontakt Karsten Specht (5-1668), Radiologisk afdeling, PACSsupport.

I web1000 klikkes på 'Vælg team' (2 ansigter) og 'Surgery group' markeres som standardteam.

Gliomer

2010-06-27T16:13:50Z

87.52.36.101: /* Efterbehandling */

== Patienttype ==
Der opereres årligt ca. 250 intrakranielle tumorer på Neurokirurgisk afdeling. Godt 1/3 af disse er gliomer/astrocytomer, og de fleste er maligne. Underdeles i følgende typer: Astrocytom, ependymom, oligodendrogliom, eventuelt blandingstumorer.

== Histologisk gradinddeling: ==
1-2 = benigne (low grade),

3-4 = maligne (high grade). Grad 3 kaldes oftest anaplastisk, grad 4: glioblastoma multiforme.

En ukendt brøkdel af lavgradstumorer udvikler sig senere til maligne (malign degeneration).

Prognosen afhænger i det væsentligste af følgende 3 faktorer:

* tumors grad,
* patientens alder (høj aldre relateret til ringere prognose)
* patientens kliniske status (performance).

== Symptomer ==
Afhænger naturligvis af tumors lokalisation og væksthastighed. Hyppigst ses epileptiske anfald, eventuelt neurologiske udfaldssymptomer og endeligt (sjældnere) symptomer på forhøjet intrakranielt tryk i form af hovedpine, kvalme og opkastning. Dette ses hyppigst ved tumorer i fossa posterior, som kan give sekundær hydrocephalus.

== Undersøgelser ==

De væsentligste undersøgelser er billeddiagnostiske (CT- eller MR-scanning), begge suppleret med intravenøs kontrast (henholdsvis jodholdig og Gadolinium). Selv om diagnosen især ved højgradstumorerne oftest er klar alene ud fra CT-skaning, er det mere og mere almindeligt, at der suppleres med MR-skanning, som især ved lavgradstumorer er nødvendig. MR-skanning er ikke mindst vigtig af operationstekniske årsager, men kan også have betydning differentialdiagnostisk.

Vigtigste differentialdiagnostiske overvejelser er for lavgradstumorer:

* infarkt, encephalitis.

For højgradstumorer:
* metastase eller absces,

hvorfor supplerende billeddiagnostisk undersøgelse kan være nødvendig, hvis kun den ene type foreligger. Det kan være nødvendigt at foretage PET-skanning med radioaktiv glukose (FDG) for at skelne mellem lav- og højgradstumorer (højgradstumorer har højere glukosemetabolisme) eller for at skelne mellem strålefølger og recidiv af tumor.
I specielle tilfælde kan der være behov for forskellige undersøgelser til belysning af hjernens funktionsområder (såkaldt mapping), især ved epilepsikirurgiske indgreb. Ellers er yderligere undersøgelser ikke nødvendige udover, hvad der er nødvendiggjort af generelle medicinske årsager i forbindelse med eventuel operation eller differentieldiagnostisk.

== Operationsindikation ==
En arbejdsgruppe bestående af neurokirurger, onkologer, radiologer, patologer med flere (Danish Brain Tumour Study Group), har anbefalet følgende indikationer for operation af primære hjernetumorer:

* Tilsigtet helbredelse
* Forlængelse af patientens liv
* Udsættelse af udvikling af nye symptomer
* Lindring af fokalt symptom
* Lindring af symptomer på forhøjet intrakranielt tryk
* Diagnostisk

Følgende forhold kan have indflydelse på stillingtagen til operation:

* Tumors beliggenhed og den dermed forbundne risiko for neurologiske udfald i forbindelse med operativt indgreb.
* Patientens almene tilstand.
* Medicinske komplicerende faktorer.
* Patientens og de pårørendes ønske. Dette skal ses på baggrund af de fleste gliompatienters generelt dårlige prognose og de begrænsede behandlingsmuligheder (se nedenfor).

Ved recidiv er operationen palliativ, og indikationen afhænger så ledes af patientens symptomatologi. Det kan også dreje sig om at bekræfte malign degeneration af tumor, i hvilke tilfælde kemoterapi kan tilbydes (se nedenfor).

== Præoperativt behandlingsregime ==
Patienter skal behandles med prednison, som skal være påbegyndt mindst et døgn inden operationen. Det skal forklares i journalen, hvis man undlader at anvende binyrbarkhormon. Sædvanlig startdosis 50 mg x 2. Der gives rutinemæssigt profylaktisk antibiotikum (se ” instruks vedrørende antibiotika-profylakse”).

== Operation ==
Almindeligvis anvendes supratentorielt kraniotomi og infratentorielt kraniektomi.

Fjernelsen kan være radikal = makrototal, subtotal eller partiel. Endvidere kan der foretages biopsi stereotaktisk, ultralydsvejledt eller vejledt af anden neuronavigation. Biopsi foretages oftest via borhul, men kan også foregå via kraniotomi.

Radikalitet kan som regel kun afgøres ved en tidlig (mindre end 72 timer) postoperativ CT- eller MR-skanning, som dog endnu ikke er rutine i afdelingen.

Ved operation kan man ved maligne gliomer tydeligere skelne patologisk fra ikke patologisk væv, end når det drejer sig om lavgradsgliomer. Imidlertid er reel kirurgisk radikalitet sjældent eller aldrig mulig, da der altid vil være ikke synlige tumorceller uden for det makroskopisk synlige tumorområde. Kun ved grad 1 gliomer og muligvis enkelte grad 2 gliomer er egentlig radikalitet mulig. Da der sandsynligvis kan opnås forlænget symptomfrihed og overlevelse ved fjernelse af al makroskopisk synligt tumorvæv (makrototal fjernelse), anbefales dette for tumorer, som ligger i ikke elokvente områder. Der anvendes rutinemæssigt subgalealt dræn, som fjernes dagen efter operationen, medmindre der er kommet over 150 ml blod. Hvis væsken er fortyndet på grund af liquor, er det vigtigt at fjerne drænet hurtigt.

== Postoperativt behandlingsregime ==
* Principielt kan patienten straks mobiliseres og bør mobiliseres senest dagen efter operationen. Efter drænfjernelse er kun en mindre forbinding, eventuelt slet ingen nødvendig.
* Smertebehandling: smerter er sædvanligvis ikke et stort problem i den postoperative periode. Normalt ordineres til lige efter operationen paracetamol 1 g x 4 og morfin 2½-10 mg p.n., naturligvis under hensyntagen til patientens størrelse samt risiko for respirationsdepression.
* Patienten tilses senest ved aftenstuegang af vagthavende læge med henblik på bevidsthedsniveau og nytilkomne neurologiske udfald. Det skal registreres i journalen, om patienten er vågen, med/uden neurologiske udfald. Langt de fleste postoperative hæmatomer opstår inden for de første 6 timer efter operationen og vil oftest føre til en akut eller subakut forværring af den neurologiske status. Akut CT/eventuel operation er da nødvendig.
* Ved førstegangsoperation fjernes trådene 6. dagen efter operationen. Hvis patienten har fået steroider i mere end 10 døgn inden operationen, eller hvis der er tale om reoperation, fjernes trådene 8. dagen.
* Er der foretaget en god dekompression ved operationen kan steroidbehandlingen som regel aftrappes ret hurtigt, og hvis patienten kun har fået prednison i et par uger, kan aftrapningen foregå i løbet af få dage, da der endnu ikke er sket en binyrebark-suppression.

== Efterbehandling ==
* Onkologisk efterbehandling varetages af det neuroonkologiske team (ansvarlig på afdeling NK: M. Kosteljanetz).
* Efterbehandling tilbydes som regel kun patienter i WHO performance status 0-2 (svarer til, at 50% af tiden tilbringes uden for sengen). Dårligere pt. kan evt. tilbydes “palliativ” strålebehandling (5 Gy x 4).
* Grad I tumorer: ikke indikation for efterbehandling.
* Grad II tumorer: normalt ikke indikation for postoperativ strå lebehandling. Strålebehandling kan tilbydes senere ved “recidiv” ;. Strålebehandlingen er 44 Gy med 2,0 Gy per fraktion/varighed ca. 4½ uge.
* Grad III-IV gliomer: patienter <70 år: Postoperativ strå lebehandling 60 Gy med 2,0 Gy per fraktion/varighed 6 uger. Denne behandling kalder onkologerne “kurativ”.
* Kemoterapi: blandt andet af økonomiske årsager har der været forskellige retningslinjer for den postoperative kemoterapi. I øjeblikket (juli 2001) tilbydes patienter temozolamid ved recidiv. Patienter med maligne oligodendrogliomer får dog fortsat som tidligere cis-platin, etoposid og BCNU. Temozolamid (temodal)-behandling gives i tabl.form, og behandlingen kan foregå ambulant.
* Hvis der er forsøgsbehandling, tilbydes patienter eventuelt at indgå i protokollen.
* Patienter, som har fået kurativ strålebehandling, følges regelmæssigt efter behandlingen af det neuroonkologiske team på ONK 5011. Patienter, som ikke har fået strålebehandling, følges på neurokirurgisk afdeling. Patienter, som har fået palliativ strålebehandling, følges som regel af deres lokale sygehus.
* Ved recidiv efter strålebehandling: reoperation kan overvejes. Kan evt. tilbydes kemoterapi, hvis aktuelle protokoller er aktive.
* Stereotaktisk radiokirurgi er stort set aldrig indiceret ved primære hjernetumorer.
* Henvisning til onkologisk afdeling sendes, så snart histologisk svar foreligger. Sendes til onkologisk afdelings visitationskontor ONK 5074 ledsaget af kopi af journalen. Hvis disse er ONK 5074 i hænde senest tirsdag morgen, kan patienten ses den samme uges torsdag.
* Fysiurgisk efterbehandling/optræning tilbydes afhængig af den neurologiske status og sygdommens prognose.

== Øvrige ==
Der foreligger en internetartikel om hjernesvulster på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: [[http://www.cancer.dk cancer.dk]] forfattet af undertegnede.

== Forfatter ==
Ovl., dr.med. Michael Kosteljanetz, revideret: 13-02-2008

Det svære kranietraume

2010-06-27T16:07:52Z

87.52.36.101: /* Behandling */

Hos patienten med svært akut hovedtraume bedømmes graden af cerebral beskadigelse udfra Glasgow Coma skala, pupilforhold og evt. andre hjernestammereflekser. Patienten gennemgås samtidig med henblik på livstruende hypoksi, åbne thoraxlæsioner, stærkt blø dende læsioner, kredsløbssvigt og dislocerede frakturer med karkompression.

Der skal foregå en løbende klinisk vurdering af patienten for at opdage en eventuel forværring af tilstanden så tidligt som muligt og for dermed i tide at kunne iværksætte relevant behandling med henblik på at standse udviklingen af sekundære skader.

== Glasgow Coma Scale ==

{| border="1"
|+ GCS
! Øjenåbning
! Verbalt respons
! Motorisk respons
|-
| -
| -
| følger opfordringer 6
|-
| -
| orienteret 5
| målrettet respons 5
|-
| spontan 4
| konfus, men kan svare 4
| afværgereaktion 4
|-
| ved tiltale 3
| usammenhængende tale 3
| abnorm fleksion 3
|-
| ved smerte 2
| uforståelige lyde 2
| ekstension 2
|-
| ingen 1
| intet 1
| ingen 1

|}

== CT-skanning af hjernen ==
Skal udføres akut hos alle patienter med sværere kraniocerebrale traumer, der er bevidstløse ved ankomsten, som udviser fokale udfaldssymptomer eller som forværres under den kliniske observation. Ved forværring af den kliniske tilstand bør CT-skanning gentages med henblik på at påvise sekundære strukturelle skader, der evt. kan behandles.

Hos mere end halvdelen af patienter med moderat eller svær kraniocerebral skade ses der således nye eller forværrede abnormiteter indenfor de første 24-48 timer sammenlignet med den første CT-skanning.

== Andre undersøgelser ==
Udføres afhængig af den kliniske vurdering. Hos bevidstløse, svært tilskadekomne patienter kan det være indiceret at foretage undersøgelserne som screening, da læsionerne ikke altid kan påvises ved klinisk undersøgelse.

=== Røntgen af thorax ===
Pneumo- eller hæmothorax, Atelektase, Aspirationspneumoni

=== Røntgen af columna totalis ===
Frakturer eller luksationer

=== Røntgen af bækken, hofter og ekstremiteter ===
Frakturer eller luksationer

=== Ultralydsscanning af abdomen ===
Intraabdominal blødning, behandlingskrævende kvæstelse af indre organer

* Røntgenundersøgelse af kraniet er sjældent indiceret.
*Røntgenundersøgelse af columna cervicalis er indiceret hos patienter med sværere hovedtraumer for at vurdere en eventuel samtidig cervikal fraktur.

== Akutte blodprøver ==
På den svært kranietraumatiserede patient omfatter elektrolytter, hæmoglobin, koagulationsstatus (DIC!), blodtype og forlig på transfusionsblod. Ved mistanke om ledsagende alkohol- eller anden forgiftningstilstand suppleres der med undersøgelse af serumetanol, serum- og urinscreening for medicamina samt leverenzymer.

== Behandling ==

Retter sig i afgørende grad efter fundene ved klinisk undersøgelse og cerebral CT-skanning.

* Kausal behandling består i evakuation af rumopfyldende hæmatomer og hæmostase af blødningskilden via kraniotomi eller borhuller.
* Neurointensiv observation og behandling sigter mod at forebygge intrakraniel trykstigning og cerebral hypoperfusion. Patienterne observeres med løbende monitorering af det intrakranielle tryk, monitorering af det cerebrale perfusionstryk samt den cerebrale arteriovenøse iltdifference.
* Hyperventilation er altid den initiale behandling (pCO2 ca. 4kPa).
* Sikring af cerebralt perfusionstryk på mindst 70 mmHg. Dvs. hypovolæmi korrigeres og blodtrykket sættes om nødvendigt op med pressorstoffer (fx dopamin i dosis på op til 10 mikrogram/kg/min eller Dobutrex op til 10 mikrogram/kg/min)
* Mannitol sænker midlertidigt det intrakranielle tryk . Det kan gives intravenøst i en dosis på ½-1 g/kg legemsvægt. Behandlingen kan kun bruges for "at vinde tid", inden en kausal terapi kan igangsættes, fx fjernelse af et hæmatom.
* Steroidbehandling har ingen effekt til patienter med kranietraume, i studie er vist øget dødelighed ved anvendelse af steroid.
* Barbiturater nedsætter hjernens stofskifte, men en sådan behandling har ingen sikker klinisk effekt.
* Indomethacin kan forsøges ved svær intrakraniel hypertension, der ikke responderer på hyperventilation. Stoffet bevirker ofte en markant reduktion af det intrakranielle tryk, men reducerer samtidig den cerebrale blodgennemstrømning. Effekten af indomethacin på overlevelse og prognose er endnu uafklaret.
* Efterbehandling og opfølgning omfatter genoptræning og neuropsykologisk vurdering. Senfølger efter sværere hovedtraumer omfatter kognitive forstyrrelser inkl. posttraumatisk demens, pareser, traumatisk læsion af kranienerver, traumatisk likvoré, posttraumatisk epilepsi, posttraumatisk hydrocephalus, og karotikokavernøs fistel.
* Der bør derfor altid sikres opfølgning af patienten efter det akutte forløb af sværere hovedtraume. Dette vil ofte foregå i patientens lokale neurologiske afdeling, hvilket således bør anføres i udskrivningskortet.

== Forfatter ==
Overlæge Marianne Juhler, revideret: 22-12-2009

Det svære kranietraume

2010-06-27T16:07:35Z

87.52.36.101: /* Behandling */

Hos patienten med svært akut hovedtraume bedømmes graden af cerebral beskadigelse udfra Glasgow Coma skala, pupilforhold og evt. andre hjernestammereflekser. Patienten gennemgås samtidig med henblik på livstruende hypoksi, åbne thoraxlæsioner, stærkt blø dende læsioner, kredsløbssvigt og dislocerede frakturer med karkompression.

Der skal foregå en løbende klinisk vurdering af patienten for at opdage en eventuel forværring af tilstanden så tidligt som muligt og for dermed i tide at kunne iværksætte relevant behandling med henblik på at standse udviklingen af sekundære skader.

== Glasgow Coma Scale ==

{| border="1"
|+ GCS
! Øjenåbning
! Verbalt respons
! Motorisk respons
|-
| -
| -
| følger opfordringer 6
|-
| -
| orienteret 5
| målrettet respons 5
|-
| spontan 4
| konfus, men kan svare 4
| afværgereaktion 4
|-
| ved tiltale 3
| usammenhængende tale 3
| abnorm fleksion 3
|-
| ved smerte 2
| uforståelige lyde 2
| ekstension 2
|-
| ingen 1
| intet 1
| ingen 1

|}

== CT-skanning af hjernen ==
Skal udføres akut hos alle patienter med sværere kraniocerebrale traumer, der er bevidstløse ved ankomsten, som udviser fokale udfaldssymptomer eller som forværres under den kliniske observation. Ved forværring af den kliniske tilstand bør CT-skanning gentages med henblik på at påvise sekundære strukturelle skader, der evt. kan behandles.

Hos mere end halvdelen af patienter med moderat eller svær kraniocerebral skade ses der således nye eller forværrede abnormiteter indenfor de første 24-48 timer sammenlignet med den første CT-skanning.

== Andre undersøgelser ==
Udføres afhængig af den kliniske vurdering. Hos bevidstløse, svært tilskadekomne patienter kan det være indiceret at foretage undersøgelserne som screening, da læsionerne ikke altid kan påvises ved klinisk undersøgelse.

=== Røntgen af thorax ===
Pneumo- eller hæmothorax, Atelektase, Aspirationspneumoni

=== Røntgen af columna totalis ===
Frakturer eller luksationer

=== Røntgen af bækken, hofter og ekstremiteter ===
Frakturer eller luksationer

=== Ultralydsscanning af abdomen ===
Intraabdominal blødning, behandlingskrævende kvæstelse af indre organer

* Røntgenundersøgelse af kraniet er sjældent indiceret.
*Røntgenundersøgelse af columna cervicalis er indiceret hos patienter med sværere hovedtraumer for at vurdere en eventuel samtidig cervikal fraktur.

== Akutte blodprøver ==
På den svært kranietraumatiserede patient omfatter elektrolytter, hæmoglobin, koagulationsstatus (DIC!), blodtype og forlig på transfusionsblod. Ved mistanke om ledsagende alkohol- eller anden forgiftningstilstand suppleres der med undersøgelse af serumetanol, serum- og urinscreening for medicamina samt leverenzymer.

== Behandling ==

Retter sig i afgørende grad efter fundene ved klinisk undersøgelse og cerebral CT-skanning.

* Kausal behandling består i evakuation af rumopfyldende hæmatomer og hæmostase af blødningskilden via kraniotomi eller borhuller.
* Neurointensiv observation og behandling sigter mod at forebygge intrakraniel trykstigning og cerebral hypoperfusion. Patienterne observeres med løbende monitorering af det intrakranielle tryk, monitorering af det cerebrale perfusionstryk samt den cerebrale arteriovenøse iltdifference.
* Hyperventilation er altid den initiale behandling (pCO2 ca. 4kPa).
* Sikring af cerebralt perfusionstryk på mindst 70 mmHg. Dvs. hypovolæ ;mi korrigeres og blodtrykket sættes om nødvendigt op med pressorstoffer (fx dopamin i dosis på op til 10 mikrogram/kg/min eller Dobutrex op til 10 mikrogram/kg/min)
* Mannitol sænker midlertidigt det intrakranielle tryk . Det kan gives intravenøst i en dosis på ½-1 g/kg legemsvægt. Behandlingen kan kun bruges for "at vinde tid", inden en kausal terapi kan igangsættes, fx fjernelse af et hæmatom.
* Steroidbehandling har ingen effekt til patienter med kranietraume, i studie er vist øget dødelighed ved anvendelse af steroid.
* Barbiturater nedsætter hjernens stofskifte, men en sådan behandling har ingen sikker klinisk effekt.
* Indomethacin kan forsøges ved svær intrakraniel hypertension, der ikke responderer på hyperventilation. Stoffet bevirker ofte en markant reduktion af det intrakranielle tryk, men reducerer samtidig den cerebrale blodgennemstrømning. Effekten af indomethacin på overlevelse og prognose er endnu uafklaret.
* Efterbehandling og opfølgning omfatter genoptræning og neuropsykologisk vurdering. Senfølger efter sværere hovedtraumer omfatter kognitive forstyrrelser inkl. posttraumatisk demens, pareser, traumatisk læsion af kranienerver, traumatisk likvoré, posttraumatisk epilepsi, posttraumatisk hydrocephalus, og karotikokavernøs fistel.
* Der bør derfor altid sikres opfølgning af patienten efter det akutte forløb af sværere hovedtraume. Dette vil ofte foregå i patientens lokale neurologiske afdeling, hvilket således bør anføres i udskrivningskortet.

== Forfatter ==
Overlæge Marianne Juhler, revideret: 22-12-2009

Det svære kranietraume

2010-06-27T16:05:16Z

87.52.36.101: /* Behandling */

Hos patienten med svært akut hovedtraume bedømmes graden af cerebral beskadigelse udfra Glasgow Coma skala, pupilforhold og evt. andre hjernestammereflekser. Patienten gennemgås samtidig med henblik på livstruende hypoksi, åbne thoraxlæsioner, stærkt blø dende læsioner, kredsløbssvigt og dislocerede frakturer med karkompression.

Der skal foregå en løbende klinisk vurdering af patienten for at opdage en eventuel forværring af tilstanden så tidligt som muligt og for dermed i tide at kunne iværksætte relevant behandling med henblik på at standse udviklingen af sekundære skader.

== Glasgow Coma Scale ==

{| border="1"
|+ GCS
! Øjenåbning
! Verbalt respons
! Motorisk respons
|-
| -
| -
| følger opfordringer 6
|-
| -
| orienteret 5
| målrettet respons 5
|-
| spontan 4
| konfus, men kan svare 4
| afværgereaktion 4
|-
| ved tiltale 3
| usammenhængende tale 3
| abnorm fleksion 3
|-
| ved smerte 2
| uforståelige lyde 2
| ekstension 2
|-
| ingen 1
| intet 1
| ingen 1

|}

== CT-skanning af hjernen ==
Skal udføres akut hos alle patienter med sværere kraniocerebrale traumer, der er bevidstløse ved ankomsten, som udviser fokale udfaldssymptomer eller som forværres under den kliniske observation. Ved forværring af den kliniske tilstand bør CT-skanning gentages med henblik på at påvise sekundære strukturelle skader, der evt. kan behandles.

Hos mere end halvdelen af patienter med moderat eller svær kraniocerebral skade ses der således nye eller forværrede abnormiteter indenfor de første 24-48 timer sammenlignet med den første CT-skanning.

== Andre undersøgelser ==
Udføres afhængig af den kliniske vurdering. Hos bevidstløse, svært tilskadekomne patienter kan det være indiceret at foretage undersøgelserne som screening, da læsionerne ikke altid kan påvises ved klinisk undersøgelse.

=== Røntgen af thorax ===
Pneumo- eller hæmothorax, Atelektase, Aspirationspneumoni

=== Røntgen af columna totalis ===
Frakturer eller luksationer

=== Røntgen af bækken, hofter og ekstremiteter ===
Frakturer eller luksationer

=== Ultralydsscanning af abdomen ===
Intraabdominal blødning, behandlingskrævende kvæstelse af indre organer

* Røntgenundersøgelse af kraniet er sjældent indiceret.
*Røntgenundersøgelse af columna cervicalis er indiceret hos patienter med sværere hovedtraumer for at vurdere en eventuel samtidig cervikal fraktur.

== Akutte blodprøver ==
På den svært kranietraumatiserede patient omfatter elektrolytter, hæmoglobin, koagulationsstatus (DIC!), blodtype og forlig på transfusionsblod. Ved mistanke om ledsagende alkohol- eller anden forgiftningstilstand suppleres der med undersøgelse af serumetanol, serum- og urinscreening for medicamina samt leverenzymer.

== Behandling ==

Retter sig i afgørende grad efter fundene ved klinisk undersøgelse og cerebral CT-skanning.

* Kausal behandling består i evakuation af rumopfyldende hæmatomer og hæmostase af blødningskilden via kraniotomi eller borhuller.
* Neurointensiv observation og behandling sigter mod at forebygge intrakraniel trykstigning og cerebral hypoperfusion. Patienterne observeres med løbende monitorering af det intrakranielle tryk, monitorering af det cerebrale perfusionstryk samt den cerebrale arteriovenøse iltdifference.
* Hyperventilation er altid den initiale behandling (pCO2 ca. 4kPa).
* Sikring af cerebralt perfusionstryk på mindst 70 mmHg. Dvs. hypovolæ ;mi korrigeres og blodtrykket sættes om nødvendigt op med pressorstoffer (fx dopamin i dosis på op til 10 mikrogram/kg/min eller Dobutrex op til 10 mikrogram/kg/min)
* Mannitol sænker midlertidigt det intrakranielle tryk . Det kan gives intravenøst i en dosis på ½-1 g/kg legemsvægt. Behandlingen kan kun bruges for "at vinde tid", inden en kausal terapi kan igangsættes, fx fjernelse af et hæmatom.
* Steroidbehandling har ingen påviselig effekt til patienter med kranietraume.
* Barbiturater nedsætter hjernens stofskifte, men en sådan behandling har ingen sikker klinisk effekt.
* Indomethacin kan forsøges ved svær intrakraniel hypertension, der ikke responderer på hyperventilation. Stoffet bevirker ofte en markant reduktion af det intrakranielle tryk, men reducerer samtidig den cerebrale blodgennemstrømning. Effekten af indomethacin på overlevelse og prognose er endnu uafklaret.
* Efterbehandling og opfølgning omfatter genoptræning (evt. via Hornbæks kranietraumeteam) og neuropsykologisk vurdering. Senfølger efter sværere hovedtraumer omfatter kognitive forstyrrelser inkl. posttraumatisk demens, pareser, traumatisk læsion af kranienerver, traumatisk likvoré, posttraumatisk epilepsi, posttraumatisk hydrocephalus, og karotikokavernøs fistel.
* Der bør derfor altid sikres opfølgning af patienten efter det akutte forløb af sværere hovedtraume. Dette vil ofte foregå i patientens lokale neurologiske afdeling, hvilket således bør anføres i udskrivningskortet.

== Forfatter ==
Overlæge Marianne Juhler, revideret: 22-12-2009

Demens

2010-06-27T16:00:56Z

87.52.36.101: /* Henvisning af indlagte patienter */

= HENVISNING =
== Henvisning af patienter til Hukommelsesklinikken ==
Hukommelsesklinikken modtager henvisning af patienter fra hele Region Hovedstaden (mod kaution også fra andre regioner) til ambulant diagnostik og behandling af hukommelsesproblemer, kognitive forstyr-relser og demenssygdomme samt diagnostik og rådgivning vedrørende arvelige neurodegenerative sygdomme. Foruden diagnostisk udredning tilbyder klinikken medicinsk behandling samt undervisning og støtte til patienter og pårørende.

== Henvisning af patienter med normaltrykshydrocephalus (NPH) ==
Henvisning vedrørende NPH skal sendes til Hukommelsesklinikken, som visiterer til ambulant vurdering indenfor 4 uger eller viderevisiterer til Neurokirurgisk afdeling mhp akut vurdering. Hukommelsesklinikken varetager ambulant lumbal perfusions- og trykmåling i samarbejde med NK af patienter, som er vurderet i ved ambulant forundersøgelse i klinikken.

== Henvisning af indlagte patienter ==
Indlagte patienter (samt patienter, som af vagthavende ses på tilsyn på andre afdelinger på Rigshospitalet) med kognitive forstyrrelser, som bør udredes nærmere, kan henvises til Hukommelsesklinikken, mhp. på ambulant forundersøgelse. Det foreslås, at CT-skanning og laboratoriemæssig udredning (se nedenfor) foregår, mens patienten alligevel er indlagt.

= DIAGNOSTIK =
== Demens, diagnostiske kriterier (DSM-IV) ==
Udviklingen af multiple kognitive deficit som omfatter reduceret hukommelsesfunktion (reduceret indlæ-rings funktion eller reduceret genkaldelses funktion) og mindst én af følgende kognitive forstyrrelser: afasi, apraksi, agnosi, forstyrrelse af eksekutive funktioner (fx dømmekraft, problemløsning, overblik).
De kognitive forstyrrelser medfører signifikant påvirket arbejdsevne og/ eller social adfærd, og repræ-senterer en forringelse af det tidligere funktionsniveau.
Evidens fra anamnese, objektive fund, og/eller undersøgelsesresultater for tilgrundliggende system sygdom eller hjernesygdom.
Ovenstående kognitive forstyrrelser optræder ikke alene i en periode med delirium (konfusion)

== Kliniske kriterier for Alzheimers sygdom ==
* demens (se ovenfor, dokumenteret ved kognitiv testning)
* progression af de kognitive deficits
* ingen bevidsthedsforstyrrelse
* debut mellem 40 år og 90 år
* fravær af systemisk sygdom eller anden hjernesygdom som i sig selv kunne være årsagen til de kognitive deficits

== Kliniske kriterier for vaskulær demens ==
(alle 3 kriterier skal være opfyldte)<BR>
1. demens (se ovenfor)<BR>
2. evidens for cerebrovaskulær sygdom: fokale neurologiske tegn forenelige med apopleksi (med eller uden apopleksi anamnese) eller anamnese forenelig med apopleksi eller radiologisk evidens for cerebrovaskulær sygdom (CT uden dette gør diagnosen usandsynlig)<BR>
3. klinisk sammenhæng mellem demens og cerebrovaskulær sygdom: debut af demens inden for 3 måneder efter apopleksi og/eller akut debut eller trinvis progression af symptomer

== Kliniske kriterier for Lewy Body demens ==
* demens (se ovenfor) og mindst 1 af nedennævnte:
* fluktuerende forløb med konfusion/bevidsthedspåvirkning
* ekstrapyramidale symptomer (især rigiditet, bradykinesi, sjældnere tremor)
* hallucinationer (oftest detaljerede visuelle)

== Kliniske kriterier for frontotemporal demens ==
* Enten tidlig og progredierende ændring af personlighed og adfærd
* eller tidlig og progredierende ændring af sprog, karakteriseret ved nedsat sprogproduktion, svær anomi, eller tab af viden om begreber og ords betydning
* De kognitive forstyrrelser medfører signifikant påvirket arbejdsevne og/ eller social adfærd, og repræsenterer en forringelse af det tidligere funktionsniveau.
* Ovenstående kognitive forstyrrelser optræder ikke alene i en periode med delirium (konfusion)
* Fravær af systemisk sygdom eller anden hjernesygdom som i sig selv kunne være årsagen til de kognitive deficits

Ambulatoriet

2010-06-27T15:49:48Z

87.52.36.101: /* Patienter, som skal til myelografi */

Neurokirurgisk ambulatorium 3090 er et fælles ambulatorium for Neurokirurgisk klinik. Blandt de ca. 6.800 konsultationer om året modtages patienter med neuro-onkologiske sygdomme, spinalkirurgiske sygdomme, perifere nervelidelser og børn med neurokirurgiske sygdomme. Størstedelen af patienterne kommer som led i planlagte forløb og en mindre del er akutte.
Ledelsen i ambulatoriet udgøres af overlæge Jesper Lundberg og afdelingssygeplejerske Karin Piil.

==Arbejdsopgaver i ambulatoriet (til læger som skal have ambulatorium)==
Du vil sandsynligvis blive tildelt nogle ambulatoriedage, som normalt begynder klokken 08.30 og sidste konsultation er beregnet til at slutte 14.30. Der er indlagt en halv times frokostpause. Der beregnes tre kvarter til en forambulant (dette inkluderer også alt papirarbejde) og et kvarter til en efterambulant. Der kører dagligt tre til fire ambulatorier sideløbende.

Patienten har inden fremmødet fået tilsendt en samtykkeerklæring samt et oplysningsskema, som de som regel har udfyldt på forhånd, det letter anamneseoptagelsen.

* Foran i journalen ligger en hvid seddel som skal udfyldes med diagnose hver gang en patient møder ambulant. Ved tvivl om diagnose kan du se henvisningsdiagnosen på dagsprogrammet over dine amb. patienter. Se DRG kodning for ambulatoriet. Her skal også påføres såfremt der bestilles undersøgelser, brug for tolk eller om patient afsluttes.
* Hvis det haster med at få skrevet en journal skal den lægges på hastehylden i sekretærkontoret. Ved diktat skal der dikteres dato, klokkeslæt, CPR-nr. og patientens navn samt om det er et ambulant eller forambulant besøg, en telefonkonsultation eller en beskrivelse.
* Husk at diktere om du selv har bestilt skanninger eller røntgenundersøgelser, da vi skal booke og indkalde patienten.
* Hvis pt. skal MR-skannes på et andet hospital, husk da MR-skema, som ligger i skuffen i undersøgelsesrummet.
* Du bedes diktere såfremt sekretæren skal videresende kopi til patient, egen læge eller speciallæge.
* Hvis en forambulant patient udebliver, skal der ikke dikteres noget notat, medmindre der er særlige forhold. Visitationen sender et brev om deres udeblivelse, og at de selv skal henvende sig inden 14 dage for at få en ny tid.
* Læg aldrig en journal videre til en anden læge uden at få en sekretær til at registrere den.
* Når der kommer svar på undersøgelser lægges de til den ordinerende læge.
* Der er ikke sygeplejeassistance til selve anamneseoptagelsen og den objektive undersøgelse.
* Indstilles en patient til f.eks. operation, myelografi eller invasiv radiologi skal der udfyldes en rekvisitionsseddel til ambulatoriesygeplejersken med tre pt. labels. Lægen kontakter sygeplejersken umiddelbart efter konsultationen så patientens ventetid på sygeplejersken minimeres.
* Radiologi kan du enten bestille direkte i RIS, eller du kan diktere en indikation, som sekretæren siden lægger i RIS. Husk ved bestilling af MR-skanning, at der skal udfyldes kontraindikationsskema.
* Skal en ambulant patient opskrives til operation, skal afdelingens interne indlæggelsesseddel udfyldes og patient skal oprettes i Orbit (afdelingens elektroniske operationsbooking program).
* Det ambulante notat dikteres og journalen afleveres i sekretariatet i ambulatoriet.

Du bedes kontakte Karin Piil og din sekretær inden din første dag i ambulatoriet med henblik på yderligere introduktion.

Herunder kan du læse om de specifikke ambulatorier og arbejdsopgaver.

==Liquordynamisk ambulatorium==
Ambulatoriet tilbyder den første tirsdag i hver måned en fuld ambulatorium dag til liquor dynamiske undersøgelser (lumbale perfusionsmålinger, trykmålinger og stigerørstest) samt kontrol og forundersøgelser vedr. hydrocephalus. Ved brug for flere tider kan det aftales mellem ambulatoriet og læge. Sygeplejersken assisterer lægen ved undersøgelserne (prøvetagning og hjælp til at gennemføre undersøgelsen) og yder sygepleje til patienterne, som kan være faldtruet pga. dårlig gangfunktion. Der findes en skabelon i GS til det liquordynamiske ambulatorium. Disse tider skal overholdes. MJ superviserer læger, som er under oplæring til at varetage dette ambulatoriet.

==SRT patienter (stereotaktisk radioterapi)==
Alle patienter som kommer til forundersøgelse hos læge med henblik på SRT behandling henvises også til en samtale med sygeplejerske, om forløbet. Lægen kan henvise patienten til kontrol ved sygeplejerske. Forløbet omfatter udover FU og samtale umiddelbart efter endt SRT behandling, et kontrol forløb over 10 år. Den behandlingsansvarlige læge vurderer om patienten kan afsluttes ved 10 års kontrol. Der henvises til materiale om SRT som er tilgængeligt på U drevet.

==Operationspatienter==
Når lægen i samråd med patient/pårørende har indgået aftale om en kommende operation, henviser lægen til en samtale ved sygeplejerske umiddelbart efter lægekonsultation. Målet er, at alle patienter, som indstilles til operation tilbydes en samtale med sygeplejerske. Se gældende PVI (Samtale mellem patient/pårørende og sygeplejerske i forbindelse med ambulant forundersøgelse).

==Suturfjernelse==
Børneafdelingen 5062 eller neurokirurgisk operatør henviser børn/unge til suturfjernelse. Det ambulante besøg inkluderer samtidig en vurdering af effekten af operationen, og der koordineres kontakt til operatør ved behov. Sengeafsnit 3092 og 3094 henviser i særlige tilfælde patienter til suturfjernelse. Nogle patienter, som er opereret for karpaltunnelsyndrom vælger at få fjernet tråde i ambulatoriet frem for ved egen læge.

==Fællesliste patienter==
Dagligt er NK 3090 stamafsnit for patienter som møder til scanninger på radiologisk klinik. Henvendelser fra disse patienter varetager sygeplejerskerne, det kan være pga. problemer med transport, blodprøvesvar, ønske om tid hos læge til svar, spørgsmål om symptomer m.v.
Fælleslisten benyttes også til at sætte patienter på som skal ses af vagthavende neurokirurg eller anden læge. Det kan være akutte patienter eller planlagte patienter. Desuden bookes patienter som sygeplejerskerne tilser selvstændigt på fælleslisten. Det kan fx være patienter, som går til sårkontrol hos sygeplejerske, badning af patienter med Halo vest, forebyggelsessamtaler, suturfjernelse og postoperative gener. Vagthavende neurokirurg eller behandlingsansvarlig læge kan eventuelt tilkaldes.

==Forløbssygeplejerske til patienter med TC==
Sygeplejerskerne er forløbssygeplejersker for patienter med mistanke om maligne tumor cerebri. Forløbssygeplejersken medinddrages umiddelbart efter forundersøgelsen, hvorfor det er vigtig lægen henviser til sygeplejersken.

==Histologisvar==
Som regel er patienten udskrevet før histologisvaret foreligger. Sygeplejerske i ambulatoriet tager kontakt til operatør/BAS og planlægger histologisamtalen. Der henvises til PVI´er (”Samtale mellem patient/pårørende i forbindelse med histologisvar, og henvisning til onkologisk ambulatorium til adjuverende/konkomitant behandling” og ”Samtale mellem patient/pårørende i forbindelse med histologisvar og henvisning til onkologisk ambulatorium”)

==For- visitation ved KTS operationer og opfølgning af KTS operationer==
Sygeplejerskerne modtager henvisning på patienter, som henvises til operation for KTS. Sygeplejersken ringer til patienterne og gennemgår deres anamnese via et scoringssystem, som indikerer operationsbehovet. Ved tvivl om operationsindikation henvises til lægeambulatorium med henblik på vurdering.

==KTS operationer/ Nervus Ulnaris operationer==
5-6 patienter opereres hver uge. Operatørerne er KF, LJ, RB og JD. Ved operationen deltager 2 sygeplejersker. Sygeplejersker varetager den postoperative kontrol.

==Akutte patienter==
Vagthavende Neurokirurg visiterer akutte patienter. De modtages i NK ambulatorium såfremt der hersker usikkerhed om indlæggelse på sengeafsnit er påkrævet.

==Patienter, som skal til myelografi ==
Myelografi anvendes sjældent og kun efter aftale med en af de spinalkirurgiske speciallæger (AK, TBR, JL, RB, LJ, JD). Når lægen bestiller en myelografi undersøgelse, henvises til sygeplejerske, som informerer patienten om undersøgelsen og forløbet. På undersøgelsesdagen møder patienten i ambulatoriet og gøres klar til myelografi. Efter undersøgelsen kontrolleres patienten for evt. komplikationer. Ved diabetes eller allergi overfor kontrast tages blodprøver og sygeplejersken følger op på dette. Når svaret foreligger 1-2 uger efter undersøgelsen, vil lægen modtage svar på undersøgelsen og journal med henblik på videre behandlingsplan og svar til patient.

==Diverse patienthenvendelser==
Patienter med forløb i NK regi er velkomne til at rette kontakt til ambulatoriet i tilfælde af akut opståede problemer eller spørgsmål. Sub-akutte patienters journal skrives af lægens (som tilser patient) egen sekretær.

==Forfatter==
Skrevet den 2. februar 2010 af Karin Piil, Sally Jarl og Jesper Lundberg

Ambulatoriet

2010-06-27T15:47:23Z

87.52.36.101: /* Fællesliste patienter */

Neurokirurgisk ambulatorium 3090 er et fælles ambulatorium for Neurokirurgisk klinik. Blandt de ca. 6.800 konsultationer om året modtages patienter med neuro-onkologiske sygdomme, spinalkirurgiske sygdomme, perifere nervelidelser og børn med neurokirurgiske sygdomme. Størstedelen af patienterne kommer som led i planlagte forløb og en mindre del er akutte.
Ledelsen i ambulatoriet udgøres af overlæge Jesper Lundberg og afdelingssygeplejerske Karin Piil.

==Arbejdsopgaver i ambulatoriet (til læger som skal have ambulatorium)==
Du vil sandsynligvis blive tildelt nogle ambulatoriedage, som normalt begynder klokken 08.30 og sidste konsultation er beregnet til at slutte 14.30. Der er indlagt en halv times frokostpause. Der beregnes tre kvarter til en forambulant (dette inkluderer også alt papirarbejde) og et kvarter til en efterambulant. Der kører dagligt tre til fire ambulatorier sideløbende.

Patienten har inden fremmødet fået tilsendt en samtykkeerklæring samt et oplysningsskema, som de som regel har udfyldt på forhånd, det letter anamneseoptagelsen.

* Foran i journalen ligger en hvid seddel som skal udfyldes med diagnose hver gang en patient møder ambulant. Ved tvivl om diagnose kan du se henvisningsdiagnosen på dagsprogrammet over dine amb. patienter. Se DRG kodning for ambulatoriet. Her skal også påføres såfremt der bestilles undersøgelser, brug for tolk eller om patient afsluttes.
* Hvis det haster med at få skrevet en journal skal den lægges på hastehylden i sekretærkontoret. Ved diktat skal der dikteres dato, klokkeslæt, CPR-nr. og patientens navn samt om det er et ambulant eller forambulant besøg, en telefonkonsultation eller en beskrivelse.
* Husk at diktere om du selv har bestilt skanninger eller røntgenundersøgelser, da vi skal booke og indkalde patienten.
* Hvis pt. skal MR-skannes på et andet hospital, husk da MR-skema, som ligger i skuffen i undersøgelsesrummet.
* Du bedes diktere såfremt sekretæren skal videresende kopi til patient, egen læge eller speciallæge.
* Hvis en forambulant patient udebliver, skal der ikke dikteres noget notat, medmindre der er særlige forhold. Visitationen sender et brev om deres udeblivelse, og at de selv skal henvende sig inden 14 dage for at få en ny tid.
* Læg aldrig en journal videre til en anden læge uden at få en sekretær til at registrere den.
* Når der kommer svar på undersøgelser lægges de til den ordinerende læge.
* Der er ikke sygeplejeassistance til selve anamneseoptagelsen og den objektive undersøgelse.
* Indstilles en patient til f.eks. operation, myelografi eller invasiv radiologi skal der udfyldes en rekvisitionsseddel til ambulatoriesygeplejersken med tre pt. labels. Lægen kontakter sygeplejersken umiddelbart efter konsultationen så patientens ventetid på sygeplejersken minimeres.
* Radiologi kan du enten bestille direkte i RIS, eller du kan diktere en indikation, som sekretæren siden lægger i RIS. Husk ved bestilling af MR-skanning, at der skal udfyldes kontraindikationsskema.
* Skal en ambulant patient opskrives til operation, skal afdelingens interne indlæggelsesseddel udfyldes og patient skal oprettes i Orbit (afdelingens elektroniske operationsbooking program).
* Det ambulante notat dikteres og journalen afleveres i sekretariatet i ambulatoriet.

Du bedes kontakte Karin Piil og din sekretær inden din første dag i ambulatoriet med henblik på yderligere introduktion.

Herunder kan du læse om de specifikke ambulatorier og arbejdsopgaver.

==Liquordynamisk ambulatorium==
Ambulatoriet tilbyder den første tirsdag i hver måned en fuld ambulatorium dag til liquor dynamiske undersøgelser (lumbale perfusionsmålinger, trykmålinger og stigerørstest) samt kontrol og forundersøgelser vedr. hydrocephalus. Ved brug for flere tider kan det aftales mellem ambulatoriet og læge. Sygeplejersken assisterer lægen ved undersøgelserne (prøvetagning og hjælp til at gennemføre undersøgelsen) og yder sygepleje til patienterne, som kan være faldtruet pga. dårlig gangfunktion. Der findes en skabelon i GS til det liquordynamiske ambulatorium. Disse tider skal overholdes. MJ superviserer læger, som er under oplæring til at varetage dette ambulatoriet.

==SRT patienter (stereotaktisk radioterapi)==
Alle patienter som kommer til forundersøgelse hos læge med henblik på SRT behandling henvises også til en samtale med sygeplejerske, om forløbet. Lægen kan henvise patienten til kontrol ved sygeplejerske. Forløbet omfatter udover FU og samtale umiddelbart efter endt SRT behandling, et kontrol forløb over 10 år. Den behandlingsansvarlige læge vurderer om patienten kan afsluttes ved 10 års kontrol. Der henvises til materiale om SRT som er tilgængeligt på U drevet.

==Operationspatienter==
Når lægen i samråd med patient/pårørende har indgået aftale om en kommende operation, henviser lægen til en samtale ved sygeplejerske umiddelbart efter lægekonsultation. Målet er, at alle patienter, som indstilles til operation tilbydes en samtale med sygeplejerske. Se gældende PVI (Samtale mellem patient/pårørende og sygeplejerske i forbindelse med ambulant forundersøgelse).

==Suturfjernelse==
Børneafdelingen 5062 eller neurokirurgisk operatør henviser børn/unge til suturfjernelse. Det ambulante besøg inkluderer samtidig en vurdering af effekten af operationen, og der koordineres kontakt til operatør ved behov. Sengeafsnit 3092 og 3094 henviser i særlige tilfælde patienter til suturfjernelse. Nogle patienter, som er opereret for karpaltunnelsyndrom vælger at få fjernet tråde i ambulatoriet frem for ved egen læge.

==Fællesliste patienter==
Dagligt er NK 3090 stamafsnit for patienter som møder til scanninger på radiologisk klinik. Henvendelser fra disse patienter varetager sygeplejerskerne, det kan være pga. problemer med transport, blodprøvesvar, ønske om tid hos læge til svar, spørgsmål om symptomer m.v.
Fælleslisten benyttes også til at sætte patienter på som skal ses af vagthavende neurokirurg eller anden læge. Det kan være akutte patienter eller planlagte patienter. Desuden bookes patienter som sygeplejerskerne tilser selvstændigt på fælleslisten. Det kan fx være patienter, som går til sårkontrol hos sygeplejerske, badning af patienter med Halo vest, forebyggelsessamtaler, suturfjernelse og postoperative gener. Vagthavende neurokirurg eller behandlingsansvarlig læge kan eventuelt tilkaldes.

==Forløbssygeplejerske til patienter med TC==
Sygeplejerskerne er forløbssygeplejersker for patienter med mistanke om maligne tumor cerebri. Forløbssygeplejersken medinddrages umiddelbart efter forundersøgelsen, hvorfor det er vigtig lægen henviser til sygeplejersken.

==Histologisvar==
Som regel er patienten udskrevet før histologisvaret foreligger. Sygeplejerske i ambulatoriet tager kontakt til operatør/BAS og planlægger histologisamtalen. Der henvises til PVI´er (”Samtale mellem patient/pårørende i forbindelse med histologisvar, og henvisning til onkologisk ambulatorium til adjuverende/konkomitant behandling” og ”Samtale mellem patient/pårørende i forbindelse med histologisvar og henvisning til onkologisk ambulatorium”)

==For- visitation ved KTS operationer og opfølgning af KTS operationer==
Sygeplejerskerne modtager henvisning på patienter, som henvises til operation for KTS. Sygeplejersken ringer til patienterne og gennemgår deres anamnese via et scoringssystem, som indikerer operationsbehovet. Ved tvivl om operationsindikation henvises til lægeambulatorium med henblik på vurdering.

==KTS operationer/ Nervus Ulnaris operationer==
5-6 patienter opereres hver uge. Operatørerne er KF, LJ, RB og JD. Ved operationen deltager 2 sygeplejersker. Sygeplejersker varetager den postoperative kontrol.

==Akutte patienter==
Vagthavende Neurokirurg visiterer akutte patienter. De modtages i NK ambulatorium såfremt der hersker usikkerhed om indlæggelse på sengeafsnit er påkrævet.

==Patienter, som skal til myelografi ==
Når lægen bestiller en myelografi undersøgelse, henvises til sygeplejerske, som informerer patienten om undersøgelsen og forløbet. På undersøgelsesdagen møder patienten i ambulatoriet og gøres klar til myelografi. Efter undersøgelsen kontrolleres patienten for evt. komplikationer. Ved diabetes eller allergi overfor kontrast tages blodprøver og sygeplejersken følger op på dette. Når svaret foreligger 1-2 uger efter undersøgelsen, vil lægen modtage svar på undersøgelsen og journal med henblik på videre behandlingsplan og svar til patient.

==Diverse patienthenvendelser==
Patienter med forløb i NK regi er velkomne til at rette kontakt til ambulatoriet i tilfælde af akut opståede problemer eller spørgsmål. Sub-akutte patienters journal skrives af lægens (som tilser patient) egen sekretær.

==Forfatter==
Skrevet den 2. februar 2010 af Karin Piil, Sally Jarl og Jesper Lundberg

Ambulatoriet

2010-06-27T15:45:08Z

87.52.36.101: /* Arbejdsopgaver i ambulatoriet (til læger som skal have ambulatorium) */

Neurokirurgisk ambulatorium 3090 er et fælles ambulatorium for Neurokirurgisk klinik. Blandt de ca. 6.800 konsultationer om året modtages patienter med neuro-onkologiske sygdomme, spinalkirurgiske sygdomme, perifere nervelidelser og børn med neurokirurgiske sygdomme. Størstedelen af patienterne kommer som led i planlagte forløb og en mindre del er akutte.
Ledelsen i ambulatoriet udgøres af overlæge Jesper Lundberg og afdelingssygeplejerske Karin Piil.

==Arbejdsopgaver i ambulatoriet (til læger som skal have ambulatorium)==
Du vil sandsynligvis blive tildelt nogle ambulatoriedage, som normalt begynder klokken 08.30 og sidste konsultation er beregnet til at slutte 14.30. Der er indlagt en halv times frokostpause. Der beregnes tre kvarter til en forambulant (dette inkluderer også alt papirarbejde) og et kvarter til en efterambulant. Der kører dagligt tre til fire ambulatorier sideløbende.

Patienten har inden fremmødet fået tilsendt en samtykkeerklæring samt et oplysningsskema, som de som regel har udfyldt på forhånd, det letter anamneseoptagelsen.

* Foran i journalen ligger en hvid seddel som skal udfyldes med diagnose hver gang en patient møder ambulant. Ved tvivl om diagnose kan du se henvisningsdiagnosen på dagsprogrammet over dine amb. patienter. Se DRG kodning for ambulatoriet. Her skal også påføres såfremt der bestilles undersøgelser, brug for tolk eller om patient afsluttes.
* Hvis det haster med at få skrevet en journal skal den lægges på hastehylden i sekretærkontoret. Ved diktat skal der dikteres dato, klokkeslæt, CPR-nr. og patientens navn samt om det er et ambulant eller forambulant besøg, en telefonkonsultation eller en beskrivelse.
* Husk at diktere om du selv har bestilt skanninger eller røntgenundersøgelser, da vi skal booke og indkalde patienten.
* Hvis pt. skal MR-skannes på et andet hospital, husk da MR-skema, som ligger i skuffen i undersøgelsesrummet.
* Du bedes diktere såfremt sekretæren skal videresende kopi til patient, egen læge eller speciallæge.
* Hvis en forambulant patient udebliver, skal der ikke dikteres noget notat, medmindre der er særlige forhold. Visitationen sender et brev om deres udeblivelse, og at de selv skal henvende sig inden 14 dage for at få en ny tid.
* Læg aldrig en journal videre til en anden læge uden at få en sekretær til at registrere den.
* Når der kommer svar på undersøgelser lægges de til den ordinerende læge.
* Der er ikke sygeplejeassistance til selve anamneseoptagelsen og den objektive undersøgelse.
* Indstilles en patient til f.eks. operation, myelografi eller invasiv radiologi skal der udfyldes en rekvisitionsseddel til ambulatoriesygeplejersken med tre pt. labels. Lægen kontakter sygeplejersken umiddelbart efter konsultationen så patientens ventetid på sygeplejersken minimeres.
* Radiologi kan du enten bestille direkte i RIS, eller du kan diktere en indikation, som sekretæren siden lægger i RIS. Husk ved bestilling af MR-skanning, at der skal udfyldes kontraindikationsskema.
* Skal en ambulant patient opskrives til operation, skal afdelingens interne indlæggelsesseddel udfyldes og patient skal oprettes i Orbit (afdelingens elektroniske operationsbooking program).
* Det ambulante notat dikteres og journalen afleveres i sekretariatet i ambulatoriet.

Du bedes kontakte Karin Piil og din sekretær inden din første dag i ambulatoriet med henblik på yderligere introduktion.

Herunder kan du læse om de specifikke ambulatorier og arbejdsopgaver.

==Liquordynamisk ambulatorium==
Ambulatoriet tilbyder den første tirsdag i hver måned en fuld ambulatorium dag til liquor dynamiske undersøgelser (lumbale perfusionsmålinger, trykmålinger og stigerørstest) samt kontrol og forundersøgelser vedr. hydrocephalus. Ved brug for flere tider kan det aftales mellem ambulatoriet og læge. Sygeplejersken assisterer lægen ved undersøgelserne (prøvetagning og hjælp til at gennemføre undersøgelsen) og yder sygepleje til patienterne, som kan være faldtruet pga. dårlig gangfunktion. Der findes en skabelon i GS til det liquordynamiske ambulatorium. Disse tider skal overholdes. MJ superviserer læger, som er under oplæring til at varetage dette ambulatoriet.

==SRT patienter (stereotaktisk radioterapi)==
Alle patienter som kommer til forundersøgelse hos læge med henblik på SRT behandling henvises også til en samtale med sygeplejerske, om forløbet. Lægen kan henvise patienten til kontrol ved sygeplejerske. Forløbet omfatter udover FU og samtale umiddelbart efter endt SRT behandling, et kontrol forløb over 10 år. Den behandlingsansvarlige læge vurderer om patienten kan afsluttes ved 10 års kontrol. Der henvises til materiale om SRT som er tilgængeligt på U drevet.

==Operationspatienter==
Når lægen i samråd med patient/pårørende har indgået aftale om en kommende operation, henviser lægen til en samtale ved sygeplejerske umiddelbart efter lægekonsultation. Målet er, at alle patienter, som indstilles til operation tilbydes en samtale med sygeplejerske. Se gældende PVI (Samtale mellem patient/pårørende og sygeplejerske i forbindelse med ambulant forundersøgelse).

==Suturfjernelse==
Børneafdelingen 5062 eller neurokirurgisk operatør henviser børn/unge til suturfjernelse. Det ambulante besøg inkluderer samtidig en vurdering af effekten af operationen, og der koordineres kontakt til operatør ved behov. Sengeafsnit 3092 og 3094 henviser i særlige tilfælde patienter til suturfjernelse. Nogle patienter, som er opereret for karpaltunnelsyndrom vælger at få fjernet tråde i ambulatoriet frem for ved egen læge.

==Fællesliste patienter==
Dagligt er NK 3090 stamafsnit for patienter som møder til scanninger på røntgen. Henvendelser fra disse patienter varetager sygeplejerskerne, det kan være pga. problemer med transport, blodprøvesvar, ønske om tid hos læge til svar, spørgsmål om symptomer m.v.
Fælleslisten benyttes også til at sætte patienter på som skal ses af vagthavende neurokirurg eller anden læge. Det kan være akutte patienter eller planlagte patienter. Desuden bookes patienter som sygeplejerskerne tilser selvstændigt på fælleslisten. Det kan fx være patienter, som går til sår kontrol hos sygeplejerske, badning af patienter med Halo vest, forebyggelsessamtaler, suturfjernelse og postoperative gener. Vagthavende neurokirurg eller behandlingsansvarlig læge kan eventuelt tilkaldes.

==Forløbssygeplejerske til patienter med TC==
Sygeplejerskerne er forløbssygeplejersker for patienter med mistanke om maligne tumor cerebri. Forløbssygeplejersken medinddrages umiddelbart efter forundersøgelsen, hvorfor det er vigtig lægen henviser til sygeplejersken.

==Histologisvar==
Som regel er patienten udskrevet før histologisvaret foreligger. Sygeplejerske i ambulatoriet tager kontakt til operatør/BAS og planlægger histologisamtalen. Der henvises til PVI´er (”Samtale mellem patient/pårørende i forbindelse med histologisvar, og henvisning til onkologisk ambulatorium til adjuverende/konkomitant behandling” og ”Samtale mellem patient/pårørende i forbindelse med histologisvar og henvisning til onkologisk ambulatorium”)

==For- visitation ved KTS operationer og opfølgning af KTS operationer==
Sygeplejerskerne modtager henvisning på patienter, som henvises til operation for KTS. Sygeplejersken ringer til patienterne og gennemgår deres anamnese via et scoringssystem, som indikerer operationsbehovet. Ved tvivl om operationsindikation henvises til lægeambulatorium med henblik på vurdering.

==KTS operationer/ Nervus Ulnaris operationer==
5-6 patienter opereres hver uge. Operatørerne er KF, LJ, RB og JD. Ved operationen deltager 2 sygeplejersker. Sygeplejersker varetager den postoperative kontrol.

==Akutte patienter==
Vagthavende Neurokirurg visiterer akutte patienter. De modtages i NK ambulatorium såfremt der hersker usikkerhed om indlæggelse på sengeafsnit er påkrævet.

==Patienter, som skal til myelografi ==
Når lægen bestiller en myelografi undersøgelse, henvises til sygeplejerske, som informerer patienten om undersøgelsen og forløbet. På undersøgelsesdagen møder patienten i ambulatoriet og gøres klar til myelografi. Efter undersøgelsen kontrolleres patienten for evt. komplikationer. Ved diabetes eller allergi overfor kontrast tages blodprøver og sygeplejersken følger op på dette. Når svaret foreligger 1-2 uger efter undersøgelsen, vil lægen modtage svar på undersøgelsen og journal med henblik på videre behandlingsplan og svar til patient.

==Diverse patienthenvendelser==
Patienter med forløb i NK regi er velkomne til at rette kontakt til ambulatoriet i tilfælde af akut opståede problemer eller spørgsmål. Sub-akutte patienters journal skrives af lægens (som tilser patient) egen sekretær.

==Forfatter==
Skrevet den 2. februar 2010 af Karin Piil, Sally Jarl og Jesper Lundberg

Tilbage- og overflytning

2010-01-23T06:55:46Z

87.52.36.101:

I henhold til viitationsretningslinier gælden for Regions Hovedstaden skal patienter modtages af deres stamafdeling indenfor 24 timer efter at de er neurokirurgisk færdigtbehandlede. Baggrunden for denne vejledning er at neurokirurgien i Østdanmark servicerer ca. 2,5 mio. indbyggere, med en høj akut aktivitet. Effektive patientforløb er en forudsætning for at vi kan varetage denne funktion.

Ved en overflytning skal afd. tage imod pt. indenfor 24 timer.

== Indlæggelser - overflytninger og tilbageflytninger ==
== Følgende er forfattet af RH's lægelig direktør: ==
Rigshospitalet fungerer som et tertiært hospital (Referral Hospital) uden åben akutmodtagelse, hvilket indebærer, at indlæggelser foregår efter aftale mellem indlæggende læge og bagvagten på den klinik, hvor patienten ønskes indlagt.

Traumecentret fungerer som Level 1 Trauma Unit og modtager svære traumer fra hele Danmark, overvejende dog Østdanmark. Traumepatienter indbringes til Traumecentret efter aftale mellem udrykningsholdet og AMK bagvagten i Traumecentret.

Overflytninger internt på Rigshospitalet sker udelukkende, når patientens kliniske behov tilsiger det. Overflytningerne sker efter aftale mellem bagvagterne på de respektive klinikker.

Tilbageflytning fra Rigshospitalet til henvisende klinik sker, når det fra Rigshospitalets side vurderes, at patienten ikke længere har behov for hospitalets specialydelser. Tilbageflytning sker altid efter aftale mellem bagvagten på den relevante klinik, Rigshospitalet, og behandlingsansvar-lige læge på modtagende hospital.

For intensivafdelinger i Københavnsområdet gælder det, at overflytninger og tilbageflytninger klinikkerne imellem aftales, når patientens behov og/eller pladshensyn tilsiger det.

Rigshospitalets varetager et lille optageområde og patienterne visiteres på samme vis som patienter udenfor optageområdet, dog med den undtagelse, at hvis patienterne indlægges på Rigshospitalet, færdigbehandles de på Rigshospitalet

Links

2010-01-23T06:48:42Z

87.52.36.101:

[http://dnks.dk DNKS]

[http://eans.org EANS]

[http://thejns.org/loi/foc Neurosurgical Focus]

[http://wiki.cns.org/wiki/index.php/Main_Page WikiCNS]

[http://www.radiationbiology.dk Radiation Biology]

[http://www.bbraun.dk/index.cfm?CAF30DAC2308441D8F0D4EBB0C94A3D6 BBraun]

[http://www.cbtrus.org/2009EighteenStates/CBTRUSReport-2002-2006.pdf Tumor epidemiologi]

Aktuelle begivenheder

2010-01-23T06:47:08Z

87.52.36.101:

== Skandinavisk Neurokirurgisk Kongres 2010 ==

Skandinavisk Neurokiurgisk Kongress (SNS) 2010 afholdes i Århus i dagene fra den 27. til den 30 maj.
Årets overorndede emne er "'''Trauma and Brain injury'''". SNS møderne er såvel fagligt som socialt meget udbytterige - et sted hvor du ikke bare har mulighed for at lære en masse fagligt men også et sted hvor du møder venner og får nye læge og syegplejevenner.

Michael Apuzzo fra San Francisco, som mange af Jer kender fra hans bøger og tid som chief Editor for tidsskriftet Neurosurgery, er årets ''main invited speaker''.

Kig en tur forbi hjemmesiden: [http://sns2010.dk SNS2010]

Links

2010-01-23T06:46:37Z

87.52.36.101:

[http://dnks.dk DNKS]

[http://eans.org EANS]

[http://wiki.cns.org/wiki/index.php/Main_Page WikiCNS]

[http://www.radiationbiology.dk Radiation Biology]

[http://www.bbraun.dk/index.cfm?CAF30DAC2308441D8F0D4EBB0C94A3D6 BBraun]

[http://www.cbtrus.org/2009EighteenStates/CBTRUSReport-2002-2006.pdf Tumor epidemiologi]

CSV

2010-01-23T06:42:32Z

87.52.36.101:

Hvornår er antallet af leukocytter i CSV forhøjet, hvis prøven er 'forurenet' med blod?

Beregn erytrocyt-leukocyt-ratio i perifert blod:

eksempel: 5·10^12 / 6·10^9 = 5.000 /6 = 833, altså er der hos denne patient 833 ery pr leuk.

Hvis der 8.333 ery i CSV, må der godt være op til 10 leukocytter i prøven, uden at der er tale om infektion.

En tommelfinger-regel siger at ratio ofte er i området 1:500 - 1:800, altså f.eks. 1 leuk pr 500 ery.

Antallet af CSV-leukocytter kan godt være forhøjet, uden at der nødvendigvis er tale om infektion. Ofte kan det være en god ide at afvente dyrkningssvar.

Aktuelle begivenheder

2010-01-23T06:40:25Z

87.52.36.101:

EANS

2010-01-23T06:34:52Z

87.52.36.101:

[[http://eans.org EANS online]]

EANS er European Association of Neurosurgical Societies, som dels er en sammenslutning af neurokirurgiske selskaber og personlige medlemmer.

I Danmark er man individuelt medlem hvis man ønsker at være i EANS.

EANS afholder kongresser og møder men er særlig kendt for de Europæiske Neurokirurgiske kurser, som er en del af den danske neurokirurgiske hoveduddannelse på lige for med de Skandinaviske Neurokirurgiske kurser der afholdes i Beitostölen.

Steroidbehandling

2010-01-23T06:28:54Z

87.52.36.101:

== STEROIDBEHANDLING VED TUMOR CEREBRI ==
Hos patienter med tumor cerebri, hvor der ofte er reaktivt ødem omkring tumor med deraf følgende øget intrakranielt tryk, kan steroid have en markant effekt. Hvis hurtig effekt ønskes startes
* prednison 50 mg x 2
* efter 4-5 dage reduceres dosis til 50-75 mg

Husk herefter stillingtagen til yderligere dosis reduktion.
Intravenøs behandling kan benyttes hvis patienten er forkvalmet eller bevidsthedspåvirket:
* initialt mE-tylprednisolon 40 mg x 2 i.v.

HUSKE REGEL: Steroid behandling har bivirkninger og bør altid anvendes i laveste effektive dosis, og generelt kun når patienter har symptomer som forventes at respondere på steroidbehandling. Der er således ingen grund til at opstarte steroid behandling hos en patient med ny opdaget tumor cerebri. Der bør ligefrem undgås, da steroidbehandling kan slører den videre diagnosticering i tilfælde af lymfom.

Bilirubin CSV

2010-01-23T06:21:31Z

87.52.36.101: /* Oxyhæmoglobin */

== Udredning af SAH ==
== "Blank" CT cerebrum ==
Hvis CT er blank (dvs. uden blod) men patienten alligevel har typisk klinik med klassisk smæld i hovedet, bør der foretages lumbalpunktur (LBP), dog tidligst 12 timer efter ictus. "Blank" CT udelukker altså ikke SAH.

== Oxyhæmoglobin ==
Er LBP positiv for oxyhæmoglobin men negativ for bilirubin, tyder det meget imod SAH, under forudsætning af at prøven er taget korrekt efter 12 timer. Oxyhæmoglobin kan dannes in vitro dvs. i reagensglasset efter traumatisk/blodig lumbalpunktur, og er derfor ikke ensbetydende med SAH. Gentagende LBP kan ikke anbefales, da blodtilblanding i spinalvæsken i forbindelse med den første lumbalpunktur, vil påvirke resultatet af den efterfølgende.

Problemet er nu heldigvis langt mindre end tidligere idet vi har let adgang til visulisering af hjernens blodkar med CT- & MR-angio.

== Forhøjet bilirubin i CSV ved SAH ==
Bilirubin i spinalvæske er forhøjet når værdien er højere en 0,2 mikromol/liter (referenceintervallet kan være afhængigt af laboratoriet). Forhøjet bilirubin er foreneligt med SAH, idet bilirubin er derivat af hæmoglobin. Dannelsen af bilirubin (tager lang tid og) sker kun in vivo.

== Huskeregel ==
'''B'''ilirubin i spinalvæsken tyder på hjernehinde'''B'''lødning

Tumor-konference

2010-01-22T04:42:36Z

87.52.36.101: Oprettede siden med 'Hver fredag fra kl. ca. 8:15-8:45 er der tumorkonference med deltagelse af kolleger fra onkologisk klinik. Alle kan medbringe onkologiske cases man ønsker at drøfte.'

Hver fredag fra kl. ca. 8:15-8:45 er der tumorkonference med deltagelse af kolleger fra onkologisk klinik. Alle kan medbringe onkologiske cases man ønsker at drøfte.

Introduktion

2010-01-22T04:41:29Z

87.52.36.101: /* Konferencer */

== Introduktion til nyansatte læger ==

Se følgende vejledninger igennem i nævnte rækkefølge:<BR> [[Checkliste for nyansatte læger i NK]]

== Journalskrivning ==
[[Diktafon]], [[Epikrise]], [[GLIOGEN]], [[Kortjournal]], [[Feltjournal]], [[Akut indlæggelse]]

== Afdelinger ==
[[2093]], [[3092]], [[3094]], [[Ambulatoriet]]

== Funktioner på intensiv afd. 2093 ==
[[Vancomycin]], [[Behandling af svære traumatiske hjerneskader]]

== Specielle hændelser ==
[[Død]],
[[Utilsigtet hændelse]], [[Arbejdsskade]]

== Vagtskema ==
[[Vagtplanlægger]], [[Forklaringer til forvagtsplan]], [[Byt af vagt]], [[Ønsker]]

== Praktiske oplysninger ==
[[Skab]], [[Tøj]], [[Kaffe og brød]], [[Kantine]], [[Sygdom]], [[Reservelægekontor]], [[Vagtværelse på Patienthotellet]], [[Omkodning af dect-telefon]], [[Timeafvigelser]], [[Operationsdokumentation]]

== Medicin ==
[[Receptregler]], [[EPM]], '''husk at udfylde CAVE-feltet i både EPM og på forsiden af journalen ved journaloptagelsen!!!'''

== Sørg for login til følgende programmer ==
[[RH-net]], [[Web1000]], [[Orbit]], [[Labka]], [[RIS]], [[CIS]], [[EPM]], [[Digital Signatur]]

== Uddannelse og Kurser ==
[[Uddannelsesansvarlig overlæge]], [[Kursus i strålehygiejne]], [[Kursus i håndhygiejne]], [[Intro-undervisning i Neuroanæstesiologisk- og Neurokirurgisk Klinik]], [[Morgenundervisning]]

== Konferencer ==
[[Patologikonference]], [[Røntgenkonference]], [[Intensiv-konference]], [[Vaskulær-konference]], [[Skullbase-konference]], [[Rygkirurgisk-konference]], [[Tumor-konference]]

Introduktion

2010-01-22T04:39:39Z

87.52.36.101: /* Konferencer */